Eva Smith: Det er dybt skuffende, at politiklagemyndigheden ikke tager Findsen-sagen op

Boligen er ukrænkelig, siger Grundloven. Men er den det? 

De fleste mennesker oplever deres hjem som et særligt trygt sted. Det er der, vi leger og taler med vores børn og putter dem om aftenen. Det er der, vi udveksler vore hemmeligste tanker med vores elskede. 

Forestil dig, at fremmede mennesker en dag, hvor du ikke er hjemme, bryder ind i dit hjem og anbringer mikrofoner (og måske også kameraer) i alle værelser inklusive soveværelset og dine børns værelser.  

Derefter rydder de pænt op efter sig og efterlader din bolig, så du umuligt kan se, at de har været der. Men fra nu af overvåger de hver en krog i dit hus. 

Umiddelbart lyder det som noget, der foregik i det gamle Østtyskland, men det er faktisk Danmark 2022.  

Retten kan give politiet tilladelse til et sådant indgreb, hvis sagen er tilstrækkelig alvorlig, eksempelvis ved mistanke om terror eller overgivelse af dybt hemmelige oplysninger til fremmede magter, og det skønnes, at indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen. 

Det siger sig selv, at politiet med en sådan fremgangsmåde får kendskab til dybt private forhold, der intet har med sigtelsen at gøre.  

De dommere, der giver tilladelse til denne form for overvågning, er naturligvis overbeviste om, at personale, der kommer i besiddelse af sådanne oplysninger, er opmærksomme på, at dette er dybt fortroligt. 

En sådan overvågningsmetode er anvendt i forhold til den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, og ingen havde forestillet sig, at der ud af den dybt hemmelige overvågning for så vidt angår selve sagen, ville komme oplysninger frem om Findsens helt private forhold.  

Jeg synes, at det er dybt skuffende, at DUP nægter at undersøge denne sag. Sagen er jo i allerhøjeste grad principiel. Politiet har mange andre overvågninger i gang rettet mod mistænkte, for eksempel telefonaflytninger.  

Eva Smith
Professor emerita, det Juridiske Fakultet, Københavns Uni.

Ikke desto mindre er intime oplysninger om Findsens fuldt lovlige seksuelle aktiviteter åbenbart blevet delt med en række politikere ved PET-chef Finn Borchs briefinger om sagen. Man forstår, at det skyldes PET’s opfattelse af, at denne viden kunne gøre Findsen ”afpresningsbar”. 

Man må spørge sig selv hvilket århundrede, PET's chef lever i, men dertil kommer, at selv hvis denne vurdering skulle være korrekt, har den intet med straffesagen at gøre, men er et rent ansættelsesretligt forhold.  

Dagbladet Politiken viderebringer 30. september den opfattelse, at oplysningerne er bragt frem ikke i Findsens egen sag, men i sagen mod Claus Hjort.  
Hvis det er rigtigt, visner det sidste juridiske figenblad for afsløringerne. For hvad har Claus Hjorts sag med Findsens sexliv at gøre? Ingen har hidtil insinueret, at Claus Hjort skulle have deltaget i dette sexliv. 

Bonnichsen har anmeldt Finn Borch for overtrædelse af sin tavshedspligt. Anmeldelsen er hurtigt blevet behandlet, og det kan nu meddeles, at Den uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) mener, at ”der ikke er nogen rimelig formodning for, at der er begået noget strafbart.” Det var alligevel sørens.  

Jeg minder om straffelovens paragraf 152: ”Den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med….” 

Flere politikere har udtalt, at de under briefingerne er blevet gjort bekendt med detaljer om Findsens sexliv. Og hvordan skulle disse oplysninger om Findsens intime liv være kommet frem, hvis ikke politiet/anklagemyndigheden havde røbet dem?