Findes det socialdemokratiske drømmesamfund på Vestegnen?

Artiklen udkommer med november-udgaven af Altinget Magasin. Du kan læse hele magasinet her. 

Britt Jensen svinger sin cykel ind ved siden af en tom fodboldbane, springer af sadlen og peger op imod en kolos af en gråhvid højhusbygning.

Den 17 etager høje, almene boligblok tårner sig op i den sydlige del af Rødovre tæt op ad grænsen mod Brøndby og er værd af vise frem, mener Britt Jensen, der er socialdemokratisk borgmester i Rødovre.

Bygningen er nemlig, hvis man spørger hende, med til at gøre Rødovre til noget, der er i særdeles høj kurs på Christiansborg i disse år: En blandet by.

”Det er en kæmpe gave for en kommune at have så mange almene boliger, fordi det betyder, at vi kan rumme alle. Det giver ganske almindelige mennesker med ganske almindelige indtægter, som vi gerne vil rekruttere til vores velfærdsinstitutioner, en mulighed for at bo i en betalbar bolig tæt på deres arbejdsplads,” siger hun.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Rødovre en af de kommuner, hvor borgerne målt på indkomst minder mest om befolkningen i hele landet. Et Danmark i miniatureformat.

Og det har sine fordele, mener Britt Jensen.

”Folk kan godt lide at være en del af et lokalsamfund, hvor man ser forskellige befolkningsgrupper. Det skaber trygge boligområder, når alle befolkningsgrupper bor sammen, og man ligner gennemsnittet,” som hun siger.

Rødovre, Hvidovre, Herstedvester og Herstedøster har en helt anden status i dag. Det er blevet eftertragtet, men balancen er ikke tippet lige så voldsomt, som den er i København

Lars Olsen
Debattør og forfatter

En kæmpe styrke

Idealet om det blandede samfund må stå på en af de allerførste sider i Mette Frederiksens regerings politiske idékatalog.

Det er jagten på sammenhængskraft, der er årsagen til udligningsmillioner og udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og det er derfor, at regeringen vil tage nye skridt i kampen mod parallelsamfund for at skabe et mere homogent samfund.

Senest i rækken står en ny boligplan fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der har foreslået at bygge 22.000 nye, almene boliger i og omkring hovedstaden. Det skal give de grupper, der ikke har råd til at købe en lejlighed i dyre København, råd til en bolig i byen.

I Rødovre er 46 procent af alle kommunens boliger almene. Dermed er kommunen på sin vis to skridt - og lidt til - foran i den udvikling mod en blandet by, som S-regeringen med det nye boligudspil lægger op til, at de nye bydele i København nu skal gennemgå.

Hvis man altså overhovedet kan tale om Rødovre som blandet. Men det vender vi tilbage til.

Ved fodboldbanen foran den gråhvide kolos fortæller Britt Jensen, at højhuset er en del af boligområdet Kærene, der blev opført i 1958 som et af utallige højhusbyggerier på den københavnske vestegn, der skulle afhjælpe efterkrigstidens enorme mangel på boliger.

Men i 1980’erne var boligområdet præget af kriminalitet, utryghed og problemer med hærværk og graffiti.

Derfor blev området fra starten en central del af den første del af Rødovre-borgmesterens politiske karriere, efter at hun blev valgt til byrådet i Rødovre i 1994

”Op gennem firserne kunne man i aviserne læse den ene historie efter den anden om al den ballade, der var herude dengang. Folk ville ikke flytte herud,” siger Britt Jensen, der sidste år overtog borgmesterkæden fra den mangeårige bykonge Erik Nielsen (S).

I 1990’erne gik kommune og boligområde sammen om at ændre udviklingen blandt andet ved hjælp af boligsocial indsats, og i dag ser Britt Jensen boligområdet ved Kærene som en af Rødovres absolutte forcer.

”Det betyder, at vi kan rumme alle. Vi kan sagtens have borgere med forskellige sociale udfordringer. Det er en kæmpe styrke. Det bærer os igennem, hver gang vi har nogle udfordringer,” siger hun.

Hvis du går 30 år tilbage, var Vestegnen et udpræget arbejderområde

Lars Olsen
Debattør og forfatter

Almene boliger er arbejderklassens forsikring

En af de danskere, der gennem de seneste år har beskæftiget sig indgående med det blandede samfund, er - den i socialdemokratiske kredse meget vellidte - debattør og forfatter Lars Olsen.

