Fem nedslag i aftalen om ny kommunal udligning

REFORM: Flere statslige penge, mindre omfordeling mellem kommunerne og statsfinansierede skattelettelser. Det er nogle af de centrale elementer i den nye aftale om fordeling af penge mellem kommunerne. Få det vigtigste at vide her.

Aftalen om en reform af den kommunale udligning blev præsenteret tirsdag og indeholder mange ændringer for kommunernes økonomi.
Aftalen om en reform af den kommunale udligning blev præsenteret tirsdag og indeholder mange ændringer for kommunernes økonomi.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunal udligning giver knap så mange kvaler, når bare staten betaler.

Det kunne være en konklusion oven på den aftale om en reform af den kommunale udligningsordning, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag præsenterede.

Med aftalen er der justeret på en række større og mindre stilleskruer i udligningsordningens teknik. Der er oprettet nye puljer, som målretter et milliardbeløb til forskellige udvalgte kommuner.

Og så er der blandt meget andet også gjort en hel del for at få nogle kommuner til at sænke skatten, så andre kommuner kan hæve den, uden at kommunernes samlede skatteudskrivning stiger.

Her følger nedslag i nogle af aftalens centrale elementer.

Ekstra milliarder til kommunerne

Med aftalen tilføres kommunerne som udgangspunkt permanent 5,5 milliarder kroner i ekstra varig finansiering.

Det er penge, som ikke direkte kan omsættes til flere lærere i folkeskolen eller ny asfalt på kommunevejene, fordi der er lagt loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge. Og det loft blev ikke hævet med aftalen.

Normalt betragtes en reform af den kommunale udligning, som et nulsumsspil, hvor nogle kommuners gevinster modsvares af andres kommuners tab. Ved at tilføre flere penge, end regeringens udspil lagde op til, er det imidlertid blevet muligt både at hæve nogle kommuners gevinst og sænke andre kommuners tab.

Konkret betyder det, at blandt andet mere velhavende kommuner som Gentofte, Rudersdal og Frederiksberg ikke skal aflevere så mange penge.

Omvendt vinder kommuner som Lemvig, Hjørring og Vesthimmerland mere, end regeringens udspil lagde op til. Samlet set ville regeringens udspil omfordele 1,4 milliarder kroner fra hovedstadskommuner til resten af landet. Det beløb er nu bragt ned til godt 800 millioner kroner.

De ekstra statslige milliarder tildeles på forskellige måder.

De 3,5 milliarder er en fortsættelse og en permanentgørelse af et årligt tilskud, som kommunerne de forudgående år har måttet kæmpe sig til ved de årlige økonomiforhandlinger med staten.

Nye puljer

Herudover fordeles 1,7 milliarder gennem forskellige nye puljer, hvor hovedparten er særligt målrettet en række ø- og yderkommuner. De to største nye puljer er en ny hovedstadspulje målrettet 15 kommuner i hovedstadsområdet, mens puljen målrettet yderkommuner går til 36 kommuner i resten af landet.

Særligt den nye hovedstadspulje har været omdiskuteret under forhandlingerne, fordi den i regeringens udspil først og fremmest gik til socialdemokratiske kommuner rundt om København. Desuden her eksperter påpeget, at der ikke findes faglige analyser, der forklarer, hvorfor puljen er indrettet, som den er.

Hovedstadspuljen skal ifølge regeringen blandt andet kompensere nogle kommuner, som bliver hårdt ramt af, at reformen samtidig nedlægger den såkaldte hovedstadsudligning. En beslutning, der ifølge eksperter heller ikke er fremlagt faglige analyser til at underbygge.

I den endelige aftale er der justeret på nogle af puljens forskellige kriterier, og den er gjort større, så den nu blandt andet også dækker Venstre-kommuner som Frederikssund og Stevns Kommune.

Heller ikke for den særlige pulje for ø- og yderkommuner er der fremlagt faglige analyser, som kan begrunde dens indretning. For begge puljer gælder, at de kommuner, som er dækker nu, vil få udregnet en bestemt andel af puljen, som så vil ligge stort set fast fremover.

