Færøsk MF: Dansk boykot knækker troen på rigsfællesskabet

DEBAT: Danmarks boykot af Færøerne var ikke kun verdens første eksempel på et kongerige, som boykotter sig selv, men også en ubønhørlig konkretisering af, at det er umuligt for Danmark både at forsvare færøske interesser og efterkomme ordrer fra Bruxelles, når de to parter er i konflikt, skriver Magni Arge (T).

Af Magni Arge
Medlem af Folketinget for Tjóðveldi og formand for Folketingets Færøudvalg

I august 2013 gik EU til økonomisk angreb på Færøerne, fordi færingerne forlangte en fair deal om makrelkvoter.

Makrellen færdes i langt større omfang end før i færøsk territorium, og det må selvfølgelig afspejles i fordelingen af kvoterne.

Det blev en frygtindgydende duel mellem David og Goliat, hvor den ene part talte 50.000 borgere og den anden flere hundrede millioner.

Europa og Danmark valgte at lukke alle sine havne for eksport af pelagisk fisk fra Færøerne. Og det fik flere vidtrækkende konsekvenser.

En tvivlsom verdensrekord
Troen på værdien af det såkaldte rigsfællesskab led et alvorligt knæk.

For Danmarks boykot af Færøerne var ikke kun verdens første eksempel på et kongerige, som boykotter sig selv, men også en ubønhørlig konkretisering af, at det er umuligt for Danmark både at forsvare færøske interesser og efterkomme ordrer fra Bruxelles, når de to parter er i konflikt.

Færingerne blev nødt til at opsøge andre markeder uden for EU, og blandt de markeder, der voksede betydeligt, var Rusland, som Færøerne har handlet selvstændigt med helt tilbage fra halvfjerdserne og Sovjet-tiden.

Blandt andet om fiskerirettigheder i kølvandet på udflytningen af fiskerigrænserne.

Da de første tiltag blev sat i værk over for Rusland som følge af annekteringen af Krim, var både danske og europæiske havne stadigvæk lukkede for færøsk eksport.

Og da forholdene med Europa blev normaliseret, var vi af gode grunde ikke motiverede til at boykotte et land, som havde taget imod vores eksport, mens sanktionerne stod på.

Jeg synes, at både Nick Hækkerup (S) og Michael Aastrup Jensen (V) skylder at forklare befolkningen, at Danmark stadigvæk eksporterer til Rusland.

Så vidt jeg ved, har eksporten været voksende de seneste tre år. Men madvarer har det knebet med, fordi Rusland boykotter import af madvarer fra landene, som har opretholdt sanktioner mod dem.

Vi var af gode grunde ikke blandt dem, og derfor kan vi fortsat eksportere fisk til Rusland.

Mulighederne i det begrænsede manøvrerum
Men hvis vi skulle deltage i en sanktion, så måtte det nødvendigvis blive fisk, vi holdt op med at eksportere. Og så faldt vores eksport til nul, og vores relation til Rusland forsvandt helt og aldeles.

Det passer slet ikke til kongerigets ambitioner om dialog og samhandel i det arktiske område, som er en markant del af den udenrigspolitiske strategi.

At vi søger at indgå frihandelsaftaler, hvor vi kan, bør heller ikke komme bag på nogen i det politiske administrative system, fordi Færøerne fulgte ikke Danmark ind i EU i 1972. Vi har derfor ikke adgang til de omfattende frihandelsaftaler, som Danmark nyder godt af sammen med de andre EU-lande.

Det er op ad bakke for et lille samfund, som ovenikøbet skal leve med et meget begrænset udenrigspolitisk manøvrerum, at få den nødvendige handelspolitiske opmærksomhed fra større nationer.

Vi tager derfor godt imod de muligheder, som tilbyder sig, for at overleve som eksportør af fisk – også når det handler om østbloklandene.

Aastrup og Hækkerup går galt i byen
Vi har kun fået nogle få frihandelsskalpe under bæltet, og hvor svært det kan være illustreres nok bedst af, at Færøerne ikke engang har fået en frihandelsaftale med kongerigets supermagt, Danmark.

Den handelsaftale, vi har med Danmark og EU, giver EU og Danmark fri adgang til det færøske marked, mens der er store begrænsninger den anden vej. Handelsbalancen er derfor 2,2 milliarder i dansk favør.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor aftalen er så dårlig med Danmark og EU.

Men det fortæller, at d’herrer Michael Aastrup Jensen og Nick Hækkerup er gået helt forkert i byen, når de beskylder Færøerne for at løbe ærinder for Putins propagandamaskineri. Vi har bare forsvaret vort lands økonomiske interesser med de begrænsede midler, vi endnu har.

Og ingen behøver tvivle på vores vilje til at stå sammen med de vestlige demokratier i forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det har vi gjort før og betalt en høj pris for det.

Forrige artikel Debattør: Hvorfor hylder vi diktator-Putin med et VM? Debattør: Hvorfor hylder vi diktator-Putin med et VM? Næste artikel Jens Rohde: Trods de vedholdende rygter om vores død lever Radikale i bedste velgående Jens Rohde: Trods de vedholdende rygter om vores død lever Radikale i bedste velgående
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).