Filmforhandlinger trækker ud

De danske filminstruktører, producenter, teleoperatører og biografejere må væbne sig med ekstra tålmodlighed, før de kan få lov til at se den nye politiske rammeaftale for filmbranchen. 

Det lykkedes nemlig ikke kulturminister Marianne Jelved (R) at få samlet alle enderne til den kommende fireårige filmaftale, da hun torsdag havde indkaldt Folketingets kulturordførere til forhandlinger i ministeriet på Gl. Strand.

Derfor kan filmaftalen tidligst falde på plads i begyndelsen af november, når kulturministeren vender hjem fra en rejse til den kinesiske hovedstad, Beijing.

Det næste forhandlingsmøde er datosat til tirsdag den 4. november, og forventningen er, at aftalen vil falde på plads, inden den uge er omme.

Jeg håber, det bliver et bredt forlig. Men det skal også være en god aftale.

Alex Ahrendtsen (DF)
Kulturordfører

“Forhandlinger skrider fint frem, og der er en god stemning omkring bordet. Der er dog stadigvæk en række detaljer, der skal forhandles på plads, men det ser ud til, at vi nok skal blive enige,” siger Socialdemokraternes kulturordfører, Troels Ravn.

Samme melding kommer fra kulturkollegaen hos Venstre, Michael Aastrup Jensen.

“Der er stadigvæk en god ånd ved forhandlingsbordet, og vi har brug for en bred aftale, hvis vi skal fremtidssikre dansk film. Vi skal have løst den krise, der er i branchen, og det betyder, at vi både skal have flere danske film samt sikre nye forretningsmuligheder,” siger han.

Mere fleksibilitet i filmstøtten
Ifølge Altinget : kulturs oplysninger er det dog ikke de helt store knaster, der adskiller partierne. 

Og i ministeriet er forventningen fortsat, at alle Folketingets partier vil nikke ja til den endelige aftale.

“Jeg håber, det bliver et bredt forlig. Men det skal også være en god aftale,” understreger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Dansk Folkeparti har været et af de mest aktive partier i forbindelse med filmforhandlingerne. 

I august fremlagde partiet sit filmudspil. Her lagde Alex Ahrendtsen blandt andet op til, at man fra politisk side styrkede støtten til de brede, folkelige film, og at man samtidig nedlagde den nuværende konsulentordning, der er målrettet de kunstneriske film.

Intet tyder dog på, at man fra politisk side vil ændre grundlæggende på den nuværende støtteordning, som blev reformeret for fire år siden. 

Men ifølge Altinget : kulturs oplysninger er partierne til gengæld klar til at øge - og tydeliggøre - fleksibiliteten og åbenhed mellem de nuværende konsulent- og markedsordninger. Det skal eksempelvis sikre, at filmideer ikke strander i den ene ordning, hvis de rent faktisk hører hjemme i den anden. 

Hvordan det skal strikkes sammen, er partierne dog endnu ikke enige om. Der er i den forbindelse heller ikke taget endelig stilling til, hvad der skal ske med New Danish Screen-ordningen, som går til at støtte og udvikle nye filmtalenter.

Opbakning til lavbudgetfilm
Meget tyder samtidig på, at der er bred politisk opbakning til at støtte produktionen af lavbudgetfilm, som ikke nødvendigvis behøver at leve op til de klassiske spillefilmsformater og -længder.

Det møder opbakning i filmbranchen, som længe har efterspurgt mere støtte-fleksibilitet, så både etablerede instruktører og nye talenter i vækstlaget kan få lov til at prøve sig selv af, uden at det skal koste mange millioner kroner.

Det er Venstre, der har været bannerfører for ideen, og den møder opbakning fra blandt andre Socialdemokraterne, mens Dansk Folkeparti er skeptisk.

Ved at producere lavbudgetfilm vil man samtidig kunne få flere film uden at skulle betale mere for det. 

Blandt politikerne er der nemlig et ønske om, at der skal produceres flere film end i dag. Filmbranchen har i de seneste fire år fået godt 2,12 milliarder kroner i støtte fra staten. Og i forbindelse med forsommerens medieforlig blev der fundet 70 millioner kroner ekstra om året til branchen. 

Men derudover er der ikke planer om at afsætte flere penge til området i de næste fire år, og derfor skal citronen presses lidt hårdere - og på andre måder - hvis de politiske film-ambitioner skal indfries.

Regional filmstøtte splitter fortsat
Noget, der fortsat splitter partierne, er spørgsmålet om støtten til de filmproducenter, der ikke har adresse i hovedstadsområdet.

I den nuværende aftale er der afsat 28 millioner kroner til at støtte den regionale filmproduktion, og det er Det Danske Filminstitut (DFI), som administrerer dem. 

Men Venstre har tidligere meldt ud, at millionerne i stedet skal overføres til de to regionale filmfonde, FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje, der holder til i henholdsvis Faaborg og Aarhus. 

Dansk Folkeparti ønsker også at styrke den regionale filmproduktion, mens Radikale omvendt har tilkendegivet, at den regionale filmproduktion herhjemme grundlæggende har det godt.

Partierne forhandler derfor stadigvæk om, hvad der skal ske med de 28 millioner kroner i de kommende fire år.

Der bliver blandt andet arbejdet med et kompromisforslag om at overføre halvdelen af pengene til de to filmfonde, mens de resterende bliver fastholdt hos DFI i København. Det er dog endnu uvist, hvor det lander.

Kraftig henstilling til aktørerne
Til gengæld er der ikke lagt op til, at partierne på nuværende tidspunkt vil lovgive sig til nye forretningsmodeller i filmbranchen, som er presset af den øgede digitalisering.

Et af de helt store stridspunkter i filmbranchen har igennem længere tid været, hvorvidt teleoperatørerne skal bidrage til filmproduktionerne, når de nu i stigende grad tjener penge på, at danskerne streamer film på nettet frem for at købe eller leje dem i den lokale videobutik.

Filminstruktørerne har tidligere opfordret politikerne til at lovgive sig ud af finansieringsproblemet. Men det har politikerne indtil videre afvist blankt. 

I stedet tyder alt på, at de vil komme med en kraftig henstilling til aktørerne om, at de selv skal nå til enighed om nye forretningsmodeller. 

Hvis det ikke sker, vil man fra politisk side ikke afvise, at man vil lovgive sig ud af problemet.

Ingen indvandrer-målsætninger i aftalen
Der er dog ingen planer om at indføre målsætninger om, hvor mange indvandrere der skal være med i danske film, som SF ellers har talt varmt for.

Derudover er der hverken ikke lagt op til store besparelser hos DFI eller en nedlæggelse af Cinemateket, som Venstre har foreslået. Der er dog snak om, at Cinemateket kan komme på private hænder.

Der er dog lagt op til, at der skal tilføres flere penge til spilbranchen, som i dag får fem millioner kroner årligt i støtte. Hvor meget er endnu ikke fastlagt. Derudover er der ikke tale om nye penge, så millionerne skal findes inden for den nuværende rammer.

Derudover ser man også på, hvordan man kan bekæmpe ulovlig piratkopiering af film, og hvordan man kan styrke Medierådet og børn og unges adfærd, når de spiller digitale spil på internettet.

Den nuværende filmaftale udløber ved årsskiftet, og derfor skal partierne nå til enighed inden for den nærmeste fremtid, hvis den nye aftale skal nå at blive implementeret inden årsskiftet.