Fem interessante nedslag i spørgetimen med Mette Frederiksen

Mette Frederiksen valgte at tale om den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet og en check til de fattigste pensionister i sit korte oplæg, før hun tirsdag skulle svare på partiledernes spørgsmål i spørgetimen med statsministeren. Og så annoncerede hun, at regeringen efter sommerferien vil præsentere en plan for statens økonomi frem til 2030.

”Men hvis vi skal have en diskussion om økonomien, skal det være på et oplyst grundlag. Jeg vil derfor opfordre de borgerlige partier til også at fremlægge deres bud på en sammenhængende, økonomisk plan,” sagde Mette Frederiksen.

Men de andre partier ville også gerne tale om andre emner. Her er fem nedslag:

Frederiksen skabte tvivl om psykiatriplan før valg

SF-formand Pia Olsen Dyhr pressede på for at snart at få regeringen med på at lave en tiårsplan for psykiatriområdet. Noget, regeringen og støttepartierne har givet hinanden håndslag på med forståelsespapiret fra 2019.

”Tålmodigheden fra SF er brugt op. Derfor vil jeg gerne spørge, om statsministeren kan garantere, at regeringen rubber neglene og vi kommer i gang med en ti års psykiatriplan,” spurgte Pia Olsen Dyhr.

Se hele spørgetimen med statsministeren

Selv om statsministerens svar begyndte med et ’ja’, udtrykte aktører på området senere bekymring over svaret, der lød sådan her:

”Ja, det har vi aftalt med hinanden, at vi skal, og det er jo, fordi vi har en fælles interesse i at få løst nogle af de udfordringer, der er i psykiatrien,” begyndte Mette Frederiksen og medgav, at folk med psykiske lidelser bokser med flere tabuer og mangel på patientrettigheder end folk med fysiske sygdomme.

”Det har vi været i gang med i fællesskab at få rettet op på og få afsat nogle flere penge til psykiatrien. Jeg vil også godt sige her, at jeg håber virkelig, vi kan blive enige om, at vi skal have lavet et langt større tryk og indsats, inden problemerne vokser sig så store, at man har behov for et tilbud i psykiatrien,” fortsatte Mette Frederiksen og uddybede:

”Jeg tror, vi kan forebygge rigtig meget i civilsamfundet, så man ikke behøver komme ind i sundhedsvæsnet. Og så skal vi som samfund tænke over, hvordan vi sikrer, at vores børn og unge bliver robuste nok til at kunne klare livet. For at gøre en lang historie kort: Vi er enige om, at vi gerne vil have en tiårsplan for psykiatrien, og det skal vi gøre i fællesskab”.

Pia Olsen Dyhr tilføjede: ”Inden folketingsvalget”. Hun udtrykte bekymring for, om psykiatriplanen er kommet bag i køen på grund af corona.

”Jeg er ikke enig i, at det er røget bag i køen på grund af corona,” sagde statsministeren.

Læs også: Uklare svar om 10-årsplan vækker bekymring

Frederiksen: Check øger ikke inflationen

Efter en dramatisk dag mandag, hvor Radikale forlod forhandlingerne om checks til særligt inflationsramte danskere, og hvor regeringen måtte opgive sin plan om at finansiere hjælpen med et underskud, ville R-formand Sofie Carsten Nielsen gerne tale med statsministeren om økonomisk ansvarlighed.

At udsende danske soldater til et konfliktområde er en af de sværeste og vigtigste beslutninger, man kan træffe som dansk politiker, og den skal træffes her. Og det siger jeg med en vis følelse, for jeg er selv pårørende til veteraner

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

”Jeg bliver bekymret, når regeringen som udgangspunkt foreslår at finansiere hjælpen med et underskud. Både overvismanden og Nationalbanken advarer imod, at vi fraviger budgetloven og øger inflationen. Deler statsministeren nogen af de bekymringer – at vi risikerer at skabe mere inflation med uddeling af check,” spurgte hun.

Men Mette Frederiksen frygter ikke, at regeringens forslag om en forhøjet ældrecheck på 5000 kroner skattefrit vil puste til inflationen.

”Grundlæggende er jeg enig i, at når der er inflation, skal man være varsom, for vi risikerer at gøre problemerne større,” sagde hun og fortsatte:

”Det mener jeg ikke, at regeringen har gjort med det relativt begrænsede forslag, som handler om de pensionister, der har mindst”.

