EU's Ukraine-støtte kan give Danmark ekstraregning i milliardklassen

Der er brugt så mange penge på støtte til Ukraines forsvar fra EU's pulje til militære missioner og bistandsprojekter, at EU's udenrigstjenesten foreslår at mere end fordoble puljens budget. Det kan koste Danmark dyrt.

Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik tirsdag grønt lys fra et flertal i Folketingets europaudvalg til at støtte et forslag, som kan påføre den danske statskasse en ekstraregning på omkring en milliard kroner frem mod 2027.

Sagen handler om, at EU's pulje til militære missioner og bistandsprojekter, den såkaldte Europæiske Fredsfacilitet (EPF), er blevet alvorligt drænet af massiv støtte til Ukraines væbnede styrker.

Den Europæiske Fredsfacilitet

Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) består af to søjler:

- Finansiering af fællesudgifter til EU’s militære missioner og -operationer

- Finansiering af bistandsforanstaltninger til opbygning af militære kapaciteter i tredjelande gennem leverancer af forskellige former for våben og militært udstyr.

Fredsfaciliteten blev vedtaget i marts 2021 og har et forpligtelsesbudgetloft på ca. 5,7 mia. euro (løbende priser) for perioden 2021-2027.

EPF’en er placeret uden for EU-budgettet, men dens ramme er aftalt i forbindelse med EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027 mellem EU’s stats- og regeringsledere. EPF’en finansieres gennem bidrag fra EU’s medlemsstater efter en fordelingsnøgle baseret på landenes BNI.

Ud af puljens samlede budget på 5,7 milliarder euro til brug i perioden 2021-2027 er 4,6 milliarder euro allerede brugt eller bevilget til specifikke initiativer. Heraf er 3,1 milliarder euro brugt på at finansiere blandt andet våben, militært udstyr og civilt grej til Ukraines væbnede styrker. Midlerne er brugt eller øremærket til refusion af medlemsstaternes levering af udstyr til Ukraine.

Det betyder, at EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) kun står tilbage med omkring 1,1 milliarder euro, som skal række frem til 2027. Og det er ikke holdbart mener udenrigstjenesten, der derfor har foreslået EU-landene to muligheder for at tilføre puljen flere penge.

Den ene mulighed er, at der fyldes 5,9 milliarder euro i puljen fra 2024 til 2027. Hvis landene bliver enige om at hæve fredsfacilitetens samlede budget med det fulde beløb på 5,9 mia. euro skønnes det, at Danmarks bidrag for perioden 2024-2027 vil stige med cirka 1,0 mia. kroner, svarende til cirka 300 millioner kroner om året.

Dermed vil Danmarks samlede bidrag til fredsfaciliteten i perioden 2021-2027 blive fordoblet og udgøre omkring to milliarder kroner. Med til historien hører dog også, at Danmark forventes at få refunderet for 578 millioner kroner våbenstøtte til Ukraine fra EPF’en over perioden 2023-2027.

Den fælles udenrigstjeneste vurderer, at man med en fordobling af budgettet kan opretholde støtten til Ukraine og samtidig fortsat fremme EU’s bredere udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt og understøtte EU som en troværdig international aktør.

Den anden mulighed er at bevilge to milliarder euro her og nu til støtte til Ukraine. Og så finde flere penge til den øvrige indsats senere.

Den fungerende danske regering har ikke lagt sig fast på hvilken af de to muligheder man foretrækker. Men regeringen vil i de kommende uger se hvad der er stemning for blandt EU-landene, forklarede Jeppe Kofod på Europaudvalgets møde.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00