Mariann Fischer Boel
Mariann Fischer Boel, forhenværende landbrugskommissær for EU (V), tror, det bliver svært at nå i mål med reformen af landbrugsstøtten inden 1. januar 2014. (Foto: © European Community, 2009 )

Fischer Boel tvivler på landbrugsreform inden 2014

2. februar 2012 kl. 10:15
STØTTE: EU's forhenværende landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel (V), tvivler på, at man når i mål med reformen af landbrugsstøtten inden 2014. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil ikke afvise, at det kan trække ud.
| Flere

Reformen af EU's kommende landbrugsstøtte når højst sandsynligt ikke at falde på plads inden 1. januar 2014. Det siger Mariann Fischer Boel (V), der fra 2004 og frem til 2010 var EU's landbrugskommissær. 

Målet er ellers, at den kommende reform af landbrugsstøtten, som fødevareminister Mette Gjerskov (S) for tiden står i spidsen for, skal træde i kraft ved årsskiftet mellem 2013 og 2014. Men ifølge Mariann Fischer Boel, der som kommissær selv var med til at revidere landbrugsstøtten, er det meget sandsynligt, at reformen slet ikke er klar der.

"Vi ved, at man ikke kommer til at vedtage noget som helst under det danske formandskab, og hvis budgetforhandlingerne bliver vanskelige, kan det let trække ud. Derfor kunne jeg godt forestille mig, at reformen først kommer i 2015 eller senere, og så bliver man nødt til at forlænge den nuværende aftale. Det er stort set det eneste, man kan gøre," siger Mariann Fischer Boel til Altinget | Fødevarer.

Cyprioterne mangler "muskler"
Ifølge den forhenværende landbrugskommissær er det især forhandlingerne om EU's budgetramme for perioden 2014-2020, der kan trække reformprocessen i langdrag. Landbrugsstøtten optager godt 40 procent af EU's samlede milliardbudget, og det skal også forhandles på plads inden 2014. Men den økonomiske uro og krisen i eurozonen har kastet grus i forhandlingsmaskineriet, og derfor kan der gå måneder, før et reelt udspil bliver præsenteret.

Det er et problem, mener Mariann Fischer Boel, da det er medlemmerne af Europa-Parlamentet, som for første gang skal være med til at sige endelig god for den nye landbrugsstøtteordning.

"Europaparlamentarikerne kommer ikke til at træffe nogen beslutninger om landbrugspolitikken, inden de kender budgetrammerne," siger hun og understreger derudover, at Cypern, der skal overtage formandsposten efter Danmark, kan få svært ved at føre forhandlingerne videre.

"Cyprioterne har ikke de administrative muskler, der skal til for at fuldføre de her forhandlinger. Bagefter er det Irland, der skal overtage formandsposten, og derfor når man helt hen til begyndelsen af 2013, før der kan ske noget. Hvis man først får vedtaget noget i Europa-Parlamentet der, så kan man efter min opfattelse ikke nå at få reformen implementeret i de enkelte medlemslande, så den kan træde i kraft den 1. januar 2014," siger Mariann Fischer Boel. 

Ekspert: Vi når ikke i mål
Den analyse møder opbakning fra Henrik Zobbe, direktør for Fødevareøkonomisk Institut og ekspert i EU's landbrugsstøtte.

"Min vurdering er også, at man ikke når i mål inden 2014. Lige nu sker der alt for mange andre ting i EU, som er vigtigere end reformen, så prioriteterne har ændret sig. Derfor tror jeg, man bliver nødt til at forlænge den nuværende aftale et år," siger han til Altinget | Fødevarer.

Den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, der til dagligt er suppleant i Landbrugsudvalget, er heller ikke sikker på, at EU's medlemslande når i mål inden 2014.

"Der er ingen tvivl om, at Mariann Fischer Boel har en pointe. Alle ved, at cyprioterne sikkert vil få problemer, og der er en del politikere, der vil vente med at taget stilling til bestemte delelementer af reformen, indtil de har set budgettet. Men hvis vi allerede giver op nu, så er det bombesikkert, at det ikke bliver til noget," siger hun til Altinget | Fødevarer.

Danmark skal true de andre
Christel Schaldemose pointerer samtidig, at de medlemslande, som står til at miste en del af deres milliardsstøtte, kan have en interesse i, at reformen bliver udskudt. Hvis det sker, kan de nemlig se frem til et par ekstra år med høj landbrugsstøtte, og derfor opfordrer hun den danske fødevareminister til at bruge situationen strategisk til at presse en reform igennem så hurtigt som muligt.

"Danmark kan true med at lave en delbudgetaftale om landbrugsstøtten, for så ved alle, at landbrugsbudgettet vil blive mindre, end man forventer i dag. Derfor har vi nogle strategiske redskaber, som vi kan presse på med, så vi ikke ender med at give Mariann Fischer Boel ret i hendes lidt triste forudsigelser," siger hun. 

Gjerskov: Det kan trække ud
Fra det danske formandskabs side er forventningerne til reformforhandlingerne dog stadigvæk høje, og fødevareminister Mette Gjerskov mener, at det er "alt, alt for tidligt" at spå om, hvor langt man når med forhandlingerne inden 2014. Hun vil dog ikke afvise, at den samlede reform kan trække ud.

"Mit udgangspunkt og min ambition er naturligvis, at vi bliver færdige til tiden. Fra dansk side har vi sat et ambitiøst mål op om, at vi under det danske formandskab skal nå at behandle alle væsentlige punkter af reformen. Men det kan altid trække ud, og det kan man ikke garantere imod," siger ministeren til Altinget | Fødevarer. 

Hun vil samtidig ikke kommentere, hvorvidt cyprioterne har "de administrative muskler" til at føre forhandlingerne videre.

"Jeg synes ikke, det er pænt som formandskabsland at pege fingre ad andre. Den diskussion vil jeg ikke deltage i. Men Cypern har jo bedt om, at vi hjælper dem under deres formandskab, og det vil vi også gøre," understreger hun. 

 
Altinget | EU
 
Altinget | Fødevarer

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Mariann Fischer Boel:
Sort pil 3/9/2013: Danske embedsmænd er nøglen til EU-viden
Sort pil 20/3/2013: Europaaftalen skal sikre flere danskere i EU-systemet
Nyeste artikler om Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI):
Sort pil 13/9/2016: Forsker: Bæredygtigt Landbrug manipulerer mine udtalelser
Sort pil 20/6/2013: Analyse: Biogas-målet er ikke realistisk