Børns Vilkår har ansat Tine Lund-Bretlau som ny pressechef. En stilling, som hun påbegynder 15. august.
Det oplyser Tine Lund-Bretlau til Altinget.
Tine Lund-Bretlau kommer fra en stilling som seniorrådgiver i kommunikationsvirksomheden RelationsPeople og har desuden været særlig rådgiver i den forhenværende SR-regering for kulturminister Marianne Jelved (R). Forinden var hun tilknyttet Miljøministeriet som senior kommunikationsrådgiver og Københavns Kommune som pressechef.
Hun tiltræder dermed med en bred og stor erfaring i at rådgive såvel politikere, embedsmænd og borgmestre i blandt andet strategisk kommunikation og krise- og mediehåndtering.
Den nyansatte pressechef er uddannet journalist fra Aarhus Journalisthøjskole i 2003 og har desuden en MA i politisk kommunikation fra City University London.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
















































