EU-topmøde: Grønt lys til nye sanktioner mod Rusland, milliarder til den ukrainske statskasse og global selskabsskatteaftale

Sanktionsskruen strammes for niende gang siden den russiske invasion af Ukraine ved et EU-topmøde, som også endeligt løser op for tiltrængt økonomisk støtte til ukrainerne og sætter punktum i en lang saga om en bund under selskabsskatten.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har fået lektier for efter et  EU-topmøde. Hun skal levere en rapport inden udgangen af januar om, hvad der kan gøres for at hjælpe trængte europæiske virksomheder, der er presset af effekterne af krigen i Ukraine.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har fået lektier for efter et  EU-topmøde. Hun skal levere en rapport inden udgangen af januar om, hvad der kan gøres for at hjælpe trængte europæiske virksomheder, der er presset af effekterne af krigen i Ukraine.Foto: Yves Hermann/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: De sidste knaster blev torsdag ryddet af vejen for, at EU kan vedtage en række nye sanktioner mod Rusland. Samtidig trak Polen et veto tilbage, som blokerede for en saltvandsindsprøjtning til den ukrainske statskasse på 134 milliarder kroner og for EU's tilslutning til en global aftale om en bund under selskabsskatten for store multinationale selskaber på 15 procent.

”Vores fælles vilje til at støtte Ukraine politisk, økonomisk, militært og humanitært så længe, det er nødvendigt, er uforandret,” sagde den tyske kansler Olaf Scholz efter årets sidste topmøde i Bruxelles.

{{toplink}}
Læs også

De nye sanktioner vil sætte yderligere et par hundrede navne og selskaber på listen over folk med indrejseforbud i Unionen og stramme handelsmønstrene for yderligere en række sektorer set som strategisk vigtige for den russiske invasion af Ukraine.

Derudover har landene forsøgt at justere de eksisterende sanktioner mod Rusland, så de ikke står i vejen for eksport af fødevarer og gødning. De områder har hele tiden været undtaget, men russiske skibsladninger er alligevel strandet i europæiske havne, hvis ejerne bag er blandt de nu flere tusinde juridiske og fysiske personer, som EU har blacklistet siden krigens start for at spille en rolle i den russiske krigsindsats i Ukraine.

Tilpasningen har mødt strid modstand fra en række særligt østeuropæiske lande med Polen og Litauen i spidsen ud fra en tankegang om, at ”ikke en eneste euro ekstra må ryge i oligarkernes lomme”, som en diplomat formulerer det

Lempelsen blev heller ikke vel modtaget i Ukraine.

”Forsøg på at tillade russiske oligarker og firmaer at afvige fra allerede pålagte EU-sanktioner er et slag mod hele sanktionsregimet, underminerer støtten til Ukraine og vores fælles indsats for at stoppe Putins krigsmaskine,” skrev den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter.

Til gengæld har FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, argumenteret stærkt for, at enhver sten måtte ryddes af vejen for transporten i en situation, hvor hungersnøden truer på det afrikanske kontinent.

0:000:00