Analyse af 
Rikke Albrechtsen

EU viser sine ambitioner for et socialt Europa, men holder den store hammer i skuffen

Altinget har smugkigget i den handlingsplan, der torsdag vil lægge ambitionsniveauet for den europæiske social- og beskæftigelsespolitik for de næste år.

Det var den svenske statsminister, Stefan Löfven (t.h.), der i 2017 i Gøteborg var vært for det topmøde, hvor EU vedtog den sociale søjle. Nu vil portugisiske Antonio Costa (t.v.) puste nyt liv i søjlen, hvilket sætter statsminister Mette Frederiksen (S) i en akavet situation. 
Det var den svenske statsminister, Stefan Löfven (t.h.), der i 2017 i Gøteborg var vært for det topmøde, hvor EU vedtog den sociale søjle. Nu vil portugisiske Antonio Costa (t.v.) puste nyt liv i søjlen, hvilket sætter statsminister Mette Frederiksen (S) i en akavet situation. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Torsdag er en af den slags dage, hvor det er til at tage at føle på, hvor ubekvemt Danmark har det med EU’s ambitioner på beskæftigelses- og socialområdet.

Forud har en del af dem, der følger den slags nøje, været rastløse som løver i bure, i frygt for, hvad EU nu kunne finde på.

Årsagen er den handlingsplan for EU’s såkaldte sociale søjle, som EU-Kommissionen nu fremlægger, og som skal udmønte de 20 principper om ting som ligeløn, adgang til lægehjælp og uddannelse, som søjlen består af.

Her er principperne i EU’s sociale søjle
  1. Adgang til uddannelse og livslang læring
  2. Ligestilling mellem kønnene
  3. Lige muligheder uanset kø, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap eller seksuel orientering
  4. Adgang til støtte til at komme i beskæftigelse
  5. Ret til sikker og fleksibel beskæftigelse
  6. Ret til rimelige lønninger
  7. Ret til oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser
  8. Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne
  9. Balance mellem arbejdsliv og privatliv
  10. Et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse
  11. Adgang til børnepasning og støtte til børn
  12. Ret til social beskyttelse
  13. Ret til arbejdsløshedsunderstøttelse
  14. Ret til en minimumsindkomst
  15. Ret til pension
  16. Adgang til sundhedsydelser
  17. Inklusion af personer med handicap
  18. Adgang til langtidspleje
  19. Ret til bolig og støtte til hjemløse
  20. Adgang til grundlæggende tjenesteydelser

Se mere her 

Tilbage ved et topmøde i Gøteborg i 2017, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tøvende og fodslæbende tilsluttede sig det, der var tidligere kommissionsformand Jean-Claude Junckers prestigeprojekt, var det under den klare forudsætning, at søjlens ambitioner var noget, som EU-landene selv skulle indfri.

Fire år senere ser vi tilbage på sager som for eksempel et nyt direktiv om mindsteløn, der direkte udspringer af søjlens principper, og som både regeringen og arbejdsmarkedets parter i Danmark har bekæmpet med alt, hvad de kunne finde i arsenalerne.

Deraf nervøsiteten.

Kun lidt lov på vej
Når man så ser ned over Kommissionens nye handlingsplan, som Altinget er i besiddelse af, er det dog ikke sådan, at den er plastret til med tikkende bomber for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Planen sætter nogle overordnede mål for beskæftigelse, efteruddannelse og reduktion i antallet af fattige, som Unionen skal indfri frem mod 2030.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00