EU-Kommissionen revser Danmarks grønne ambitioner

OMMER: Der skal mere kød på de danske planer for blandt andet energieffektivisering, lyder det fra EU-Kommissionen i ny klimakarakterbog. Pinligt, mener byggebranchens fagforening.

BRUXELLES: Tirsdag skal de 28 EU-kommissærer for første gang uddele karakterer til EU-landenes nationale planer for, hvordan de har tænkt sig at nå EU’s klimamål for 2030.

Her får Danmark en venlig, men bestemt henstilling om at få fyldt nogle huller ud, i forhold til hvordan man fra dansk side i praksis vil levere sin del af varen.

Danmark får i alt ti henstillinger, som rammer ned i alle de tre klimamålsætninger, som EU har sat sig for 2030, om at udlede mindst 40 procent mindre CO2, lade mindst 32 procent af energiforbruget komme fra vedvarende energikilder og forbedre energieffektiviteten med 32,5 procent.

Ifølge Altingets oplysninger sætter Kommissionen spørgsmålstegn ved, hvordan Danmark har tænkt sig at komme i hus med sit nationale mål om en udslipsreduktion på 39 procent i de sektorer, der ikke er dækket af EU’s kvotehandelssystem. Det gælder byggesektoren, transportsektoren og landbruget. Her efterlyser de blandt andet mere omkostningseffektive politikker for byggeriet og bedre definerede transportpolitikker.

Fint, men hvordan?
Danmark får ros for sit ambitiøse mål om at have mindst 55 procent vedvarende energi i 2030 – et mål, som en kommende rød regering lige nu forhandler om et opjustere yderligere. Kommissærerne kunne dog godt tænke sig at vide lidt mere om, hvordan man rent faktisk har tænkt sig at nå et sådant mål.

Den største løftede pegefinger kommer på spørgsmålet om energieffektivisering, hvor der kommer et vink med en vognstang fra Bruxelles om, at der skal skiftes dansk kurs. Her er der brug for et ”substantielt øget ambitionsniveau” for reduktioner i både det primære og det endelige energiforbrug og for ”at foreslå mere ambitiøse politikker og målsætninger”, lyder det i det lækkede udkast.

Hos byggebranchens faglige samarbejdsorganisation, BAT-Kartellet, mener sekretariatschef Gunde Odgaard, at den blå regering ”har forsømt sin opgave” i forhold til energieffektiviseringsmålene.

”Det er pinligt, at et land, der tidligere har brystet sig af at være i den grønne førertrøje, nu skal komme til at ligne dummepeter,” siger han.

”Det skal en ny regering reagere på. Og selv hvis de har større klimaambitioner end tidligere, så er der åbenbart et efterslæb, som de også skal tage højde for nu,” siger Gunde Odgaard.

Løftet pegefinger
Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge, noterer sig, at Kommissionen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Danmark har tænkt sig at overgå til en renere og mere effektiv transportsektor. Han er enig i, at der har været uklare ambitioner for omstillingen til mere grøn transport, hvor der ikke har været gjort nok for at komme væk fra fossile brændstoffer.  

”De biler, der bliver købt i år, kommer også til at køre på vejene i 2030. Så alt det, vi køber nu af diesel- og benzinbiler, har indflydelse på det mål. Det er hovedpinen, og derfor skal der ske noget på det her område,” siger han.

”Det her er et slag med krabasken og en løftet pegefinger,” understreger Anders Stouge.

Det bliver nu op til en ny dansk regering at rette ind efter Kommissionens henstillinger og indsende en ny dansk klimaplan.

Ikke de værste
Danmark er dog langtfra det land, der får de værste anmærkninger med på vejen, og bliver i det samlede billede fremhævet som et af de bedre eksempler i et broget felt. Nogle landes planer er rimelig sparsomme med detaljerne om, hvordan de har tænkt sig at nå i mål, mens andre vurderes til at være enten for uambitiøse eller for overoptimistiske.

Kommissionen konkluderer, at EU står til at nå i mål med det overordede mål om 40 procents CO2-reduktion i 2030. Andelen af vedvarende energi på 32 procent er også inden for rækkevidde med en mindre justering. Landene ser p.t. ud til at lande et sted mellem 30,4 og 31,9 samlet set. Det ser værre ud på energieffektiviseringen, hvor Unionen ser ud til at ramme et sted mellem 26,5 og 30,7 procents øget energieffektivitet på et mål, som hedder mindst 32,5.

Hvis det stadig ser skævt ud, når landene har indsendt deres reviderede klimaplaner, er der mulighed i lovgivningen for, at landene kan blive pålagt yderligere klimakrav.

Forrige artikel Viceborgmester bliver SF's nye næstformand Viceborgmester bliver SF's nye næstformand Næste artikel Dagens overblik: Udkast til regeringsdokument viser, at det vil tage tid at sikre velfærdsløft Dagens overblik: Udkast til regeringsdokument viser, at det vil tage tid at sikre velfærdsløft