Er en kommune uden for puljen, får den dermed heller ikke mulighed for at få andel i den på sigt. Heller ikke selv om de økonomiske vilkår ændrer sig.

Statsfinansierede skattelettelser

Fra skattesmæk til skattestop.

De ord blev gentaget mere end gang af Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, da udligningsaftalen blev præsenteret tirsdag.

Med det mente hun, at aftalen har til hensigt at sikre, at den samlede kommunale skatteudskrivning ikke stiger som følge af reformen.

Det er nemlig det billede, man har set ved tidligere reformer. Her har de kommuner, som mister penge, foretrukket at hæve skatten fremfor at skære på servicen, mens de kommuner, som har vundet penge, har valgt at hæve servicen fremfor at skære i skatten.

Det er da også forventningen denne gang, at nogle af de kommuner, som mister penge ved reformen, vil hæve skatten. Og det har de også fået lov til.

Men for at imødegå det, er der ud over at tilføre ekstra penge direkte til udvalgte kommuner også oprettet nye statsfinansierede puljer. De puljer skal tilskynde andre kommuner til at sætte skatten ned. Puljerne kompenserer kommunerne helt eller delvist for det indtægtstab, de vil lide ved at sænke skatten.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at staten nu skal dække det fulde tab for kommuner med en skatteprocent på 26,3 eller derover, som vælger at sænke skatten.

Ender den samlede kommunale skatteudskrivning alligevel med at stige som følge af reformen, så er aftalepartierne enige om, at den statslige bundskat vil blive sænket med et tilsvarende beløb.

Djævlen i de tekniske detaljer

Den endelige aftale indeholder også en række ændringer af teknikken i selve det system, som beregner fordeling og omfordeling af pengene mellem kommunerne.

Blandt andet er udligningen af de kommunale indtægter fra selskabsskatten opjusteret en smule, så kommuner med store skatteindtægter fra virksomheder skal aflevere flere penge til fælleskassen. Det gælder ikke mindst kommuner som Billund med Lego og Gladsaxe, der huser Novo Nordisk.

Samtidig er der pillet lidt ved vægtningen af, hvor stor betydning demografiske forhold som borgernes aldersfordeling betyder, i forhold til hvor meget sociale forhold spiller ind på fordelingen.

Det første skal veje en smule mere, mens det sidste skal vægte en smule mindre. Det kan være en fordel for kommuner med ekstra udgifter som følge af mange ældre borgere og en ulempe for kommuner med mange unge.

Med den hastigt stigende ledighed som følge af covid-19-krisen kan det være værd også at bemærke, at man fortsætter og styrker en særlig forsikringsordning, som skal hjælpe kommuner, der oplever pludselig stor stigning i ledigheden.

Og så er der nogle tilføjelser, som særligt rammer Københavns Kommune. Her har Venstre først fået lagt en justering af det såkaldte dækningsbidrag for offentlige virksomheder ind, som trækker penge ud af København.

Til gengæld er det så også besluttet, at staten ikke længere skal indkassere helt så mange af de penge, der opkræves for parkeringsbilletter og parkeringsafgifter. Noget, der udstedes ganske flittigt i ikke mindst København.

Dobbelte forligsbindinger

Ikke nok med at udligningsaftalen som den første i nyere politisk historisk blev indgået af et bredt politisk flertal hen over midten. Aftalen har samtidig karakter af et egentlig forlig, hvor aftalepartierne har forpligtet hinanden på at skulle tale sammen, inden nye større ændringer af udligningsordningen kan gennemføres.

Det bliver dog understreget, at forliget ikke er mere bindende, end at et enkelt parti ikke har mulighed for at nedlægge veto mod ændringer.

Til gengæld har Venstre og Socialdemokratiet lagt en yderlig binding ind ved indbyrdes at aftale, at ændringer ikke vil kunne gennemføres, uden at de to partier er enige.

Og bare fordi det er lykkedes denne gang, kan det ikke udelukkes, at det kan se endnu sværere ud at finde hinanden på et senere tidspunkt.

Måske lige medmindre en finansminister også til den tid står klar med pengepungen åben.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00