EU grubler over plan B for Brexit

BRUXELLES: Der er aldrig nogen plan B i EU-land. Alligevel er det det eneste, som folk kan tale om i EU-hovedkvarteret i takt med, at flere og flere briter melder sig på ud-galejen i meningsmålingerne forud for den britiske afstemning om medlemskab i næste uge.

Udfordringen er, at der ikke er nogen, der ved, hvad der sker, hvis Europa vågner op 24. juni til en britisk EU-exit.

Derfor vil alles øjne først og fremmest hvile på premierminister David Cameron. Han har lovet, at briterne ”lige med det samme” aktiverer EU’s svar på katapultsædet, artikel 50, der lægger rammerne for et lands udtræden af Unionen.

Inde eller ude?
Der er bare to hager ved den udmelding. Den første er, at det er et katapultsæde i EU-forstand, som snarere end at sende et land direkte ud i fri luft i stedet starter en slowmotion-skilsmisseforhandling, som eksperter gætter på, kan tage alt fra to til ti år at gennemføre. Det andet er, at det slet ikke er sikkert, at det er Cameron, der bestemmer i Storbritannien på det tidspunkt.

Den udbredte hypotese på begge sider af Den Engelske Kanal er, at et nej på næste torsdag vil være så stort et mistillidsvotum til den siddende premierminister, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt han vil trække stikket, men hvornår det sker.

Når han at trykke på udmeldingsknappen inden, går et stopur i gang, der giver briterne to år til at lave en aftale om bodeling med de øvrige EU-lande, hvilket ses som urealistisk kort tid til at få 43 års samliv filtret ud af hinanden.

Er der ikke fundet en aftale, kan forhandlingerne forlænges. Men kun hvis de øvrige 27 lande er enige om det, ellers ophører det britiske medlemskab automatisk. Der, hvor der ikke er fundet en måde at udskille briterne fra de tusindvis af retsakter, der binder dem sammen med Unionen, efterlades et lov-limbo, som lovmagere og jurister på begge sider så må rydde op.

Vil selv bestemme
Derfor er der da også mange forskellige holdninger på leave-siden til, hvordan man skal håndtere et eventuelt nej. I sin køreplan mod EU-udgangen, som blev offentliggjort onsdag, understreger Vote Leave-kampagnen, at der ”ingen grund er til at fremskynde processen”. De sår også tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt for briterne at bruge artikel 50 og fremfører, at det vil være op til den britiske regering at bestemme ”den mest passende måde” at forlade Unionen på. 

I Bruxelles bliver de ideer set som udtryk for, at ud-siden lige skal have justeret realitetssansen og ”ramme virkeligheden”, som en diplomat formulerer det.

Men det potentielle kaos, et nej kan udløse i toppen af Konservative, kan forlænge processen, til der er en ny premierminister ved roret. Og selv da er der ikke nogen automatik i udmeldelsen, eftersom den britiske folkeafstemning kun er vejledende og ikke i sig selv udløser andet end et pålæg på de herskende politikere om at tage en beslutning. Eftersom der heller ikke er enighed på nej-siden om, hvad for en slags samkvem, man ønsker, der kommer ud af skilsmisseforhandlingerne, er det svært at se det gå rigtig stærkt.

”Det kommer til at tage tid. Men hernede vil man sige, at den luksus har vi ikke,” lyder det i Bruxelles.

Skadelig usikkerhed
De øvrige EU-lande er ikke interesseret i at have et stort spørgsmålstegn hængende over briternes fremtid på grund af den usikkerhed, det kan skabe, både på finansmarkederne og om hele Unionens fremtid.

Derfor forventes der et ret massivt pres for en hurtig britisk udmelding. Helst senest når EU-cheferne mødes i Bruxelles 28.-29. juni til topmøde, hvilket dog kan vise sig at være urealistisk.

Allerede nu planlægger formand for EU-chefernes klub, Donald Tusk, at have talt med alle 28 stats- og regeringschefer forud for afstemningen. Det sker for at få en fornemmelse for de varierende grader af hardball, de enkelte lande har tænkt sig at spille over for briterne. Nogle ønsker at spænde alvorligt med musklerne for at undgå, at andre bliver inspireret til deres egen udbryderproces, mens nogle ønsker at komme briterne mere i møde.

Tusk vil også forsøge at få EU-cheferne til at lægge sig på nogenlunde samme linje i deres offentlige udtalelser i tilfælde af et nej, så det ikke efterlader omverdenen med indtrykket af, at Unionen allerede nu slår revner.

Krisemøder på tapetet
Der er lagt op til krisemøder mellem formændene for EU-institutioner, som kan forventes at samles i Bruxelles måske allerede fredag 24. juni for at diskutere exit-strategier og forberede den europæiske respons.

Europa-Parlamentets top overvejer at indkalde til en ekstraordinær samling 28. juni for at lade de folkevalgte diskutere udfaldet.

Uanset antallet af planer i skufferne rundt omkring i Bruxelles og i EU-hovedstæderne er det dog først og fremmest op til briterne at lægge en retning for, hvad der skal ske.

Hvilket er grunden til, at opmærksomhed vil være rettet mod London, også efter det fredag morgen står klart, om det bliver et ja eller et nej til at blive i Unionen.