Færre offentlige patienter på privathospital

ØKONOMI: Antallet af offentlige patienter på privathospital faldt med seks procent i 2016. Innovationsministeren vil stille krav om mere konkurrenceudsættelse hos regionerne, men vil fokusere på opgaver, som ikke udføres af privathospitalerne.

I regeringsgrundlaget står der, at regionerne skal konkurrenceudsætte flere opgaver. 
I regeringsgrundlaget står der, at regionerne skal konkurrenceudsætte flere opgaver. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Simon Friis DateOle Nikolaj Møbjerg Toft

Efter to år med stigninger faldt antallet af offentligt betalte patienter på privathospitalerne i 2016 med seks procent. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner.

I alt kom 120.000 danskere på privathospital på det offentliges regning i 2016. Og det er stadig det næsthøjeste i hele sundhedsvæsnets historie, men stadig et fald på 8.000 patienter i forhold til året før, der var rekordåret. Især i nullerne var brugen af privathospitaler et af de største ideologiske stridspunkter på sundhedsområdet mellem rød og blå blok.

Men ifølge formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), kan faldet ikke forklares med en ideologisk beslutning i regionerne.

”Vi har fokus på at kunne leve op til de rettigheder, patienterne har for at komme i hurtig udredning og behandling. Jeg ser det meget lille fald som en tilfældig fluktuation,” siger Ulla Astman.

Udgifterne til privathospitalerne er også faldet i 2016. Det gælder både de udgifter, som skyldes patienter, der benyttet sig af behandlings- og udredningsgarantien, det såkaldte udvidede frie valg. Og de udgifter regionerne har haft til behandlings- og udredningsopgaver, som de har udliciteret til privathospitaler via udbud.

Udgiftsfaldet er dog kun på få procent på begge områder. Men regeringen har netop øget konkurrenceudsættelse som en central del af regeringsgrundlaget på sundhedsområdet. Ulla Astman forventer dog ikke, at regionerne i større omfang kommer til at sende flere patienter til privathospitaler de næste fem år.

”Umiddelbart tror jeg ikke, at privathospitalerne kommer til udføre markant flere opgaver. Det skal give fagligt og økonomisk mening at benytte dem. Det er ikke nok, at der står i et regeringsgrundlag, at man bør bruge privathospitalerne mere,” siger Ulla Astman.

Løhde: Vigtigt med konkurrenceudsættelse
Forelagt de nye tal fastslår innovationsminister Sophie Løhde (V), at det først og fremmest er vigtigt for hende, at patienterne hurtigt kan blive undersøgt og behandlet. ”Det afgørende er altså, at patienterne ikke skal vente unødigt - ikke spørgsmålet om, hvor de bliver undersøgt og behandlet,” skriver ministeren i et svar til Altinget.

Hun understreger dog, at hun ser konkurrenceudsættelse, som en vigtig måde til at sikre bedre og billigere velfærd.

"Og selvom der er sket fremskridt på det felt, så må vi samtidig konstatere, at vi kan blive endnu bedre i både stat, kommuner og regioner,” skriver Sophie Løhde.

Siden regeringsgrundlaget blev fremlagt i efteråret 2016, har der været spekuleret i, om regeringen også har haft behandlinger og undersøgelser i tankerne i forhold til kravet om mere konkurrenceudsættelse.

Men det er ikke privathospitalernes behandlinger og udredninger, regeringen angiveligt har som hovedfokus til efteråret. Her ventes Sophie Løhde at løfte noget sløret for de kommende krav til regionerne om mere konkurrenceudsættelse.

”Der er store forskelle mellem de regioner, der konkurrenceudsætter mindst og mest. Samtidig har udviklingen i konkurrenceudsættelser i regionerne ikke ændret sig synderligt de senere år. Derfor er vi bl.a. optaget af, at regionerne udbyder opgaver, der ikke er patientnære, eksempelvis vaskeri og rengøring,” skriver Sophie Løhde blandt andet i sit svar til Altinget.

Hos privathospitalernes interesseorganisation, SundhedDanmark er man kede af, at regionerne sender færre patienter på privathospital. Jesper Danneris Luthman, der er branchedirektør i SundhedDanmark, mener, at regionerne virker meget opsatte på ikke at benytte privathospitalerne.

”De er lagt økonomisk pres på afdelingerne, der straffes, hvis patienterne skal ud til private. Så det betyder, at selvom patienterne har fået bedre patientrettigheder, så er der sat ”prop” i systemet mange steder," siger Jesper Danneris Luthman.

Astman: Nogle patienter venter gerne
Ifølge Ulla Astman ønsker mange patienter ikke at komme på privathospital. Hun peger blandt andet på erfaringer fra sin hjemregion, Region Nordjylland. Her har regionen indgået en aftale med to private udbydere af gråstær-operationer.

”Selv om vi skriver og ringer til patienterne og oplyser dem om, at de kan komme hurtigere til på et privathospital, så vælger mange patenter at vente op til et halvt år for at blive behandlet på Aalborg Universitetshospital,” siger Ulla Astman.

Dokumentation

Regeringsgrundlaget om konkurrence på sundhedsområdet

Sundhedssektoren skal udvise åbenhed over for brug af private løsninger. Der er allerede
etableret gode offentlig-private samarbejder, som bidrager til gode og effektive
sundhedstilbud. Mange private aktører bidrager også til forskning og udvikling både i
privat regi og i samarbejde med de offentlige sygehuse. Muligheden for at anvende private
tilbud er endvidere en central del i de nye og forbedrede udrednings- og behandlingsrettigheder.
Regeringen vil som led i sin fornyelse af den offentlige sektor konkurrenceudsætte
flere offentlige opgaver, herunder opgaver i regionerne.
Stm.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Danneris Luthman

Rådgiver, Nordic Healthcare Group
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2008)

Ulla Astman

Tiltrædende kontorchef, HK Nordjylland (1/4/2024), fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)

0:000:00