EU-parlamentarikere stemmer ja til adgang til dagpenge fra dag ét for vandrende arbejdskraft

NEDERLAG: Det er ikke lykkedes at få stoppet et vidtgående forslag i Europa-Parlamentet om adgang til social sikring for EU-borgere – på trods af massiv dansk modstand.

BRUXELLES: På trods af hård modstand fra danske parlamentarikere, pres fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og indlæg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stemte et flertal i EU-Parlamentet tirsdag for at lempe adgangen til dagpenge for vandrende arbejdstagere.

De folkevalgte stillede sig bag en aftale fra Parlamentets Beskæftigelsesudvalg, der giver ret til danske dagpenge fra dag ét for borgere fra andre EU-lande, hvis de har optjent deres dagpengeret i et andet EU-land.

I det oprindelige forslag var der en optjeningsperiode på tre måneder, som parlamentarikerne altså har fjernet.

Frygten fra dansk hold er, at det kan blive rigtig dyrt for det danske velfærdssystem. Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari kalder udfaldet "en katastrofe for dagpengesystemet".

 

 

 

Heller ikke Radikales Morten Helveg Petersen er begejstret.

 

Reglerne er en del af en større opdatering af reglerne om social sikring på tværs af EU's grænser.

Den danske regering har også kæmpet hårdt for at få inkluderet en indeksering af børnechecken, så EU-arbejdstagere med børn i hjemlandet vil få skåret i børnepengene, hvis leveomkostningerne er lavere i det land. Her er det også endt med et dansk nederlag.

Der er også stor utilfredshed med, at Parlamentet ønsker, at det skal være muligt at tage danske dagpenge med sig til udlandet i seks måneder mod tre måneder i dag.

Aftalen blev stemt igennem med 345 stemmer for og 287 stemmer imod.

Parlamentet skal nu i forhandling med EU's ministre om de endelige regler. Her har ministrene lagt sig på en optjeningsperiode for dagpenge på én måned, hvilket stadig er en del mere end det danske ønske om tre måneder.

Aktivér atombomben
Venstres Morten Løkkegaard hæfter sig ved, at det trods alt kun var 58 stemmer, der skilte ja- og nej-fløjen ved afstemningen.

"Huset her er altså reelt delt i to," siger han og påpeger, at det bør der tages højde for, når forhandlerne skal forvalte mandatet i diskussionerne med EU's ministre.

Desuden mener han, at der nu må gøres et solidt regnearbejde for at finde ud af, hvad det kan komme til at koste den danske statskasse.

"Vi er nødt til nu at kigge på konsekvenserne og dermed også et potentielt worst case-scenarie for den danske arbejdsmarkedsmodel og dansk social sikring, for det er en alvorlig sag, der kan være ødelæggende både for legitimiteten for hele projektet og for økonomien," siger Morten Løkkegaard.

Hvis det viser sig, at de nye regler kan slå et alvorligt hul i budgettet, mener Morten Løkkegaard, at Danmark skal forsøge at aktivere EU-traktaternes artikel 48. Det er en slags nødbremse, der kan aktiveres af et land, hvis ny EU-lovgivning vil ramme dets velfærdssystem særligt hårdt. I så tilfælde kan reglerne blive sendt op på stats- og regeringschefsniveau, der kan bede EU-Kommissionen om at stille med et helt nyt forslag.

Artikel 48 har aldrig været taget i brug og beskrives af en EU-diplomat som socialpolitikkens "svar på atombomben".

Forrige artikel Sådan vil Socialdemokratiet bekæmpe ulighed Sådan vil Socialdemokratiet bekæmpe ulighed Næste artikel Julekalender: Julekalender: "Ressource-effektivitet bliver det næste buzzword i EU-politik"