Fængselsformand: Nej til ekstremistghettoer i fængslerne

Af Kim Østerbye
Formand for Fængselsforbundet

Det er godt, at regeringen har iværksat lovinitiativer for at dæmme op for radikaliseringen i fængslerne. Ekstremister skal ikke have mulighed for at udbygge deres pseudoreligiøse kriminelle netværk, mens de sidder bag lås og slå.

Jeg har dog alligevel et forbehold. For selvom det er en god idé at opdele de radikaliserede i mindre grupper i fængslerne, bør man ikke sætte dem sammen helt for sig selv.

Den idé er ikke vokset i vores have. Jeg frygter tværtimod, at det kan få den modsatte effekt, hvis lovinitiativerne resulterer i særlige afdelinger for de radikale fanger. Det vil være en form for ekstremistghettoer, hvor de radikaliserede går rundt og spejler sig i hinandens vrangbilleder. Et skræmmende koncept, hvis I spørger mig.

Og det ikke bare skræmmende. Det vil også være at give fortabt. Det strider mod den grundlæggende holdning, som vi har i danske fængsler: At vi tror på, at vi kan få alle indsatte væk fra den kriminelle løbebane.

Så selvom øget sektionering er et godt middel for at beskytte udsatte fanger for radikal påvirkning, skal vi ikke glemme at redde de fortabte. Eller sagt på en anden måde: Ja, til flere opdelinger i fængslerne, men nej til hovedløse opdelinger.

Hvis man vil undgå flere indsatte som Omar, skal personaletætheden op på de afdelinger, hvor der sidder radikaliserede indsatte.

Kim Østerbye
Formand for Fængselsforbundet

Personaleopbakning
Det er også vigtigt at understrege, at det kræver andet end hegn og vægge i fængslerne at ændre på de forskruede verdensanskuelser, som de radikaliserede indsatte går rundt med. Det kræver mennesker.

Hvis man vil undgå flere indsatte som Omar, skal personaletætheden op på de afdelinger, hvor der sidder radikaliserede indsatte. Det er den enkelte fængselsbetjent, som dagligt har kontakt med de indsatte, der har mulighed for at påvirke den indsatte i den rigtige retning.

Heldigvis fungerer samarbejdet mellem indsatte og betjente godt i fængsler og arresthuse. Det unikke ved det danske fængselssystem er, at vi satser på positive relationer – og at vi faktisk også formår at skabe dem. For eksempel svarer tre ud af fire indsatte i Kriminalforsorgens seneste brugerundersøgelse, at de har en god kontakt med betjentene på deres afdeling.

Det er netop de positive relationer, der er kernen i den resocialiserende opgave. Og de positive relationer opstår kun, når der er betjente nok tilstede.

Det er ikke alene et spørgsmål om at skabe fornuftige og meningsfulde relationer. Det handler om at styrke sikkerheden på afdelinger med erklærede fjender af demokratiets spilleregler. Både for de indsattes og ansattes skyld.

Et utrygt miljø i fængsler og arresthuse er undergravende for den resocialiserende indsats. De indsatte påvirkes nemlig på samme måde som alle andre mennesker: Positive ændringer sker i et trygt miljø.