Finansministeriet sender sin regnemodel til service-eftersyn

Sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet har Finansministeriet sat gang i arbejdet med at udvikle en ny model, der bruges til at forudsige, hvordan økonomien udvikler sig.

Arbejdet vil tage udgangspunkt i den nuværende ADAM-model, der i dag er ministeriernes primære makromodel, som bruges til fremskrivninger og til at forudsige, hvordan politiske beslutninger påvirker økonomien.

Den nye model skal sikre en løbende forbedring og udvikling af de økonomiske modeller, så ministeriernes fremskrivninger bliver så retvisende som muligt. Samtidig vil fremskrivningerne fortsat være baseret på aktuel forskning.

”Både før og efter finanskrisen er der sket metodemæssige landvindinger på modelområdet, og den forskning og erfaring skal vi selvfølgelig trække på. Vi kan også se, at vores kolleger i Norge, Sverige og Finland er i gang med en lignende øvelse,” siger afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen i en pressemeddelelse.

ADAM-model har fået kritik
Adam-modellen fra Danmarks Statistik er som sagt en matematisk beskrivelse af, hvordan den danske økonomi fungerer. Modellen har dog fået kritik – blandt andet for at overvurdere, hvor hurtigt en øget arbejdsstyrke omsættes i, at folk rent faktisk får job. En af kritikerne er Socialdemokratiets Mogens Lykketoft, som har kritiseret regnemetoderne, men også Alternativet har kritiseret ADAM-modellen.

Alternativets finansordfører Josephine Fock er da også glad for, at Finansministeriet nu går i gang med at udvikle en ny model. Men hun mener ikke, at revisionen er vidtgående nok.

”Desværre er der ikke lagt op til at løse de meget mere grundlæggende problemer ved regnemodellerne. Nemlig at de ikke indregner investeringer på den sociale og økonomiske bundlinje,” skriver hun på sin Facebookside.

For lidt menneske og miljø
Hun mener, at de regnemodeller, som Finansministeriet i dag bruger, og som regeringen lægger til grund for lovgivningen, bygger på meget forsimplede antagelser om, hvordan mennesker opfører sig.

”Selvom man ved, at såvel sociale som miljømæssige investeringer gavner både samfundet og samfundsøkonomien på lang sigt, så behandler regnemodellerne kun investeringerne som udgifter, som forsvinder ned i et sort hul,” skriver Josephine Fock og fortsætter:

”Når politikerne tager beslutninger ud fra regnemodeller, som regner på denne måde, vil man helt automatisk tage beslutninger, som investerer for lidt i mennesker og miljø.”

EL: Ret op!
Hos Enhedslisten er finansordfører Pelle Dragsted glad for beslutningen om at revidere regnemodellerne. Men han peger på, at det er afgørende, at dynamiske effekter af velfærd og offentligt forbrug bliver en del af de fremtidige regnemodeller.

”Det er helt afgørende, at der i forbindelse med revisionen rettes op på ét af de mest afgørende problemer i de nuværende regnemodeller, nemlig at man slet ikke tager højde for de positive økonomiske effekter af investeringer i velfærd,” siger Pelle Dragsted og fortsætter:

”I et land som Danmark, hvor vores velstand i meget høj grad er skabt på ryggen af et stærkt velfærdssamfund, nytter det jo ikke noget, at offentligt forbrug på fx uddannelse, børnehaver eller hospitaler bare regnes som en udgift. Det er jo oplagt, at disse investeringer er med til at danne grundlag for velstandsskabelsen.”

Længerevarende projekt
Udviklingen af den nye model er et længerevarende projekt, fortæller Mads Kieler, der er afdelingschef i Finansministeriet. Han understreger derfor, at der er fuld tillid til de modeller, som anvendes i dag.

”Udviklingen af nye modeller og inkorporering af ny forskning er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Derfor vil vi fortsat benytte den nuværende ADAM-model som hidtil,” siger han og fortsætter:

”Der er ikke tale om, at vi kasserer den nuværende model, men udelukkende at vi udbygger og forfiner vores regneberedskab med den nyeste viden og forskning på området.”