Fællestillidsmand: Hvorfor underminerer ministeren sit eget ekspertudvalg?

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Af Alexander Baadh
Fællestillidsmand for foreningen af konsulenter i Arbejdstilsynet under Dansk Metal
Ministeren er i disse dage ude med et tilbud, hvor den enkelte borger og virksomhed har mulighed for komme med forslag til at forenkle og tydeliggøre arbejdsmiljøloven og derved skabe bedre arbejdsmiljøregler.
I og for sig en flot mulighed for at borgere og virksomheder kan komme til orde, men det er godt nok en mærkelig timing.
Ministerens eget ekspertudvalg har siddet i månedsvis og vendt hver en sten af den danske arbejdsmiljøindsats for at komme med forslag til blandt andet regelforenkling og til, hvordan Danmarks arbejdsmiljøindsats skal udføres i fremtiden.
Skriv til debat@altinget.dk
Hvorfor nu, hr. beskæftigelsesminister?
Er det ministerens vurdering, at ekspertudvalget ikke når dybt nok? At den enkelte virksomheds forslag vil være bedre gennemtænkte end ministerens eget ekspertudvalg bistået af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet?
Er det ministerens ærinde at underminere den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter historisk set har været en del af samarbejdet om Danmarks arbejdsmiljøindsats?
Er det ministerens vurdering, at ekspertudvalget ikke når dybt nok? At den enkelte virksomheds forslag vil være bedre gennemtænkte end ministerens eget ekspertudvalg.
Har flere års nedskæringer, med statens tilsyn af arbejdsmiljøindsatsen på de danske og udenlandske virksomheder i Danmark, gjort, at man fra regeringens side ikke har tiltro til Arbejdstilsynet som myndighed og derfor ikke vurderer, at tilsynet sammen med arbejdsmarkedets parter vil kunne udfylde den rolle, som ministeren efterspørger?
Eller er det, fordi det ikke går som forventet i ekspertudvalget, som kun må komme med forslag, der er økonomisk neutrale?
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant















































