EU-parlamentsformand skoser Danmark og andre sparelande: I har et ansvar

INTERVIEW: Hvis de fire sparelande, der lige nu modsætter sig ideen om at give tilskud til coronaramte lande for at få Europa ud af krisen, ikke udviser mere solidaritet, kan det ende med, at de øvrige lande må bevæge sig videre uden dem, mener Europa-Parlamentets formand, David Sassoli.

Formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli, kalder det "kortsigtet", når Danmark og andre sparelande kun vil give lån, men ikke støtte til de lande, der er hårdest ramt af coronaepidemiens følger.
Formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli, kalder det "kortsigtet", når Danmark og andre sparelande kun vil give lån, men ikke støtte til de lande, der er hårdest ramt af coronaepidemiens følger.Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Lån alene kommer ikke til at slå til, hvis Europa skal redde sig ud af coronakrisen.

Sådan lyder advarslen fra Europa-Parlamentets formand til Danmark og de øvrige medlemmer i det firkløver, som hidtil har modsat sig idéen om, at der skal gives bidrag til coronaramte lande, uden at de skal betales tilbage.

Sammen med Østrig, Sverige og Holland udsendte den danske regering i weekenden et papir, hvor det klart fremgår, at de ikke støtter, at EU-landene i fællesskab skal påtage sig gæld og uddele støtte til de hårdest ramte lande, sådan som blandt andre den tyske kansler og franske præsident har foreslået.

I et interview med Altinget og en gruppe andre europæiske medier forud for EU-Kommissionens udspil til en genopretningsfond og et nyt, coronarevideret forslag til det næste syvårige EU-budget onsdag, gør parlamentsformand David Sassoli klart, at der skal mere til end muligheden for at stifte mere gæld, hvis Europa skal på fode igen.

Det her handler ikke om at sætte sparsommelige lande over for lande, som bruger for mange penge. Det handler om lande, der har forstået situationen, og dem, som ikke rigtig har. 

David Sassoli
Formand for Europa-Parlamentet

”Jeg tror ikke, det er nok,” siger Sassoli.

”Vi ved, at de ubalancer, der er blevet skabt af denne pandemi, ikke er de samme alle steder. Det vigtige er, at vi har brug for stor støtte til genopretningen til de lande, som har været i de største vanskeligheder. Det betyder samtidig, at hele Europa bedre kan komme sig,” siger Sassoli, der kalder det ”meget kortsigtet”, hvis sparelandene vender ryggen til de mest udsatte ved kun at tilbyde dem at øge deres gældsbyrde.

”Det ville være absurd at tro, at nogen kan redde sig selv ved at efterlade alle andre i problemer. Sådan kommer det ikke til at fungere. Vi har brug for alle at komme ud af det her sammen og med et stærkere europæisk marked efter krisen.”

Tag ansvar
Den italienske socialdemokrat, der overtog styrepinden i Parlamentet sidste sommer, appellerer til de fire landes ansvarsfølelse for det europæiske fælles bedste, samtidig med at han peger på, hvad det betyder for særligt eksportorienterede lande som Danmark, Holland, Sverige og Østrig, at der er nogen, der har råd til at købe deres varer.

”Det her handler ikke om at sætte sparsommelige lande over for lande, som bruger for mange penge. Det handler om lande, der har forstået situationen, og dem, som ikke rigtig har. For de lande, som modsætter sig, er de lande, som bruger det europæiske marked mest og på den bedste måde. Så de må da forstå, hvor vigtigt det er. Det burde være en motivation for dem til at tage den udfordring op og gøre den fælles,” siger Sassoli.

Vælger Danmark og de øvrige sparelande at holde på deres, kan det betyde, at de bliver efterladt på perronen, mens EU-toget kører videre, advarer Sassoli.

”Hvis ikke, så vil Europa blive nødt til at gå fremad med forskellige hastigheder og på forskellige spor. Det håber jeg oprigtigt ikke vil ske, og jeg håber, at arbejdet omkring at finde konsensus og et fælles svar på de her problemer kan fortsætte i løbet af de næste par uger og sende os på rette vej, hvor vi kan finde løsninger på de indvendinger, som nogle lande har.”

Endnu mere ambitiøst
Parlamentet lagde sig med et stort flertal i midten af maj fast på et krav om, at den samlede genopretningspakke skal være på mindst 2.000 milliarder euro i en blanding af lån og bidrag.

Sassoli hilser sidste uges fransk-tyske forslag om en fond på 500 milliarder euro, der skal fordeles som tilskud, velkomment, men ønsker, at Kommissionen går endnu længere, når den onsdag lægger sig fast på sin plan, som kommissionsformand Ursula von der Leyen efterfølgende skal præsentere for parlamentarikerne.

”Vi vil gerne se noget endnu mere ambitiøst. Så ambitiøst som muligt. Derfor er vi meget interesserede i at høre, hvad von der Leyen vil fortælle Parlamentet, når hun kommer. For vi tror, at Kommissionen vil være endnu mere ambitiøs, end det vi har hørt fra Frankrig og Tyskland,” siger han.

Vil bøje sig
Han vil ikke gøre et stort nummer ud af, at 10 ud af 14 danske EU-parlamentarikere – alle undtagen SF’s og Radikales medlemmer – stemte imod Parlamentets linje for genopretningsfonden.

”Parlamentarikerne fra dit land stemte ikke for at blokere for det europæiske projekt, men for at forsvare nogle nationale synspunkter. Det kan jeg ikke gøre mig til dommer over,” siger han.

Sassoli understreger dog også, at han tror, at de fire strammerlandes regeringer ender med at bøje sig.

”Jeg tror, de til sidst vil forstå, hvor vigtigt det er for dem at hjælpe de lande og markeder, som er i de største problemer. Vi ved, at de sydlige lande er enorme afsætningsmarkeder for de nordeuropæiske lande. Det, tror jeg, borgerne ved. Men virksomhederne ved det endnu bedre,” siger parlamentsformanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00