EU-Kommissionen lægger nye sanktioner på bordet efter Putins trusler

Nu skal skruen over for Rusland strammes yderligere. EU-Kommissionen har præsenteret sit bud på yderligere sanktioner efter en uge, hvor den russiske præsident både har gennemført ulovlige folkeafstemninger i Ukraine og luftet trusler om atomvåben.

Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Efter den russiske præsident Vladimir Putin har eskaleret krigen i Ukraine med udskrivelse af folkeafstemninger og trusler om brug af atomvåben, er der nye EU-sanktioner på trapperne.

EU-Kommissionen har onsdag præsenteret sit udspil til en ottende sanktionspakke, som skal lægge et yderligere pres på russerne.

”Vi accepterer ikke falske folkeafstemninger eller nogen form for annektering i Ukraine. Og vi er fast besluttet på at få Kreml til at betale for denne yderligere eskalering,” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen ved et kort pressemøde i Bruxelles.

Den nye sanktionspakke kommer også i kølvandet på eksplosioner ved de to rørledninger i Østersøen – Nord Stream 1 og 2 – som har medført en massiv lækage af gas. En lækage, som statsminister Mette Frederiksen fastslår er sket som følge af en bevidst handling. Men det er endnu uvist, hvem der står bag.

Situationen i Østersøen blev dog ikke nævnt med et eneste ord af kommissionsformanden.

Yderligere sanktioner mod import og eksport

I sit udspil lægger EU-Kommissionen op til at udvide forbuddet mod import af russiske varer til at omfatte endnu flere. En udvidelse, som vil koste Rusland yderligere syv milliarder euro i tabte indtægter.

Russerne skal også have adgang til færre europæiske varer. Ursula von der Leyen vil nemlig også øge antallet af varer fra EU-lande, som ikke må eksporteres til Rusland.

”Målet er at fratage Kreml adgangen til afgørende militærteknologi. For eksempel omfatter dette ekstra genstande til luftfart, elektroniske komponenter og specifikke kemiske stoffer,” sagde Ursula von der Leyen.

Derudover foreslår EU-Kommissionen, at der laves et forbud mod levere europæiske serviceydelser i Rusland, et forbud mod at europæere har sæde i russiskejede virksomheders bestyrelser og en liste over personer, som omgår sanktionerne ved at bringe varer fra Europa til Rusland via et tredjeland.

Endelig fremlægger EU-Kommissionen det nødvendige lovarbejde for at kunne indføre et prisloft over den russiske olie, som tredjelande – især udviklingslande – køber, der er et forslag, som G7-landene blev enige om i begyndelsen af september.

Nu venter medlemslandenes forhandlinger

Forslaget fra EU-Kommissionen skal nu forhandles af de 27 medlemslande, og det kræver enstemmighed, før den nye sanktionspakke kan træde i kraft.

Der har tidligere været en række knaster mellem medlemslandene, da der er nationale særinteresser på spil, når der bliver tilføjet varer til forbudslisten – dertil kommer den udfordring, at Ungarn også forsøger at lempe sanktionspresset på Rusland og Putin.

Når medlemslandene når til enighed, vil det blive den ottende sanktionspakke i rækken. Den første pakke af sanktioner blev indført kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine i februar.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)