EU-Kommissionen: Stadig vrøvl med Landbrugspakken

STRID: Danmark og EU har med onsdagens forlængelse af kvægundtagelsen fundet fælles forståelse om nitratdirektivet. Men striden om Landbrugspakken er ikke løst, lyder det fra EU-Kommissionen.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Med onsdagens forlængelse af den danske kvægundtagelse er Danmark kommet et skridt nærmere enighed med Kommissionen om landbrugspakken. Men man er kun forbi det første af tre bump, oplyser EU-Kommissionen.

”Efter et års intens diskussion med de danske myndigheder, mener EU-Kommissionen, at problemstillingerne i forhold til nitratdirektivet er løst,” skriver en talsmand for miljøkommissær Karmenu Vella i en mail til Altinget.

”Men undersøgelserne fortsætter stadig, fordi elementer vedrørerne landbrugets påvirkning af Natura 2000-områder og arter samt implementeringen af vandrammedirektivet stadig skal afklares,” fortsætter talsmanden.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) anlægger den positive betragtning, at man har trukket ”et vigtigt stik hjem” i forhold til Landbrugspakken.

Det er også vores vurdering, at landbrugspakken vil føre til en øget belastning af vores natur.

Lisbet Ogstrup.
Politisk rådgiver i DN.

”Jeg er godt tilfreds med, at vi nu har en fælles forståelse med EU-Kommissionen om, at Danmark lever op til forpligtelserne i nitratdirektivet. Der er ingen tvivl om, at det har været afgørende for dansk kvægbrug at få undtagelsen fornyet, da et bortfald ville have fået alvorlige konsekvenser,” lyder det i et skriftligt svar.

Hele diskussionen relaterer sig til, at EU-Kommissionen i maj 2016 sendte en såkaldt pilotskrivelse til Danmark, som kan være første skridt til en egentlig juridisk strid. Her udtrykte Kommissionen store bekymringer for Landbrugspakken, som man mente kan være i strid med tre centrale miljø- og naturdirektiver: Habitatsdirektivet, vandrammedirektivet og nitratdirektivet.

Kommissionens bekymringer handler nu kun om de to førstnævnte direktiver, som altså ikke er et overstået kapitel.

”I forhold til habitatsdirektivet vil Kommissionen fortsætte dialogen med de danske myndigheder ud fra den igangværende pilotskrivelse,” skriver Karmenu Vellas talsmand.

Naturen i fokus
Ifølge habitatsdirektivet er Danmark forpligtet til at sikre god naturtilstand i de EU-beskyttede Natura 2000-områder. Men i pilotskrivelsen fra maj, som Altinget er i besiddelse af, lyder det, at landbrugspakken sandsynligvis øger presset på nogle naturtyper, som allerede er i dårlig tilstand.

Årsagen er blandt andet en mere intensiv landbrugsproduktion og brug af gødning, som følger af Landbrugspakken.

”Det øgede pres vil måske føre til en forringelse af naturområder inden for Natura 2000, hvilket er i modstrid til habitatsdirektivet,” skrev Kommissionen i maj 2016.

Dengang kaldte man det også ”uklart”, om den danske regering har undersøgt Landbrugspakkens konsekvenser for Natura 2000-områderne.

DN: Øget belastning af naturen
Formålet med vandrammedirektivet er overordnet set at sikre god tilstand i danske vandløb, fjorde og søer. Og her peger Kommissionen i dag på, at de fremadrettede drøftelserne fortsætter i regi af vandområdeplanerne, som blev vedtaget godt en måned efter Kommissionens kritiske pilotskrivelse.

Kommissionen oplyser, at den i løbet af i år vil vurdere den danske indsats. Det er i øvrigt normal procedure, som også gælder for andre lande.

I Danmarks Naturfredningsforening er man glade for Kommissionens melding. Her hæfter man sig særligt ved habitatsdirektivet.

”Det er også vores vurdering, at landbrugspakken vil føre til en øget belastning af vores natur. Og det hjælper nitrathandlingsplanen ikke på. Så det overrasker mig ikke, at man ikke er færdig med Landbrugspakken,” siger Lisbet Ogstrup, der er politisk rådgiver i DN.

Løkke: Glimrende
Der er som nævnt kommet styr på nitratdirektivet. Det handler om, at Danmark i november besluttede at udlægge ekstra efterafgrøder til at kompensere for landbrugspakkens ekstra forurening. Derudover strammede man fosforlofterne i den nye husdyrlov, der blev vedtaget i begyndelsen af året.

Det er skrevet ind i det danske nitrathandlingsprogram, som EU-Kommissionen altså bakker op om.

”Kommissionen mener, at ændringerne af det danske nitrathandlingsprogam indeholder de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at leve op til nitratdirektivet,” skriver talsmand for miljøkommissær Karmenu Vella. 

Det er baggrunden for, at Kommissionen onsdag har forlænget en lettere strammet kvægundtagelse, som har været særdeles afgørende for danske landmænd. Så afgørende, at selv statsministeren fejrede nyheden.

”Glimrende. Dansk kvægundtagelse på plads. Godt for hele fødevaresektoren,” skrev Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter.

Men det hører også med til historien, at kvægundtagelsen – til landbrugets fortrydelse – kun gælder frem til udgangen af 2018. Herefter skal der nemlig indføres ny målrettet miljøregulering, som forsat er på tegnebrættet.

Så bønderne og statsministeren kan ånde lettet op for nu, men EU har ikke helt sluppet grebet om Landbrugspakken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Karmenu Vella

Fhv. EU-kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri (Labour Party, Malta)
cand.arch. (Malta Uni. 1973)

0:000:00