Eva Smith: Det er uhørt, at regeringen blander sig i sager om terrorbilligelse

Panderynker i anklagemyndigheden

Dette ville normalt afstedkomme panderynker i anklagemyndigheden og undersøgelse af, hvad der foregår. Men ikke i dette tilfælde.

Tværtimod skriver rigsadvokaten frimodigt til Folketingets retsudvalg, at "der kan være tvivl om, hvordan begrebet 'udtrykkeligt billiger' skal forstås".

Han konkluderer: "Derfor kan der i et vist omfang være grund til at indbringe sager om overtrædelse af paragraf 136, stk. 2, for domstolene, uanset om anklagemyndigheden har en vis tvivl om, at der sker domfældelse."

Også anmeldelser om terrorbilligelse, som politiet fandt grundløse, skulle forelægges for statsadvokaten.

Eva Smith
Professor emerita, Københavns Universitet

OK. Men otte sager! Og paragraf 136, stk. 2, er jo ikke en ny bestemmelse. Politiken skrev søndag 30. marts 2025 om en sag fra 2015, hvor den nuværende rigsadvokat var statsadvokat i Viborg.

Dengang havde en person på Facebook kommenteret terrorangrebet, som Omar El-Hussein rettede mod Krudttønden og Synagogen i København – et angreb, hvor to mænd blev dræbt.

Vedkommende skrev blandt andet: "Vi er alle Omar", "Je suis Omar" og "Hvil i fred til vores kære bror Omar". Intet af dette var strafbart, mente den daværende statsadvokat.

Men nu har piben fået en anden lyd. Anklagemyndigheden har blandt andet rejst tre sager, hvor den tiltalte henviser til en artikel med overskriften: "Israel angrebet med missiler".

Der sker frifindelse i disse sager, men hvordan kan anklagemyndigheden mene, at missilangreb er billigelse af terror, når anklagemyndigheden tilsyneladende mener, at Israels bombning af Gaza ikke er terror?

Brev til justitsministeren

Den nye praksis fra anklagemyndigheden i disse sager tager sin begyndelse, da statsministeren – en måned efter Hamas' terrorangreb mod Israel og efter en række propalæstinensiske demonstrationer mod Israels bombardementer af Gaza – sender et brev til justitsministeren.

Hun har observeret en "foruroligende adfærd" fra personer, der "ikke har taget vores danske værdier til sig", hvilket gav hende anledning til stor bekymring.

Derfor udbad hun sig en redegørelse for, hvordan politi og anklagemyndighed anvender "det strafferetlige værn mod blandt andet tilskyndelse til og billigelse af terror".

Herefter skrev rigsadvokaten til politikredsene, at i alle sager, der efterforskes med henblik på paragraf 236, stk. 2, skal ske forelæggelse for statsadvokaten i København, så hun kunne tage stilling til tiltalespørgsmålet.

Få dage senere – 10. november – fik politikredsene besked fra statsadvokaten i København om, at også anmeldelser om terrorbilligelse, som politiet fandt grundløse, skulle forelægges for statsadvokaten.

Justitsministeren har i en skriftlig kommentar sagt, at det i hans optik er helt naturligt, at politi- og anklagemyndighed har "skærpet opmærksomhed på ytringer," som "kan være omfattet af straffelovens bestemmelse om billigelse af terror."

Politiske ønsker

Det er imidlertid helt usædvanligt, at statsminister og justitsminister på denne måde skubber på for, at sager om terrorbilligelse skal behandles på en måde, der afviger fra almindelige straffesager.

Man kunne forestille sig, at anklagemyndigheden ville stritte imod og henvise til anklagemyndighedens almindelige praksis, og retsplejelovens paragraf 96, stk. 2, om objektivitetsprincippet, men det er på ingen måde sket.

Muligvis kan det hænge sammen med den nuværende rigsadvokats indstilling til politiske ønsker.

Objektivitetsprincippet er en vigtig retssikkerhedsgaranti i vort retssystem.

Eva Smith
Professor emerita, Københavns Universitet

Når en ny rigsadvokat træder til, siger han sædvanligvis noget om, at hans opgave er at sørge for, at de skyldige domfældes og de uskyldige frifindes.

Men den nuværende rigsadvokat havde et helt andet budskab, som han delte med avisen Politiken ved sin tiltrædelse tilbage i 2018:

"Rigsadvokaten skal være en dygtig og aktiv medspiller i forholdet til at få implementeret ministerens og regeringens politik."

Og "der er jo masser af bestemmelser, der kan fortolkes på forskellige måder. Der er jeg pragmatisk anlagt. Hvis der er nogle politiske ønsker om noget bestemt, skal rigsadvokaten spille ind med juridiske løsninger."

Man må sige, at han har holdt, hvad han lovede – at der så er nogle vigtige principper som ytringsfrihed og "lighed for loven", der beskæres på vejen, har han tilsyneladende ikke blik for.

Og det har ministrene – og Folketingets retsudvalg – tilsyneladende heller ikke. Ingen synes at have løftet et øjenbryn, selv om rigsadvokaten kækt skriver, at disse sager indbringes for domstolene, uanset om anklagemyndigheden har en vis tvivl om, at der vil ske domfældelse.

Domstolene formår at afvise presset

Anklagemyndighedens faste praksis om kun at tiltale i sager, hvor man vurderer, at der vil ske domfældelse, er en del af objektivitetsprincippet, som er fastlagt i retsplejelovens paragraf 96.

Objektivitetsprincippet er en vigtig retssikkerhedsgaranti i vort retssystem. Anklagemyndighedens sædvanlige praksis betyder jo, at en række mennesker ikke bliver trukket igennem en retssag, som alligevel ender med frifindelse.

I de konkrete sager, har de tiltalte måttet leve med den belastning at være tiltalt for en alvorlig og stigmatiserende forbrydelse, ikke fordi anklagemyndigheden troede, at de var skyldige, men fordi man fulgte en politisk henstilling om at få flest muligt sager rejst.

En række af disse sager er anket til landsretten, så vi kender ikke det endelige resultat, men foreløbigt kan vi glæde os over, at domstolene har formået at afvise presset.