Gjerskov
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) i blåt ved siden af irske Simon Coveney under ugens maratonforhandlinger i Luxembourg. (Foto: European Counsil)

EU's landbrugsreform næsten i hus

26. juni 2013 kl. 11:45
STØTTE: Reformen af EU’s landbrugsstøtte sætter nu ind i den sidste slutspurt. Store dele af reformen er på plads, men knaster mellem Parlamentet og EU's medlemslande bliver forhandlet onsdag. L&F er kritisk over for resultatet.
| Flere

EU's landbrugsreform ventes at falde på plads onsdag sidst på eftermiddagen. 

Det står klart, efter EU's landbrugsministre natten til onsdag nåede til enighed om deres mandat til reformen af landbrugsstøtten. Det skete efter to dages intense maratonforhandlinger i Luxembourg mellem unionens 27 landbrugsministre.

Forhandlingerne bliver ført af Irlands fødevareminister, Simon Coveney, og han havde håbet, at aftalen kunne komme i hus tirsdag i Luxembourg med Parlamentet. Men det lykkes ikke, og tidligt onsdag måtte hele forhandlingsapparatet i bus til Bruxelles, hvor forhandlingerne blev genoptaget kl. 10.00.

"Vi er i princippet nået til enighed på en række områder, men der er stadig et stykke vej, før vi når en generel politisk enighed," sagde Simon Coveney inden mødet i Bruxelles.

Sideløbende med ministerrådets møde i Luxembourg er der forhandlet med Parlamentet. Formand for landbrugsudvalget Paolo De Castro har siddet med ved forhandlingsbordet, og derfor er der dele af reformen, som nu er på plads.

Dele af reformen er på plads 
Blandt de punkter, der er enighed om i ministerrådet, er, at alle landbrug på over 15 hektar skal afsætte fem procent af deres jord til økologiske fokusområder, at medlemsstaterne kan bruge otte procent af det nationale loft til koblet støtte, og at der indføres en obligatorisk støtteordning til unge landmænd.

Derudover er kravet om den interne omfordeling mellem landmændene blevet blødt op i forhold til Kommissionens oprindelige udspil. Det minder nu om den såkaldte irske model, hvor mælkeproducenter må afgive noget af støtten til svineproducenter, men langt fra så meget som i det oprindelige udspil.

Der mangler dog stadig enighed på en del områder, herunder markedsvilkårene for landmænd i forhold til at beskytte landbruget mod ændringer i klimaet eller billigere råvarer fra resten af verden, samt de mere omstridte sukkerkvoter.

Gjerskov accepterer kludetæppe
Reformen er løbende blevet kritiseret for at fastholde den gammeldags støtte til landmændene og for at udvande kommissionens grønne krav til landmændene gevaldigt. En af kritikerne er fødevareminister Mette Gjerskov (S), som også var kritisk efter nattens forhandlinger.

”Det har været nogle tunge forhandlinger, og vi er oppe mod lande, der i realiteten ønsker landbrugsstøtten tilbage til de gamle dage med kornlagre og dumping af kød og mælk i lande udenfor EU,” siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

Men hun er overordnet set tilfreds med det, der nu i store træk bliver EU's reform af den fælles landbrugspolitik.

”Samlet set kan vi være tilfredse med, at de fleste af de hegnspæle, vi bankede i under det danske formandskab, holdt til presset også i slutspurten," lyder det fra Mette Gjerskov.

Landbruget er kritisk
Hos Landbrug & Fødevarer forventer man, at reformen vil falde endeligt på plads i løbet af dagen, og her er man ikke begejstret for resultatet.

Som det ser ud nu, vil de enkelte medlemslande fremover få mulighed for at overføre 15 procent af den støtte, som i dag går direkte til landmændene, til landdistriktsmidlerne, som blandt andet bliver brugt til grønne projekter.

Regeringen har allerede luftet idéen om at overføre en del af den direkte støtte til landdistriktsmidlerne, og det kan ifølge formand Martin Merrild føre til, at de danske landmænd kommer til at stå dårligere i forhold til deres europæiske kollegaer.

”Hvis danske politikere vælger at tage penge fra danske landmænd til andre formål, mens de øvrige medlemslande gør det modsatte, så står vi i en meget dårlig konkurrencesituation. Det kan være spørgsmål om liv eller død for de enkelte af de mest trængte landmænd,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Derudover er Martin Merrild kritisk over grønningdelen, som kan føre til ekstra miljøkrav og mere bureaukrati for de danske landmænd. Til gengæld er han glad for, at den interne omfordeling ikke er blevet så hård, som der oprindeligt var lagt op til. Det kunne have kostet dyrt for kvægbruget, står der i pressemeddelelsen.

Lange forhandlinger
Det er første gang, EU's institutioner reformerer den fælles landbrugspolitik efter ratificeringen af Lissabontraktaten i 2009.

Traktaten gav Parlamentet medbestemmelse på landbrugspolitikken, som tidligere alene blev aftalt mellem Kommissionen og medlemslandene.

På grund af langstrakte forhandlinger er reformen allerede et år forsinket og kan ikke blive implementeret i 2014 som planlagt. Målet er i stedet at implementere reformen endeligt i 2015, men med glidende overgange fra 2014. 

 
Altinget | Fødevarer

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK