Fagbevægelsens sammenhold er under pres

I stedet for at stå sammen om krav til regeringen og arbejdsgiverne, så slås de store fagforbund om, hvem der skal betale størstedelen af regningen, for at der også kommer noget tilbage den anden vej.

Splittelsen står især mellem de fagforbund, der primært har privatansatte medlemmer og dem, der primært har offentligt ansatte medlemmer.

Uskøn positionering
De privatansattes fagforbund kommer eksempelvis med anonyme læk til pressen om, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er i spil til forhandlingerne. Det har formændene for både FOA og FTF siden haft travlt med at skyde ned.

"Man positionerer sig på en lidt uskøn måde. Og det er lidt ejendommeligt at gøre det midt under en overenskomstforhandling, hvor man ellers skulle udvise sammenhold og solidaritet," siger professor Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Det viser, at der er et internt slagsmål i gang i fagbevægelsen om, hvem der skal betale størstedelen af regningen ved trepartsforhandlingerne, og hvem der bliver netto-vindere.

Flemming Ibsen
Professor ved Aalborg Universitet

Han er overbevist om, at de offentligt ansatte nok skal beholde deres betalte frokostpause. I sidste ende skal resultaterne af en eventuel trepartsaftale nemlig skrives ind i overenskomsterne, som skal til afstemning blandt fagforeningernes medlemmer.

Og hvorfor skulle de 800.000 offentligt ansatte sige ja til at arbejde 2,5 timer mere om ugen uden at få lønkompensation, spørger Flemming Ibsen retorisk.

"Det er et besynderligt slag i luften, som aldrig vil blive stemt hjem. Men det viser, at der er et internt slagsmål i gang i fagbevægelsen om, hvem der skal betale størstedelen af regningen ved trepartsforhandlingerne, og hvem der bliver netto-vindere," siger Flemming Ibsen.

Speget sag med løntilbageholdenhed
Regeringen har på forhånd bebudet, at trepartsforhandlingerne skal munde ud i et øget arbejdsudbud på 20.000 personer i 2020 og 4 milliarder kroner i statskassen. De penge er ifølge regeringsgrundlaget reserveret til initiativer inden for uddannelse og beskæftigelse i bredeste forstand.

Den sidste forvirrende formulering kan nok få en fagboss eller to til at tvivle på, om de får de penge igen i form af modydelser, hvis de leverer den løntilbageholdenhed eller de ekstra arbejdstimer, som kræves af danskerne.

Spørgsmålet om løntilbageholdenhed er dog temmelig speget. For i realiteten kan man ikke styre lønstigninger fra centralt hold. Ikke engang i overenskomsterne. For selvom fagforbundene indgår overenskomster med meget små lønstigninger, så forhandles det meste af lønnen på det private arbejdsmarked lokalt ude på den enkelte virksomhed og til de personlige lønforhandlinger.

Og her plejer lønnen altid at stige noget mere, end overenskomsterne ellers lægger op til. Og når lønnen stiger i det private, så følger det offentlige med på grund af den reguleringsordning, der betyder, at de offentligt ansatte i en vis udstrækning følger lønstigningerne i det private.

Besynderlig udmelding fra AC
Derfor giver det heller ikke megen mening, når formanden for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling, for få dage siden meldte ud på forsiden af Jyllands-Posten, at han var klar til at give afkald på lønstigninger de næste fem år. Endda uden at følge med inflationen.

"Det er den mest besynderlige udmelding, jeg nogensinde har hørt fra en formand for et fagforbund. Når man på forhånd er parat til at lægge sig fladt ned og give afkald på lønstigninger i fem år uden at følge med inflationen, så overhaler man arbejdsgiverne højre om. Det må altid være et mål for et fagforbund at bevare reallønnen," siger Flemming Ibsen.

Udmeldingen fra AC skal dog formentlig ses som en presbold mod LO's forbund, der netop nu under de igangværende overenskomstforhandlinger kæmper med næb og kløer for at sikre sig, at deres privatansatte medlemmer får en lønstigning, som svarer nogenlunde til inflationen.

Hos AC ser man gerne en stor aftale om løntilbageholdenhed, hvis der til gengæld kommer flere penge til uddannelse og forskning. Det kan AC gøre, velvidende at deres højtuddannede medlemmer alligevel ikke får problemer med at sikre sig pæne lønstigninger.

"Det er formentlig gratis for AC at komme med den udmelding. De ved, at arbejdsgiverne stadig vil give akademikere pæne lønstigninger, fordi der er stor efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Dermed vil det primært være de lavtuddannede, der kommer til at betale gennem løntilbageholdenhed," siger Flemming Ibsen.