Statsministeren argumenterede med, at regeringens forslag om at dele tre milliarder ud kun er et lille plaster på såret i forhold til, hvor meget prisstigningerne påvirker folks private økonomi.

”Jeg har understreget vigtigheden af, at vi virkelig farer med lempe. Man skal i runde tal op og kompensere for noget, der minder om 30-40 milliarder, hvis man skal kompensere en til en,” sagde hun.

”Det viser noget om, hvor stor udfordringen er. Regeringen har foreslået et par milliarder, så vi er slet ikke i nærheden”.

Statsministeren forsøgte at gå på to ben: ”Vi skal føre ansvarlig økonomisk politik, men også have et øje på de mest udsatte grupper.”

"Det her er hjerteblod for mig"

Og så skal vi runde Morten Messerschmidt, der benyttede en ny melding fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til at drille statsministeren.

Von der Leyen sagde mandag, at man i EU bør arbejde henimod en dag at droppe kravet om enstemmighed visse områder. Netop vetoretten er ellers et centralt argument fra ja-siden – herunder statsministeren – når den argumenterer for, at danskerne bør stemme ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold ved folkeafstemningen 1. juni. Vetoretten betyder nemlig, at Danmark ikke kan tvinges til at deltage i militære operationer, selv om man afskaffer forbeholdet.

Statsministeren gjorde meget klart, at hun ikke er på von der Leyens hold i spørgsmålet om vetoret.

”Det er jeg meget uenig med kommissionsformanden i, og heldigvis kræver det en traktatændring, og det vil Danmark være i mod,” sagde hun og pegede på, at hun og 12 andre statsledere i EU har udsendt et brev, der advarer imod von der Leyens linje.

Messerschmidt, der er en af frontfigurerne på nej-siden, pressede statsministeren ved at ridse en lang  række tidligere ændringer af EF- og EU-samarbejdet op. Ændringer, der har ført til tættere EU-samarbejde og i flere tilfælde flyttet suverænitet fra de enkelte medlemslande til EU, og hvor Socialdemokratiet har støttet ændringerne.

”Der er jo en hel del gange, I har gjort det. Et par gange har I også været så ugalante at undlade at spørge danskerne først. Så hvorfor ikke bare gøre det igen og afskaffe vetoretten på forsvarsområdet?,” spurgte han.

Mette Frederiksen, der netop havde fortalt, at hun er tilhænger af Nato i sit ”inderste hjerte” og ”meget, meget stærk tilhænger af det europæiske samarbejde”, måtte nu understrege, hvor glad hun også er for nationalstaterne.

”Jeg er meget, meget stærk tilhænger af den europæiske nationalstat. Den har vist sig som den stærkeste demokratiske konstruktion overhovedet, og det er den, der har bibragt befolkningerne mest velstand, frihed og demokrati. Men der er også behov for at indgå i samarbejde med andre,” sagde hun.

Statsministeren brugte sit nylige besøg hos Zelenskyj, da hun understregede, at hun er ”europæer i hjertet”.

”Det blev jeg bekræftet i ved mit besøg i Kyiv, da jeg så ødelæggelserne af Putins krigsmaskine og stod over for en befolkning, hvis største ønske er at blive en del af de politiske fællesskaber".

DF-formanden skød igen på Socialdemokratiets tidligere opbakning til øget EU-samarbejde.

”Du siger, mange lande er imod at fjerne vetoretten. Men sådan startede det jo også de andre gange. I 1986 var Socialdemokratiet nogle af dem, der var skeptiske, men alligevel løbende spiser man hele pakken. Så hvilke garantier kan statsministeren stille for, at det ikke også kommer til at ske for vores forsvarspolitik, hvis ikke danskerne holder fast i forbeholdet?,” spurgte han.

Mette Frederiksen kvitterede med at kalde vetoretten på forsvarsområdet ”hjerteblod” og nævne sin egen relation til krigsveteraner.

”At udsende danske soldater til et konfliktområde er en af de sværeste og vigtigste beslutninger, man kan træffe som politiker, og den skal træffes her. Det er os, der skal stå til ansvar over for de mødre og fædre, der skal sende deres døtre eller sønner af sted. Og det siger jeg med ret stor følelse, for jeg er selv pårørende til veteraner.”

