Filmdirektør: HBO's næste store satsning kan blive i Danmark

DEBAT: En produktionsrabat vil betyde, at den danske film- og tv-branche kan komme på omgangshøjde med udlandet og ikke længere vil være i ulig konkurrence. Derfor bør en sådan rabatordning blive lagt på finansloven, skriver Thomas Gammeltoft.

Af Thomas Gammeltoft
CEO i Copenhagen Film Fund

Torsdag bragte Altinget en artikel med overskriften ”Udenlandske filmproducenter fravælger Danmark”.

Artiklen handlede om, hvordan Danmark er et af få lande i verden, som endnu ikke har indført produktionsrabatter til større internationale produktioner af spillefilm, tv-serier, visual effects med flere. Det har sin helt naturlige forklaring i, at film- og tv-branchen herhjemme alene betragtes som kultur, som hører under Kulturministeriet og dermed ikke er et reelt erhverv, der skaber værdi.

Film- og tv-branchen skaber vækst
Men sådan forholder det sig ikke. Vores branche kan i den grad skabe vækst.

Copenhagen Film Fund er blevet etableret med netop det formål at lokke større internationale co-produktioner til Hovedstadsregionen for dermed at skabe vækst og arbejdspladser. Det gør vi ved at investere i internationale produktioner med cirka 25 procent af deres dokumenterede forbrug i vores område. Det har resulteret i, at for hver krone, fonden investerer, får stat, region og kommune seks kroner tilbage.

Erfaringer fra udlandet viser ligeledes, at statsstøtte gennem produktionsrabatter giver rigtig god mening rent økonomisk. Var dette ikke tilfældet, ville lande som Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland nok ikke fortsætte med at udøve denne praksis – i tillæg til den øvrige kultur- og filmstøtte.

Samarbejde med danske talenter og selskaber
Regnestykket er enkelt: En given international produktion får 20 procent i rabat på de samlede udgifter i det pågældende land, der produceres i. Lægger man for eksempel produktionen af en tv-serie til 100 millioner kroner i Danmark, får selskabet 20 millioner kroner i rabat. Antagelsen er, at den pågældende serie sandsynligvis aldrig ville have samarbejdet med Danmark, hvis det ikke var for rabatten.

Vi skal selvfølgelig huske at udvikle og beskytte oprindeligt danskproducerede kulturprodukter som spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Når det er sagt, så er udveksling med udlandet aldrig skadeligt – tværtimod gør det ofte kulturprodukter endnu bedre. Det opkvalificerer og udvikler det hjemlige talent.

Netop for at udvikle det hjemlige talent skal en rabatordning realiseres som en såkaldt co-produktionsfond, hvor internationale produktioner inden for film, tv, animation, VR og AR har mulighed for at søge støtte under forudsætning af et samarbejde med danske talenter og selskaber.

Rabatordning på finansloven
En rabatordning som denne skal på finansloven – uafhængigt af kulturstøtten. Rabatten skal indgå i en pulje for sig selv. Den skal ikke underlægges krav om dansk tale, men kræve, at der benyttes dansk hold og danske kreative hovedkræfter, så vores fortællinger og kreative talenter udfoldes i verden.

Puljen kan med fordel suppleres af den VOD-afgift, man fra politisk side taler for at pålægge streamingtjenester som HBO og Netflix. Disse tjenester vil have et større incitament til at betale en afgift til en sådan fond, som de selv har mulighed for at ansøge på betingelse af samarbejde med dansk hold og danske kreative kræfter – for det vil de nemlig rigtig gerne!

Kort fortalt ville en produktionsrabat betyde, at den danske film- og tv-branche kunne komme på omgangshøjde med udlandet og ikke længere være i ulig konkurrence, som det er tilfældet nu. Samtidig vil vi styrke de danske kompetencer i en tiltagende global verden, der går fra tekst til billede. Det må vi ikke gå glip af!

Forrige artikel Rambøll: Her er vores anbefalinger til en bedre ghetto-indsats Rambøll: Her er vores anbefalinger til en bedre ghetto-indsats Næste artikel Statsansat: Provinsborgmestre er ligeglade med alt andet end egne arbejdspladser Statsansat: Provinsborgmestre er ligeglade med alt andet end egne arbejdspladser
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.