EU frygter at blive hægtet af klimaaftale

BRUXELLES: Når EU’s klimaministre fredag tager til ministerrådsmøde i Bruxelles, vil de over frokosten tage hul på det, der har udviklet sig til et penibelt spørgsmål for EU i det internationale klimadiplomati.

Kan EU overhovedet være med, når den globale klimaaftale, der blev indgået i december i Paris, træder i kraft?

Aftalen skal underskrives 22. april ved en fin ceremoni i New York, og det er ikke der, problemet ligger for EU. Det kommer bagefter, når aftalen skal træde i kraft.

Det sker, når mindst 55 lande, der til sammen står for mindst 55 procent af de globale udledninger af drivhusgasser, har ratificeret aftalen og deponeret deres tilsagn i FN-regi.

Langsomt EU-maskineri
Storudledere som USA og Kina har meldt ud, at de relativt hurtigt har tænkt sig at ratificere aftalen – USA måske endda allerede i tid til underskriftsceremonien. Ifølge FN’s klimasekretariats tal tegner de to lande sig alene for 38 af de 55 procent, der er påkrævet. Det kan betyde, at man når det magiske antal meget hurtigere end først antaget, hvorefter aftalen træder i kraft efter 30 dage.

Andre lande kan hægte sig på, når de er klar til det. Men både prestigemæssigt og praktisk er det ikke en situation, som flertallet af EU-landene ønsker at ende i.

Det er både ærgerligt og lidt pinligt. Nu har EU presset på for at få den her aftale, og så skal vi overhales af lande som Kina.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker for Socialdemokraterne

Men modsat lande som USA, hvor den slags kan klares ved præsidentielt dekret, skal der i EU-klubben først køres underliggende retsakter gennem EU-maskineriet, hvilket typisk tager et par år.

Og det er i det nemme scenario, hvor landene tillader EU at ratificere på vegne af de 28 gennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Klimaministrene skal på fredag diskutere, om nogle lande – det gælder særligt notorisk klimaskeptiske Polen – vil holde fast på, at EU-landene selv skal gøre det én for én, hvilket kan trække processen betydeligt ud.

Lave spillereglerne
Hos klimaparaplyorganisationen Climate Action Network Europe (CAN) i Bruxelles, der repræsenterer 120 ngo’er – herunder blandt andre Det Økologiske Råd, Folkekirkens Nødhjælp og WWF i Danmark – er der stor bekymring for, hvad det kan få af konsekvenser, hvis EU ikke kommer med på vognen fra start.

Direktør Wendel Trio peger på, at EU vil stå på sidelinjen med rang af observatør, når arbejdet med at implementere aftalen går i gang.

”Det vil være dårligt for EU’s image, men det vil heller ikke være godt for chancerne for at skabe reelt fremskridt. For når det gælder reglerne omkring for eksempel overvågning og indrapportering af udslip har EU været den helt store frontløber og mest ambitiøse spiller og har en meget vigtig rolle at spille,” siger direktøren for CAN Europe.

”Når man hører, at Kina og USA er på vej til at ratificere, mens EU kun er nået til at diskutere, hvordan man skal diskutere det, så er det ikke godt,” understreger han.

Kan blive et chefsspørgsmål
Wendel Trio frygter, at det vil tage EU-landene lang tid overhovedet at finde en vej videre.

”Jeg kan forestille mig, at det her bliver et spørgsmål, som bliver nødt til at blive løst af EU’s stats- og regeringschefer, som lige nu ikke har meget overskud til at tale om klimaforandringer på grund af flygtningekrise og Brexit, og hvad der ellers er. Så det kan være, det tager tid, før de kan træffe en beslutning. Og enhver udsættelse vil være et problem,” siger han.

Christel Schaldemose, der sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokraterne, ærgrer sig over, at EU kan stå i en situation, hvor man ikke er med fra starten.   

”Det er både ærgerligt og lidt pinligt. Nu har EU presset på for at få den her aftale, og så skal vi overhales af lande som Kina,” siger Schaldemose, som vil rejse spørgsmålet i den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet for at se, om der kan lægges pres på landene, så der kan komme skub i processen.

Hun beklager også, at man ikke er kommet hurtigere ud over stepperne fra EU-Kommissionens side med at få lanceret processen, der først rigtigt kom på skinnerne onsdag, da Kommissionen fremlagde sin plan for EU's udmøntning af klimaaftalen.

”Det ville have klædt EU-Kommissionen at have været hurtigere på aftrækkeren. For der er jo opbakning til resultatet. Og det er jo i hvert fald ikke, fordi vi ikke vil acceptere aftalen herovre i Parlamentet. I sidste ende skal vi jo nok få det gjort, men vi vil jo gerne være førende, og det bør vi også være i forhold til at ratificere,” siger Christel Schaldemose.