Ville ikke forholde sig til Rwanda

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, gik til statsministeren på regeringens stærkt omdiskuterede forsøg på at få en aftale med det afrikanske land Rwanda om at huse et modtagecenter for folk, der søger asyl i Danmark.

”Argumentationen fra regeringen er, som jeg hører det, at man vil redde flygtninge fra druknedøden i Middelhavet. Men det tror jeg simpelthen ikke på. Det tror vores nabolande ikke på, og det tror EU-Kommissionen ikke på. De siger, at det udelukkende vil betyde, at Danmark modtager færre flygtninge, men at vores nabolande modtager flere,” ridsede Villadsen op og spurgte:

”Statsministeren rejser rundt og siger, at tiden er til sammenhold, men samtidig vil man køre soloridt. Hvad er der af sammenhold i det?”.

Mette Frederiksen holdt fast i regeringens fortælling om, at et modtagecenter i et land uden for EU er det bedste alternativ til den nuværende situation.

Der må være en grænse for, hvor længe et folketingsmedlem kan have en så alvorlig anklage hængende over hovedet.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Om FE-sagen og sigtelsen af Claus Hjort Frederiksen

”Den store hovedpine er, at det flygtningesystem, vi har lige nu, er brudt sammen. Det er umenneskeligt, det er inhumant, det er forbundet med overgreb, med voldtægter, med tortur. Med unødvendig død og lidelse. Og så er det ulige. Jo stærkere helbred, jo flere penge, jo større er sandsynligheden for at du finder en vej til en tryg og sikker havn. Det er vores udgangspunkt: Flygtningesystemet fungerer ikke,” sagde statsministeren.

Hun kaldte samtidig regeringens vej solidarisk.

”Vores ønske og anbefaling både herhjemme og internationalt er – på grund af solidaritet - at vi får lavet et nyt flygtningesystem, hvor du ikke har den spontane asylansøgning, der er så farlig,” sagde hun og tilføjede:

”Det er ikke, fordi jeg har en drøm eller ønske om et modtagecenter et andet sted”.

Mai Villadsen ville også have Mette Frederiksen til at forholde sig til, om Danmark kan overlade ansvaret for asylansøgere og folk med tildelt asyl i Danmark til et udemokratisk land, der ikke har styr på overholdelse af menneskerettighederne. Det svarede statsministeren dog ikke direkte på.

Tavs om FE-sagen

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, tog sagen op om partifælle og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, som er sigtet for landsforræderi.

”En meget, meget alvorlig forbrydelse. Så alvorlig at den kan give op til 12 års fængsel. Det er en af vores kolleger herinde. En mand, der har viet hele sit liv til dansk politik og til Danmark,” sagde Ellemann-Jensen.

Han pegede på, at sigtelsen mod Hjort blev rejst for et halvt år siden, og at efterforskningen er afsluttet.

”Alligevel er det, som om der ikke rigtig sker noget. Der er brug for en afklaring nu, for der må være en grænse for, hvor længe et folketingsmedlem kan have en så alvorlig anklage hængende over hovedet. Derfor har vi jo stillet 70 spørgsmål til regeringen uden at få svar fra hverken justitsministeren eller statsministeren, så nu må jeg spørge her: Hvordan har statsministeren været indblandet i beslutningen om at rejse sigtelse mod hr. Claus Hjort Frederiksen for landsforræderi,” spurgte V-formanden.

Statsministeren afviste at kommentere sagen overhovedet.

”Regeringen er generelt tilbageholdende med at kommentere konkrete sager, der kører i vores retssystem, og det vil vi også være i denne her sag,” sagde hun.

Ellemann forsøgte sig med et spørgsmål mere:

”Der er bred enighed blandt alle de mennesker, der ved noget om den slags, at regeringen selvfølgelig har været orienteret om den her sigtelse, og at regeringen selv har truffet beslutning om det. Det er jo ikke sådan i en retsstat som Danmark, at en offentlig myndighed pludselig af sig selv mener, den skal rejse sigtelse mod et medlem af Folketinget. Regeringen skal også være med til at beslutte, om der skal rejses tiltale. Så hvornår træffer regeringen beslutning om, hvorvidt den ønsker at tiltale hr. Claus Hjort Frederiksen for landsforræderi?”.

Men også dette afviste statsministeren at svare på.