EU i svar om danske partiers erhvervsklubber: Vil skærpe retsstatsrapport

Danmark følger ikke EU-anbefalinger

I retsstatsrapporten for 2020 kritiserede EU-Kommissionen Danmark for ikke at sikre nok gennemsigtighed i forhold til finansieringen af politiske partier i sin rapport om retsstatssituationen i Danmark.

I rapporten fremhæves det blandt andet, at Danmark endnu ikke har efterkommet de fleste af EU-Kommissionens anbefalinger på området. 

"Spørgsmålet om finansiering af politiske partier er blevet fremhævet i internationale evalueringer, og de fleste anbefalinger er endnu ikke efterkommet. Disse anbefalinger omfatter afhjælpning af de konstaterede mangler såsom manglende pligt til at indberette donationer over visse tærskler og sikring af uafhængigt tilsyn med finansiering af politiske partier og valgkampagner," lyder det i rapporten. 

Det konkluderes desuden, at "Danmarks resultater med hensyn til gennemførelse af de seneste internationale anbefalinger, især vedrørende finansiering af politiske partier og tilsyn med parlamentsmedlemmer, er begrænsede".

Derudover viser tal fra en Eurobarometerundersøgelse, at Danmark er det eneste EU-land, hvor andelen af respondenter, der er enige i, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed og tilsyn med finansieringen af politiske partier, er faldet siden 2013.

Tallet er faldet 41 procent i 2013 til 34 procent i 2019, men ligger fortsat over EU-gennemsnittet på 32 procent.

Derfor trækker SF EU ind i sagen

Kira Marie Peter-Hansen fremsatte spørgsmålet 11. maj efter Altingets afdækning af Socialdemokratiets erhvervsklub, hvor omkring 50 medlemmer for 20.000 kroner om året kan købe sig til møder med deltagelse af statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), skatteminister Morten Bødskov (S) samt andre topfolk i partiet. 

I oplægget til EU-Kommissions-spørgsmålet henviste Kira Marie Peter-Hansen således også til Altingets dækning af sagen. 

"I danske medier er det blevet kortlagt, at flere politiske partier i Folketinget har såkaldte "erhvervsklubber", hvor man mod at betale et kontingent kan få adgang til politikere fra disse partier," skrev SF-politikeren i oplægget, der fortsatte:

"Det gælder blandt andet det nuværende regeringsparti, hvor man gennem deres erhvervsklub for et kontingent på 20.000 kroner årligt blandt andet har fået adgang til møder med statsministeren, finansministeren og skatteministeren".

Kira Marie Peter-Hansen blev ved den lejlighed den første SF-politiker, der kritiserede erhvervsklubberne. 

"Principielt er det problematisk, at man kan købe sig til politisk adgang og politiske snakke," sagde hun til Altinget i maj. 

Støttepartier kritiserer regeringen

På det tidspunkt havde regeringens støtteparti i flere uger nægtet at udtale sig om sagen, men partiet er kommet på banen siden, da det efterfølgende er kommet frem, at skatteminister Morten Bødskov i flere tilfælde har fået hjælp af Skatteministeriets embedsmænd til at udarbejde materiale til møder i Socialdemokratiets erhvervsklub.

Siden har Altinget også beskrevet, hvordan også finansminister Nicolai Wammen har fået hjælp af embedsværket i forbindelse med møder i Socialdemokratiets erhvervsklub.

Partiets retsordfører Karina Lorentzen har bedt justitsminister Nick Hækkerup (S) redegøre for reglerne på området, men den afklaring forventes først til august. 

"Jeg vil bede justitsministeren om at lave en juridisk udredning af, hvad der gælder på det her område. Så skal vi have kortlagt nogle klare regler for det her, hvis de ikke eksisterer," sagde Karina Lorentzen til Altinget i juni. 

Regeringens to andre støttepartier, Enhedslisten og Radikale, forholder sig også yderst kritiske til, at embedsmænd har hjulpet ministre med oplæg til møder i Socialdemokratiets erhvervsklub.

Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, vil kalde Morten Bødskov i samråd, mens Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, vil lave loven om, hvis det viser sig, at den udøvede praksis ikke har været ulovlig.