EU-præsidentvalg får fuld skrue trods kritik

Scenen er bogstaveligt talt sat i det lokale teater i hollandske Maastricht, hvor EU-traktaten af samme navn blev til.

Her finder den første TV-debat sted mellem de politikere, som en række tvær-europæiske partier har kørt i stilling som kandidater til formandsposten i den næste EU-Kommission.

"I aften bliver der skrevet historie," proklamerer værten fra Euronews, Isabelle Kumar.

Konservative Jean-Claude Juncker, socialdemokraten Martin Schulz, den liberale Guy Verhofstadt og Ska Keller fra De Grønne i Europa, mødes af buldrende klapsalver fra hundredvis af EU-begejstrede unge fra ungdomsorganisationen European YouthForum, der udgør majoriteten af aftenens tilskuere.

I skyggen af kritik
Mens man i Maastricht har lagt op til det helt store præsidentopgør, foregår der sideløbende en debat om, hvorvidt hele ideen med spidskandidater overhovedet har sin gang på jorden.

Senest har Det Europæiske Råds formand Herman Van Rompuy været på banen med kritik af de europæiske partiers promovering af deres i alt otte kandidater til posten som EU-Kommissionens næste formand.

Det ville være enden på europæisk demokrati, hvis Det Europæiske Råd efter denne debat og dette valg skulle vælge en udenforstående kandidat.

Guy Verhofstadt
Liberal spidskandidat til poste som formand for EU-Kommissionen

Han er ikke begejstret for, at kandidaterne iscenesættes som de eneste valgmuligheder til formandsposten for den næste EU-Kommission, og at udfaldet af valget til Europa-Parlamentet gøres direkte udslagsgivende for, hvem der kan indtage den øverste post i EU's udøvende organ.

For ja. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i processen, siden Lissabon-traktaten er trådt i kraft, men den afgørende beslutning ligger stadig hos Det Europæiske Råd, anfører han.

Det er stadig statsminister Helle Thorning-Schmidt og de andre statsledere, der skal foreslå en kandidat, før Europa-Parlamentet skal høres og give deres godkendelse.

"Denne forskel mellem Parlamentet og dem, der virkelig bestemmer, er for borgerne ganske klar," sagde Herman Van Rompuy til tyske Süddeutche Zeitung den 19. april.

Også Tysklands kansler Angela Merkel har tidligere påpeget, at hun ingen "automatik" ser mellem de europæiske partiers spidskandidater og fordelingen af EU-topposter.

Liberal kandidat: Utænkeligt
I mandagens debat, der forsøgte at dække brede emner som EU's økonomi, udenrigspolitik og den stigende skepsis over for Unionen, sneg det ubehagelige spørgsmål sig da også ind.

Hvad nu, hvis EU's 28 statsledere simpelthen peger på en helt anden kandidat?

"Jeg siger dig; det er utænkeligt," lød det fra den liberale Guy Verhofstadt, der i vanlig stil med næsten råbende stemmeføring og vilde fagter forsatte:

"Det ville være enden på europæisk demokrati, hvis Det Europæiske Råd efter denne debat og dette valg skulle vælge en udenforstående kandidat."

Et hårdt slag
Sigende for debattens lidt forvirrende natur, var emnet hvirvlet væk igen, inden de tre andre kandidater nåede at komme på banen, men efter debatten var De Grønnes Ska Keller klar til at svare på, hvor realistisk det er, at en af de otte spidskandidater overtager den prestigefulde EU-toppost.

"Jeg mener, at det er absolut realistisk,og hvis ikke det sker, vil det være et stort slag for europæisk demokrati. Statslederne bør meget nøje overveje, om de virkelig vil give et sådan slag," siger Ska Keller.

Men statslederne er jo også indirekte valgt af befolkningen. Hvorfor er det et demokratisk problem, hvis de foretrækker en anden kommissionsformand?

"Fordi Lissabon-traktaten siger noget andet. Desuden er det overhovedet ikke demokratisk, hvis statslederne i et skummelt baglokale beslutter at fremsætte en kommissionsformand, der er helt ukendt, ikke har kørt valgkamp og ikke har stået i en offentlig debat," svarer tyske Ska Keller.

Men Lissabon-traktaten taler alene om, at statslederne skal tage "hensyn" til valgresultatet, når de foreslår EU-Kommissionens næste formand. Spidskandidater som dig er ikke nævnt med et ord. Overfortolker du ikke traktaten?

"Hvis statslederne vælger en anden kandidat, tager de helt åbenlyst ikke hensyn til det vindende parti, så jeg mener, at der er en meget klar fortolkning af Lissabon-traktaten," siger Ska Keller.

"Min Kommission"
Talerne under mandagens debat i Maastricht efterlod i hvert tilfælde ingen tvivl om, at deltagerne på scenen så sig selv som seriøse kandidater til hovedrollen i den næste EU-Kommission.

Jean-Claude Juncker afviste for eksempel diskussionen om euro-obligationer med henvisning til, at det ikke blev aktuelt under "min embedsperiode."

Den liberale Guy Verhofstadt, der igen og igen talte om, at mere EU var løsningen på både økonomisk krise og EU-skepsis, gik endda så langt som til at udstede et valgløfte:

"I min Kommission vil jeg forpligte mig til, at halvdelen (af kommissærerne, red.) skal være kvinder," sagde Guy Verhofstadt og høstede en af aftenens største klapsalver fra salen.

Et spørgsmål om legitimitet
Efter debatten kunne de over 600 primært unge tilskuere nyde en gratis drink i baren og fordøje historiens første 90 minutters fægtekamp på ord over EU-Kommissionens formandspost.

Helene Kuchta, en tysk studerende, der læser europastudier i Maastricht, var kommet til debatten for at blive klogere på kandidaternes politiske holdninger. Hendes favorit efter debatten var den unge tysker Ska Keller, der stod som ene kvinde mod de tre ældre herrer på scenen.

Og uanset hvem af spidskandidaterne, der får flest stemmer, mener Helene Kutcha, at det er vigtigt, at den næste formand for EU-Kommissionens findes blandt netop disse politikere.

"Hvis EU ønsker at beholde noget som helst af dets demokratiske legitimitet, er man nødt til at tage hensyn til, hvem folk stemmer på," siger hun.

Prædiken for de frelste?
Et argument for, at spidskandidater med stor anlagte kampagner og debatter er en god ide, er, at det kan skabe interesse for det normalt ret oversete europaparlamentsvalg.

I 2009 stemte blot 43 procent af europæerne, hvilket er det laveste tal nogensinde.

Dennis van Driel, en ung hollænder, der er medlem af en liberal ungdomsorganisation, er dog i tvivl om, hvor stor en forskel en debat som den i Maastricht gør for den del af hans generation, der ikke er vildt interesseret i EU-stoffet allerede.

"Jeg tror, at de fleste unge mennesker, der var her i aften, interesserede sig for valget i forvejen. Dem, som ikke er interesseret, følger slet ikke med, og det ændrer i aften ikke på. Politikerne skal ud på gaden og tale med folk dér," siger han.

Frem mod valget til Europa-Parlamentet, der finder sted den 22.-25. maj, er det netop planen for de i alt otte spidskandidater.

Uagtet diverse statslederes skepsis har de besluttet at iscenesætte sig selv som de eneste kandidater til EU-Kommissionens næste formandspost.