EU udliciterer flygtningeansvar til Tyrkiet

BRUXELLES: ”EU’s aftale med Tyrkiet er et historisk slag mod menneskerettighederne”.

Så bastant lød dommen fra Amnesty International, mens EU-ledere sammen med Tyrkiets premierminister fredag eftermiddag stod badet i blitzlys og fejrede indgåelsen af en flygtningeaftale så vidtrækkende, at ingen havde troet den mulig for bare få uger siden.

Aftalen betyder, at flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer, fra og med natten til søndag vil kunne sendes tilbage til Tyrkiet, med mindre de kan bevise, at de vil blive mål for forfølgelse fra tyrkisk side. Håbet er, at der dermed bliver sat prop i det, der har været hovedmotorvejen for flygtninge og migranter med kurs mod Europa siden flygtningekrisens start sidste sommer.

Verdens flygtningeorganisationer stillede sig i kø for at fordømme aftalen som en moralsk falliterklæring, ”et nyt lavpunkt” og ”en sort dag for for Europa”. Jurister stillede spørgsmålstegn ved dens retlige robusthed, mens andre bare stod uforstående over for, at grækerne på bare lidt over et døgn skal kunne iværksætte den storstilede plan.

Bryd forretningsmodellen
Men EU-lederne understreger, at det er den eneste måde at få has på den trafik over Ægæerhavet, som har sendt godt en million migranter mod de græske kyster det seneste år.

”Det vil være et midlertidigt og ekstraordinært tiltag, som er nødvendigt for at gøre en ende på den menneskelige lidelse og genskabe den offentlige orden,” skriver lederne i den fælles erklæring med tyrkerne.

Selv om EU-chefernes mål er, at den nye aftale helt skal få folk til at opgive at sætte sig i bådene, så er det endnu uvist, om det er realistisk at forestille sig på et tidspunkt, hvor der alene i årets første måneder er kommet knap 150.000 ad den rute.

Bolden over til grækerne
Grækerne står nu over for den svimlende opgave at få gjort de græske øer klar til at tilbageholde, asylbehandle og sidenhen returnere alle dem, som ikke vurderes at have særligt krav på international beskyttelse. Hvilket vil være så godt som alle, fordi aftalen indebærer, at Tyrkiet af grækerne anerkendes som et såkaldt sikkert tredjeland, som selv kan stå for at yde international beskyttelse til dem, der passerer gennem dets territorium.

På ingen tid er det meningen, at de anslået 8-9.000 migranter, der opholder sig i lejre på øerne lige nu, skal fragtes til fastlandet, så man søndag morgen kan starte på en frisk under det nye system.

Det er dog uklart, hvordan grækerne vil klare at forvalte det nye system i praksis. Ikke mindst i lyset af det hullede græske asylsystem, der i forvejen er massivt overbelastet. Sidste år lykkedes det kun at behandle anslået 2.000 ansøgninger. Det er, hvad grækerne skal håndtere dagligt, hvis strømmen fortsætter som nu.

Hjælp udefra
Det skal løses ved et massivt indryk af asyleksperter, politibetjente og tolke fra øvrige EU-lande, der skal hjælpe grækerne med det praktiske arbejde med at administrere de ankomne. EU-Kommissionen har anslået, at der bliver behov for omkring 4.000 af den slags fagfolk, hvoraf EU’s store lande på forhånd har lovet at levere en betydelig del.

Danmark bidrager med 20 sagsbehandlere og politifolk, oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet.

”Vi står over for en gigantisk opgave,” medgav formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der kaldte det ”den største udfordring, EU nogensinde har stået over for”.

1 for 1
Til gengæld forpligter EU-landene sig til at hente én syrisk flygtning fra Tyrkiet til Europa for hver syrer, der sendes tilbage over Det Ægæiske Hav.

Det skal skabe en lovlig vej ind i Unionen. Men det afskærer andre flygtninge fra verdens konfliktzoner fra at få lignende muligheder.

I første omgang lover EU-landene at genbosætte op til 72.000 syrere. Hvis planen lykkes, og flygtningestrømmen virkelig aftager, skal systemet erstattes af et nyt humanitært genbosættelsesprogram.

Når man for hurtigt til de 72.000, afsluttes det såkaldte 1 for 1-system.

”Rammes det loft, vil aftalen anses for at være slået fejl,” siger en EU-diplomat.

Kun frivilligt
De syrere, der skal hentes fra Tyrkiet, skal fordeles på frivillig basis mellem landene. Ungarn og Slovakiet gav ifølge den tyske kansler Angela Merkel tilsagn om, at de ikke ønsker at deltage i programmet. Den danske statsminister understreger også, at aftalen ikke lægger nogen nye forpligtelser på Danmark.

Lars Løkke Rasmussen lovede i krisens tidlige dage at bidrage til at løfte ansvaret for flygtningekrisen ved at tage tusind flygtninge. Det tilbud kan stadig komme til at stå ved magt, siger han.

”Men det er 1000 på et tidspunkt, når det her system fungerer, og hvor vi i Danmark har sikkerhed for, at der ikke af tilfældighedens veje kommer så mange asylansøgere, som vi hidtil har set,” understregede statsministeren efter mødet.

Noget for noget
Derudover får Tyrkiet lovning på op til tre milliarder euro i tillæg til de tre, de allerede har fået stillet i udsigt. Det er penge, der skal gå til udgifter forbundet med de over 2,5 millioner flygtninge i landet.

Som yderligere sukker på pillen stiller EU-landene tyrkerne i udsigt, at de fra udgangen af juni kan få visumfri adgang til Unionen, hvis det inden da lykkes dem at leve op til 72 krav om alt fra dokumentsikkerhed til sikring af visse grundlæggende rettigheder.

Efter mange sværdslag og store diskussioner er EU-landene også gået med til at åbne et såkaldt kapitel i de skrantende forhandlinger om medlemskab i Unionen. Det sker, efter at den cypriotiske præsident havde stillet sig helt og holdent imod et første krav om at åbne en række kapitler, som Cypern har blokeret i årevis som led i konflikten om den delte ø.

Fransk følsomhed
Løsningen blev at tage fat i et andet og mindre følsomt kapitel om budgetspørgsmål, som blandt andet definerer, hvordan lande skal betale moms- og toldafgifter ind til EU-kasserne. Kapitlet blev i sin tid blokeret af den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy. Men ifølge en fransk diplomat er kampen om kapitlerne ikke en kæphest, som nuværende præsident Franҫois Hollande har brug for at trække af stalden.

Hollande kan dog stadig regne med at komme i modvind hos oppositionen på hjemmefronten, ikke mindst fra det højrepopulistiske Front National.

Den franske præsident understreger dog, at kapitlet kun er ét blandt 35, og at det er led i en proces, som stadig vil tage flere år, og hvis konklusion ikke er givet på forhånd.

”Forhandlinger betyder ikke medlemskab,” understregede Hollande.