Fagbosser dumper forslag om overenskomster over landegrænser

På TV2 News foreslog Rosenkrantz-Theil i fredags, at fagforeningerne skal arbejde for at lave en form for fælles europæiske overenskomster for at lette presset på danske industri-lønninger og arbejdspladser. Eksempelvis gennem virksomhedsoverenskomster med virksomheder, der er til stede i flere lande.

Men det forslag løser ikke problemerne med at bevare industriarbejdspladser i Danmark med gode og ordnede løn- og arbejdsforhold. Det vil derimod øge presset på danske løn- og arbejdsforhold, mener fagbosserne.

NNF: Det bliver et ræs mod bunden
"Det er en politisk parole, hun sender afsted. Det lyder flot på et stykke papir, og jeg er ikke uenig i målet. Men det er ikke aktuelt nu eller de næste mange år. Det vil ende med, at man sætter danske løn- og arbejdsforhold under pres," siger Ole Wehlast, der er formand for Fødevareforbundet NNF og desuden formand for organisationen af europæiske fødevarearbejdere.

"Der er så stor forskel på ansættelsesforholdene i de europæiske lande, at det ikke giver mening at sammenligne dem, og så kan man ikke lave fælles forhandlinger. Vi vil ikke gå efter laveste fællesnævner, og det kan hurtigt blive et ræs mod bunden," siger Ole Wehlast.

NNF organiserer blandt andet slagteriarbejderne, hvis arbejdspladser i stor stil bliver sendt syd for grænsen i disse år. Men fagforeningen vil ikke slække på lønnen for at bevare lidt flere job herhjemme. Vi skal konkurrere på kvalitet og på at øge produktiviteten ved at arbejde smartere, ikke på lønnen, mener NNF-formanden.

"Det er bedre at have 4.500 gode vellønnede job i Danmark, end at have 6.000 job, der konstant er i fare. Vi kan alligevel ikke konkurrere alene på lønnen med de østeuropæiske lande," siger Ole Wehlast.

Der er så stor forskel på ansættelsesforholdene i de europæiske lande, at det ikke giver mening at sammenligne dem, og så kan man ikke lave fælles forhandlinger. Vi vil ikke gå efter laveste fællesnævner, og det kan hurtigt blive et ræs mod bunden.

Ole Wehlast
Formand for Fødevareforbundet NNF

Metal kan ikke se fidusen
Dansk Metals formand, Claus Jensen, kan heller ikke se fidusen i Rosenkrantz-Theils forslag.

"Jeg kan ikke gennemskue, hvordan pokker det skal kunne lade sig gøre at forhandle internationale aftaler eller overenskomster. Hvad skal vi forhandle på baggrund af? Landene omkring os har indrettet sig på mange forskellige måder med deres sociale foranstaltninger," siger Claus Jensen.

"I nogle lande indbetaler arbejdsgiveren til pension, i andre lande foregår det gennem skatten. Når det gælder opsigelsesvarsler er forskellene enorme. I nogle lande er det jo nærmest umuligt at fyre folk, mens der er andre lande som Danmark, hvor det er utroligt fleksibelt. Derfor er det svært for mig at se, hvad der ligger i forslaget," siger Claus Jensen.

Både Claus Jensen og Ole Wehlast understreger, at man i dag samarbejder i de europæiske fagforeninger på en række områder. Men det gælder kun om ting, som ikke har med løn at gøre.

LO: Sympatisk, men utopisk tanke
Også LO's næstformand Lizette Risgaard er skeptisk. 

"Det er utopisk at tro, at overenskomster, som er gode på det danske arbejdsmarked, også vil blive taget godt imod i andre lande. Tanken er da sympatisk nok. Men det har altså meget lange udsigter," siger Lizette Risgaard til Politiken.

Hun frygter, at danske lønmodtageres goder som ferie, pensionsvilkår og barselsordninger vil komme under pres, hvis man begynder at harmonisere overenskomster med andre lande.

"Det er ikke mit indtryk, at resten af Europa er forvænt med den slags ordninger. Derfor vil det jo virke i nedadgående retning i forhold til det danske arbejdsmarked. Det har vi selvfølgelig ikke nogen interesse i," siger hun til avisen.

Også Venstres Søren Pind og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har sagt, at Rosenkrantz-Theils forslag vil føre til lavere lønninger i Danmark. Pind har tilmed kaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i samråd om emnet.

Theil: Fælles forhandlingsbord
Socialdemokraterne har afvist, at der er tale om officiel S-politik, da overenskomstforhandlinger er en sag for arbejdsmarkedets parter. Forslaget er altså alene Rosenkrantz-Theils personlige holdning.

Hun mener, at fagbosserne misforstår hendes forslag, og hun afviser, at det vil føre til lavere lønninger herhjemme.

"Jeg mener, de misforstår mit forslag. Det handler ikke om, at folk skal have det samme i løn i Polen og i Danmark. Det handler om, at man skal sidde ved det samme forhandlingsbord og bruge den fælles styrke, så man ikke bliver spillet ud mod hinanden hele tiden," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun mener ikke, at de store forskelle i løn- og arbejdsforhold er et problem, som kan presse de danske forhold i nedadgående retning. Hun peger på, at der i dag findes fælles aftaler og forhandlinger inden for søfarten, selv om forskellen mellem lønnen til danske og filippinske søfolk er enorme.

"Det betyder ikke, at nogen er gået ned i løn. Det går ud på, at arbejdstagerne kan bruge de fælles forhandlinger som løftestang for alle parter. Jeg har svært ved at se, at det skulle være utopi at ringe til fællestillidsmanden syd for grænsen, som arbejder i den samme virksomhed," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.