FH og S: EU skal blande sig uden om den danske model

DEBAT: Ursula von der Leyens idé om mindsteløn i EU vil måske gavne nogle lande, men ikke Danmark, skriver Bente Sorgenfrey og Marianne Vind (S).

Af Bente Sorgenfrey og Marianne Vind (S)
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og medlem af Europa-Parlamentet.

Brexit, den økonomiske udvikling i Tyskland, forholdet mellem USA og EU! Der er nok at tage fat på, når Europa-Parlamentet i dag samles og for alvor går i gang med arbejdet efter valget i maj.

Ursula von der Leyen har præsenteret sine mærkesager som kommissionsformand, og ingen er i tvivl om, at von der Leyen er meget ambitiøs, og at hun slår nogle positive takter an i sine udmeldinger. Der lægges op til Europa som et klimaneutralt kontinent i 2050. Desuden er von der Leyen optaget af at skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder, at slå hårdt ned på skatteunddragelse og at sikre en fair skattebetaling.

Det er sød musik i vores ører – både som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet og som næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vi spidsede dog ører, da tankerne om en europæisk mindsteløn blev nævnt.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvad udspillet på dette område vil indeholde. Men EU har ingen kompetence, når det handler om løn – og sådan skal det blive ved med at være. Derfor ser vi frem til at blive klogere på, hvad der ligger i udmeldingerne om, at en europæisk mindsteløn vil blive skruet sammen i respekt for nationale modeller.

Forskellige lande, forskellige behov
Vi er glade for den danske aftalemodel, hvor løn er noget, der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Den har skabt et roligt og stabilt arbejdsmarked, hvor arbejdstagerne har gode løn- og arbejdsvilkår, og det har sikret den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse lønnen de givne konjunkturer, og dermed sikre virksomhedernes konkurrenceevne.

Men vi er også klar over, at forslaget ikke tages af bordet, bare fordi vi kræver det. For der er vitterligt store problemer i mange EU-medlemslande med, at folk reelt ikke kan leve af deres løn. Og vi skal og vil ikke stå i vejen for, at andre kan få forbedret deres levestandard via mindsteløn, hvor den lokale fagbevægelse ønsker det.

Det altafgørende redskab til at få bedre løn og arbejdsvilkår er dog ikke lovgivning. Nej, det afgørende redskab er forhandlinger mellem faglige organisationer og arbejdsgivere. Resultaterne af forhandlingerne bliver bedst, hvis der er høj organisering i stærke organisationer – men det er desværre ikke tilfældet i mange EU-lande.

Derfor bakker vi også op om at styrke forhandlingskapaciteten i de lande, hvor det er nødvendigt. Vi synes, der skal sættes ind for at sikre, at medlemsstaterne ikke hindrer kollektive forhandlinger, men tværtimod garanterer de nødvendige rammer for, at forhandlinger kan finde sted.

Det er desværre ikke en selvfølge alle steder i Europa og bør derfor være et vigtigt indsatsområde for både Europa-Parlamentet og den europæiske fagbevægelse EFS. Vi er fortrøstningsfulde i forhold til at kunne værne om vores arbejdsmarkedsmodel og samtidig bakke op om måder, der kan hjælpe dem, der har behov for det.

Solidaritet skal præge EU
Vi er begge rundet af fagbevægelsen, hvor solidaritet er en afgørende værdi. Og vi vil gøre alt for, at solidariteten også kommer til at præge EU. Det er vi godt klar over ikke er en selvfølge. Og der er til tider gode grunde til at kritisere EU.

For ofte er der kommet udspil, der ikke har tilgodeset almindelige EU-borgeres behov. Der har været for meget fokus på virksomheders muligheder for at tjene penge på tværs af grænser, og for lidt på beskyttelsen af lønmodtagerne.

EU er også, hvad vi gør det til. Og vi vil gøre, hvad vi kan for at få EU til at levere til gavn for helt almindelige mennesker. Vi vil bakke op om en grøn dagsorden til gavn for os og vores efterkommere – og forhåbentlig også til gavn for danske virksomheder.

Vi vil bakke op om fair skattebetaling for virksomheder. Det er helt afgørende for sammenhængskraften – både nationalt og på europæisk og internationalt plan, at alle betaler den skat, de skal. Også virksomhederne.

Nu går arbejdet i gang, og udfordringerne står i kø. Nogle synes, EU blander sig for meget. Andre, at de blander sig alt for lidt. Vi er optaget af, at EU blander sig i det rigtige. EU skal lovgive og udstikke retninger der, hvor det giver mening, og i respekt for nationale ønsker.

Der skal gives nogle muskler, så EU kan agere der, hvor fællesskabet kan gøre det bedre, end vi lande kan hver for sig. Det er klimapolitik og fair skattebetaling for multinationale selskaber gode eksempler på. EU skal til gengæld blande sig udenom der, hvor vi sagtens kan selv. For eksempel når det kommer til at forhandle løn for arbejdstagere i Danmark.

Forrige artikel HK til minister: Fiks fleksjobreformens åbenlyse fejl og mangler HK til minister: Fiks fleksjobreformens åbenlyse fejl og mangler Næste artikel Dekan: Vores optagelsessystem er noget nær et drømmesystem Dekan: Vores optagelsessystem er noget nær et drømmesystem