Søren LangelundMorten HøyerFinansministeriets pressechef skifter til Dansk Industri efter otte måneder
Efter bare otte måneder som presse- og kommunikationschef i Finansministeriet står Søren Langelund nu klar til at forlade ministeriet. Han skal fra 4. januar været pressechef i Dansk Industri.
Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Søren Langelund blev ansat som ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet i maj 2020. Det skete efter at tidligere pressechef Sigga Nolsøe fratrådte sin stilling og smækkede med døren, da hun mente, at det var svært at være i stillingen, hvis ikke man var professionel socialdemokrat.
Nu forlader Søren Langelund altså også stillingen efter bare otte måneder. Nu skal han i stedet være med til at sætte dagsordenen for Dansk Industri.
"Som landets største og vigtigste erhvervsorganisation spiller DI en afgørende rolle for Danmark. Jeg er stolt over at skulle arbejde for en endnu stærkere stemme til det erhvervsliv, som skaber fremtidens arbejdspladser og støber fundamentet under vores fælles velfærdssamfund," siger Søren Langelund i pressemeddelelsen.
Søren Langelund har tidligere arbejdet for blandt andre DR, TV2 og kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting. Den erfaring tror Morten Højer, direktør for public affairs og kommunikation i Dansk Industri, kommer organisationen til gode.
"Søren har bred erfaring og alle de rigtige kompetencer til at lykkes i jobbet. Med Søren står Dansk Industri godt rustet til at positionere sig endnu stærkere i samfundsdebatten og øge integrationen af sociale og digitale medieplatforme," siger Morten Høyer i pressemeddelelsen.
Søren Langelund overtager posten fra Per Geckler Møller, der i stedet fortsætter i Dansk Industri som direktør for Public Affairs og Kommunikation i Forsikring & Pension.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
































