Fagfolk i fælles appel til regeringen: Drop målet om balance på offentlige budgetter

Regeringen skal efter coronakrisen lave en ny økonomisk 2030-plan.

For at indfri klimaambitioner, indføre fleksibel pension og sikre bedre velfærd til alle borgerne bør regeringen bryde med årtiers tradition blandt skiftende regeringer om at budgettere med balance i de økonomiske planer.

Det anbefaler Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Vive ifølge Mandag Morgen.

Ved at budgettere med et minus frem mod 2030 kan statsminister Mette Frederiksen (S) øge det økonomiske råderum, som vil være på 46 milliarder kroner i 2030, viser beregninger fra Cepos.

Det er for tidligt at sige, hvad der er den rette medicin for dansk økonomi på længere sigt.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

"Der er et slogan om, at man aldrig skal forspilde en krise til at gennemføre ting, som man synes, er opportune. Derfor er det min helt klare forventning, at Mette Frederiksen vil bruge coronakrisen som påskud til at sadle om. Hun har pålagt sig selv en spændetrøje med sit mål om balance i 2030. Hvis hun i stedet accepterer et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i 2030, vil det give hende 12 milliarder kroner ekstra i råderum," siger Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, til Mandag Morgen.

Direktøren for Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, går længere og anbefaler som minimum at hæve underskudsgrænsen fra en halv til en hel procent af BNP.

"Vi behøver heller ikke at have et mål om balance i 2030. Det vil være fornuftigt at køre med strukturelt underskud i 2030'erne på for eksempel minus 0,5 procent af BNP. Det kan let blive tolket som at være meget slapt. Men det er det ikke. Det er rettidig omhu. Vi skal selvfølgelig ikke sende en regning videre til vores børnebørn. Men vi skal heller ikke aflevere en stor check på børneværelset," siger Lars Andersen til Mandag Morgen.