Han udgav i foråret debatbogen ’Rige børn leger bedst’, hvor han blandt andet beskriver, hvordan arbejderklassen på grund af de heftigt stigende boligpriser er blevet presset ud af de store byer. Spørger man ham, er det relativt nyt, at man overhovedet kan tale om Vestegnen som en form for blandet samfund.

”Hvis du går 30 år tilbage, var Vestegnen et udpræget arbejderområde. Det var det, både fordi der også dengang var mange almene boliger, men også fordi mange af ejerboligerne ikke var så dyre på det tidspunkt. Der var ikke status i at bo derude. Det var et sted, hvor tømrersvendens familie kunne købe en bolig,” siger Lars Olsen og fortsætter:

”Siden er der jo sket det, at det er blevet et mere blandet område. Der er kommet flere akademikere og mere af den højere middelklasse derud. Husene er blevet dyrere, og Rødovre, Hvidovre, Herstedvester og Herstedøster har en helt anden status i dag. Det er blevet eftertragtet, men balancen er ikke tippet lige så voldsomt, som den er i København.”

Det skyldes ifølge Lars Olsen blandt andet, at vestegnskommunerne har en høj andel af almene boliger, der fungerer som en slags forsikring mod fremtidig gentrificering af kommunerne.

”Det er den boligstruktur, der blev opfattet som et problem for 20 år siden, der nu viser sig som en fordel på Vestegnen. De har mange almene boliger, men de har også mange ejerboliger, rækkehuse og så videre. Alt det er selvfølgelig blevet rigtig attraktivt på grund af det enorme pres, der er opstået på boligmarkedet i København.”

Ser du Vestegnen som et idealsamfund?

”Nej, det synes jeg ikke. De har også deres udfordringer. Vestegnen viser først og fremmest, at når man har en blandet boligmasse med tilbud til folk med forskellige indtægtsgrupper, så får man også et socialt blandet samfund. Den sammenhæng bliver skåret meget godt ud i pap på Vestegnen,” siger Lars Olsen.

Selvom vi har alle mulige idealer, så er det et problem at gå imod markedskræfterne. De har en underlig tendens til at vinde over os. Men vi ved også fra samfundsvidenskaben, at der er fordele ved at blande folk

Curt Liliegreen
Direktør i Boligøkonomisk Videnscenter

Kan man undgå opdeling?

AE-analysen, der har opgjort andelen af det, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder elite, middel- og arbejderklasse samt langtidsledige i alle landets sogne, viser, at der er i alt 50 sogne i Danmark, hvor befolkningssammensætningen er relativt lig med baggrundsbefolkningen.

Ifølge analysen bor omkring 135.000 danskere i et sogn, der er meget blandet. Over halvdelen af de mennesker bor på den københavnske vestegn i enten Hvidovre, Herlev, Glostrup, Gladsaxe eller Rødovre Kommune.

Spørgsmålet er dog, om Vestegnen nu også er så blandet et samfund endda. Det er Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, ikke så sikker på.

”Mit mantra er, at en blandet by sagtens kan være en meget segregeret by. Jeg tror, at mange i parcelhuskvartererne vil kende til, at der ligger en almen bebyggelse i nærheden, men at man aldrig ser beboerne. Man ser kun deres knægte på gangstierne, og så står man der og mukker over, at de støjer,” siger han.

Den amerikanske økonom og Nobelpris-modtager Thomas Schelling påviste i starten af 1970’erne, fortæller Curt Liliegreen, at der meget let opstår opdelte boligområder, hvis blot folk har en lille præference for at bo sammen med andre, der ligner dem selv.

Det sker, også selvom folk ikke har et problem med at bo i nærheden af mennesker med andre kulturelle eller etniske baggrunde.

Derfor er en høj andel af almene boliger inden for et geografisk område altså ikke i sig selv nogen garanti imod opdelingen mellem rig og fattig, advarer Curt Liliegreen.

“Der opstår segregering, selvom folk ikke har nogen fordomme eller modvilje mod andre mennesker. Hvis man så lægger til, at det rent faktisk er noget, folk har, at de også har forskellige indkomster, og gudhjælpemig også bor i forskellige boligtyper, så har du et problem. Det er næsten umuligt at undgå det.”  

Hvis der er så store naturlige kræfter, der trækker folk væk fra hinanden, er det så overhovedet en politisk opgave at forsøge at modarbejde det?

