EU vil hjælpe landmænd

EU strækker nu hånden ud til de landmænd og producenter, der er hårdest ramt af importforbuddet fra Rusland.

I mandags blev eksperter fra Europa-Kommissionens egne rækker kaldt ind på landbrugskommissær Dacian Ciolos' kontor og samlet i en task force, der skal analysere konsekvenserne af Ruslands sanktioner produkt for produkt.

”Allerede nu står det klart, at vi er nødt til at tage nogle foranstaltninger, men vi skal kunne retfærdiggøre, hvordan vi bruger de europæiske skatteborgeres penge. Derfor er vi nødt til at tage tilgangen med marked for marked for at se, hvad der er absolut nødvendigt. Vi skal have klare beviser for konsekvenserne,” siger Roger Waite, talsperson for landbrugskommissæren.

Resultatet skal bruges allerede torsdag, når Kommissionen for første gang sætter sig sammen med medlemslandene og diskuterer importforbuddets betydning.

Allerede nu står det klart, at vi er nødt til at tage nogle foranstaltninger, men vi skal kunne retfærdiggøre, hvordan vi bruger de europæiske skatteborgeres penge.

Roger Waite
Talsperson, EU's landbrugskommissær

Landeopråb
Reaktionen fra EU kommer, efter at stadig flere medlemslande har efterspurgt handling fra Europa-Kommissionen, heriblandt Polen, Bulgarien, Finland, Grækenland, Rumænien og de baltiske lande. Landbrug & Fødevarer vurderer, at det seneste importforbud kan koste det danske landbrug omkring 1,4 milliarder kroner. Eksport af svinekød for 2,1 milliarder kroner har allerede i flere måneder været udelukket fra det russiske marked på grund af svinepest. Direktør Jan Laustsen fra Landbrug & Fødevarer glæder sig over Kommissionens initiativ til et hurtigt møde, men maner til besindighed, før værktøjskassen hives frem.

“De aktive instrumenter bør først bringes i spil, når situationen kræver det, og her mangler vi stadig et overblik over situationen. Hvis der skal igangsættes tiltag, så mener vi, det er afgørende, at de bliver målrettede og tidsbegrænsede, siger Jan Laustsen, der er direktør for handel, marked og ernæring.

Han opfordrer til at koncentrere fokus på at finde nye markeder, men slår samtidig fast, at organisationen vil kæmpe for de berørte danske sektorer, hvis EU sætter fondens penge i spil.

Gratis frugt til skoler
Kommissionen vil ikke være klar til allerede torsdag at melde ud om konkrete tiltag, pointerer Roger Waite. I første omgang vil Kommissionen formentlig bede landene om at indsamle yderligere data og statistik om konsekvenserne for de enkelte sektorer.

Eksporten af berørte fødevarer til Rusland nåede sidste år en værdi på omkring fem milliarder euro i EU. Kommissionen råder derimod kun over en fond på 400 millioner euro til kompensation for de europæiske landmænd, men selv disse midler vil kun nødtvungent blive brugt til kompensation til landmændene, forklarer Roger Waite.

”På nogle områder vil vi for eksempel kunne bruge disse penge til at markedsføre et produkt på andre potentielle eksportmarkeder, og du kan argumentere for, at det er en mere effektiv måde at bruge pengene på end bare at sige 'se landmænd og producenter, her er noget kompensation',” siger han.

Kommissionen vurderer, at mange produkter vil kunne finde alternative eksportmarkeder. Det vil dog ikke være muligt for alle sektorer, og opstår der væsentlige prisfald, kan opkøb af varer fra Kommissionen blive relevant. For eksempel kan det komme på tale at give frugt og grøntsager gratis væk til hospitaler og skoler, påpeger Roger Waite.

Nye beføjelser
Allerede nu har Kommissionen besluttet at hjælpe producenter af ferskner og nektariner ved at opkøbe frugterne på markedet for at holde prisen oppe. Dårlige vejrforhold havde i forvejen presset disse producenter hårdt.

Januar i år fik Kommissionen med landbrugsreformen øgede beføjelser til at reagere hurtigere i kriser som denne. Det skete blandt andet som følge af krisen med tomater og agurker tilbage i 2011.

”I sidste ende var vi i stand til at reagere i den situation, men det skete langsommere, end vi havde ønsket, og frem for alt var vi begrænset i, hvad vi kunne gøre, men nu har vi større fleksibilitet til at reagere,” fortæller Roger Waite.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevareministeriet om den danske tilgang til Kommissionens nyeste initiativer, men hidtil har Danmark forholdt sig mere afventende end mange af de øvrige lande.