EU-ledere med bøn til briterne: Bliv hos os

BRUXELLES: ”Bliv hos os. Vi har brug for jer. Uden jer vil ikke bare Europa, men hele det transatlantiske fællesskab blive svagere”.

Med de ord appellerede Donald Tusk, formand for EU-chefernes forsamling i Det Europæiske Råd, til briterne om ikke at vende ryggen til resten af Unionen, når de torsdag stemmer om deres fremtid i EU.

EU-chefen gjorde ved et pressemøde i Portugal mandag klart, at det kan være ”det første skridt til Europas opløsning”.

”Vi kender ikke de mulige konsekvenser af en brexit. Jeg er ikke i tvivl om, at de politiske og geopolitiske konsekvenser er fuldstændig uforudsigelige. Og uforudsigelighed i politik er altid meget farlig,” sagde Tusk, der samtidig lovede at den britiske afstemning vil lede til selvransagelse i EU-klubben – uanset om det bliver ja eller nej.

Vil tage ved lære
Tusk er langtfra den eneste EU-leder, der har meldt sig på banen for at bede briterne om at blive.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, advarede mandag mod de uforudsete konsekvenser af en britisk exit.

”Det er ikke et godt tidspunkt at have et EU, som splittes,” sagde Löfven

”Vi ved ikke, præcis hvilke effekter og hvilke kræfter det kan trigge i Europa,” lød det fra den svenske statsminister.

Annoncer og avisskriverier
Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, tog det uventede skridt at indrykke helsidesannoncer i britiske aviser for at erklære sin støtte til et fortsat britisk EU-medlemskab.

”Beslutningen er jeres, men vi vil gerne have, at I ved, at Ungarn er stolt af at stå sammen med jer som medlem af Den Europæiske Union,” stod der i annoncerne prydet med Orbáns underskrift.

Også den irske premierminister tyede til spalterne for at lade briterne forstå, at Irland håber på et britisk ja til at blive. I en artikel i The Guardian peger Enda Kenny på de to landes sammenvævede økonomi, behovet for en britisk stemme ved forhandlingsbordene i Bruxelles, briternes og irernes særlige skæbnefællesskab og ikke mindst spørgsmålet om Nordirland i tilfældet af, at det er der, EU’s ydre grænse skal trækkes i fremtiden.

Jo-effekten
Imens bliver der gjort forsøg både hos briterne og i resten af Unionen på at aflæse, hvad mordet på 41-årige Labour-politiker Jo Cox sidste torsdag kan få for betydning for slutspurten frem mod afstemningen.

Emnet er blevet håndteret med stor forsigtighed fra politisk hold, hvor de fleste har afholdt sig fra at trække direkte forbindelser mellem mordet og afstemningen. Men morderens kendte sympatier for det yderste højre har fået en diskussion til at vokse frem om debatniveauet i kampagnen, som til tider har været ret skinger, særligt når det kom til spørgsmålet om indvandring.

Ændret stemning
Grundlæggeren af Leave.EU-kampagnen, Arron Banks, indrømmede i et radiointerview, at han havde bestilt private meningsmålinger for at se, hvad Cox’ død gør ved folkestemningen.

Men et sving i meningsmålingerne tilbage mod remain efter sidste uges store fremgang til ud-siden var dog allerede startet inden mordet på Jo Cox, lød det fra flere meningsmålingsinstitutter mandag, mens målingssnit erklærer fuldstændig dødt løb mellem de to sider.

Både pundet og bookmakerne vidste dog godt, hvad de skulle læse ind i de seneste dages udvikling.

Pundet steg mandag til et niveau, som vi ikke har set siden slutningen af maj måned i en klar formodning om et skift mod remain. Mens betting-firmaet Ladbrokes mandag eftermiddag kunne fortælle, at 95 procent alle nye indsatser de sidste 24 timer er blevet sat på et ja til at blive i Unionen.

Læs hele historien på Altinget: EU (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.