”Det er meget relevant spørgsmål. Man må også forholde sig til individets frihed og markedskræfterne. Vores erfaring viser, at selvom vi har alle mulige idealer, så er det et problem at gå imod markedskræfterne. De har en underlig tendens til at vinde over os. Men vi ved også fra samfundsvidenskaben, at der er fordele ved at blande folk. Det handler blandt andet om, at man får en bedre integration af de svage og en bedre deltagelse på arbejdsmarkedet."

Kan det svare sig økonomisk for samfundet at sørge for mere blanding?

”Mit bud er, at det er det værd. De omkostninger, der opstår, når vi taber borgere på gulvet, er helt ekstreme. Det er umådelig dyrt, når folk ender på gaden eller skal sættes i fængsel. Der er også en livskvalitet i den blandede by, der kan være svær at kvantificere. Det giver en højere livskvalitet for borgerne i byen, når de kan føle sig trygge i alle kvarterer og ikke føler, at de bor i et ulige samfund. Det er svært at gøre op, men det er væsentligt for vores selvforståelse og identitet. Det skal man ikke som økonom grine af.”

Det er ikke særlig socialdemokratisk at have en idé om at ville revolutionere mennesket. Det er mere kulturradikalt eller kommunistisk

Kaare Dybvad Bek (S)
Bolig- og indenrigsminister

Skal hele Danmark ligne Hvidovre?

Boligminister Kaare Dybvad Bek har altså velsignelsen fra minimum en boligøkonom, når han går i brechen for en mere blandet by.

Men der er selvfølgelig kritikere af planen. En af de mest fremtrædende er den forhenværende boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Han anklager regeringen for at drømme om, at ”alle kommuner i Danmark skal ligne Hvidovre”, som han skrev på Facebook efter præsentationen af boligudspillet.

”Ikke fordi der er noget galt med Hvidovre, men fordi der er noget galt med en vision om, at der ikke må være forskellighed i Danmark - at alle kommuner helst skal være ens og have den samme befolkningssammensætning,” skrev han her.

Kaare Dybvad Bek afviser, at det er regeringens ærinde.

For selvom, der er områder på Vestegnen, såsom Bredalsparken i Hvidovre, hvor de almene boliger er bygget i rækker af tre-etagers, gulstenede boliger, som boligministeren kalder ”meget tæt på det socialdemokratiske ideal”, så er der også områder, der bestemt ikke er det.

Her er kunne højhuset på de 17 etager i Rødovre stå som eksempel.

”De meget store, modernistiske betonbyggerier er en tidstypisk ting fra 1960’erne, der bygger på tankerne hos den schweiziske arkitekt Le Corbusier. Han havde idéen om den her boligmaskine, hvor man grundlæggende kunne forandre og revolutionere menneskers liv gennem en radikalt anderledes arkitektur, end man havde været vant til. Det er ikke særlig socialdemokratisk at have en idé om at ville revolutionere mennesket. Det er mere kulturradikalt eller kommunistisk. Det socialdemokratiske ideal har altid været at skabe bedre vilkår og flere rettigheder for de mennesker, som nu engang er på jorden. Ikke at ville lave et nyt menneske,” siger Kaare Dybvad Bek.

Ministeren er ikke bange for, at han genskaber netop den type boligområde, hvis han lykkes med at opføre de 22.000 almene boliger i København.

”I København omfatter en lokalplan typisk helt små områder på 20.000 kvadratmeter og op til 100.000 kvadratmeter. De 20.000 svarer til en stor karre på Vesterbro i etageareal, hvor man har fælles gård og fælles mødesteder. Det er det, vi forsøger at genskabe ved at bygge de almene og private boliger samlet, så vi først, når byggeriet er færdigt, udstykker dem til de forskellige ejerformer. Det understøtter også, at man i samme gård har forskellige mennesker,” siger Kaare Dybvad Bek.

Vil du gerne kunne detailregulere de nye boligkvarterer mere, end du kan i dag?

“Det kan sagtens lade sig gøre i dag. I princippet kan man lave meget små lokalplaner, som kun dækker en enkelt ejendom eller et enkelt hus, så det er kun et spørgsmål om, hvordan man i den enkelte kommune forestiller sig, at man kan skabe blandingen. Min opfattelse er, at man i København og Aarhus har et meget stærkt ønske om at skabe den blanding, og at man udmærket er klar over, at det måske ikke er så god en måde at gøre det, hvis man bygger rene kvarterer med almene boliger eller ejerboliger,” slutter boligministeren.