Handicappede kan vente nye besparelser

SPAREKNIV: Regeringens omprioriteringsbidrag vil sætte yderligere skub i besparelser for handicappede, lyder det fra flere sider. Omvendt mener Socialcheferne, at det er på tide at skabe sammenhæng mellem lov, folks ønsker og den reelle økonomi.

Placeholder image
"Jeg kender ikke nogen politikere, der kan lide at skære ned. Men det er et af de eneste håndtag, vi kan regulere på," siger borgmester Willy R. Eliasen (V) om Egedal Kommunes bebudede besparelser på handicapområdet. Foto: Colourbox

I Egedal Kommune har borgere med handicap fået et brev om, at de skal forvente mindre hjælp og færre ydelser i 2016.

Alle handicapsager skal genbehandles med det i sigte, står der i brevet, som Altinget har læst. Kommunen har simpelthen brugt for mange penge og overskredet regeringens budgetkrav, og derfor må der skæres omkring 40 millioner kroner i budgettet.

”Jeg kender ikke nogen politikere, der kan lide at skære ned. Men det er et af de eneste håndtag, vi kan regulere på, og det specialiserede område er meget dyrt,” siger borgmester i Egedal Kommune, Willy R. Eliasen (V).

Egedal er ikke den eneste kommune, der forventer at spare på handicapområdet næste år. Også kommuner som blandt andre Sorø, RandersAlbertslund og Viborg har allerede meldt besparelser ud på handicapområdet for 2016.

Fakta
Udfordret retssikkerhed eller en økonomi i knæ?
Odense-sagen og tårnhøje fejlprocenter i kommuner i sociale sager. Altinget sætter fokus på, hvordan det står til med retssikkerheden på det sociale område – og om der overhovedet er råd til serviceniveauet, som det er i dag.

Har du input eller tip, så skriv til socialredaktør Kasper frandsen på

Men det slutter ikke her, lyder det fra en række organisationer.

Det er især regeringens ombruste omprioriteringsbidrag, der får skylden for, at der bliver behov for at spare yderligere. Kommunerne får i første omgang 500 millioner kroner mindre i 2016, og herefter 2,4 milliarder kroner mindre per år frem til 2017 – en del af pengene sendes dog tilbage, men de er øremærket til sundhed og ældre.

Det kan få store konsekvenser både i forhold til konkrete nedskæringer, og i forhold til den utryghed, der følger med, når man ikke er sikker på at få den samme service.

Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer

Ikke til at komme udenom
Også KL-formand Martin Damm (V), Socialcheferne og Danske Handicaporganisationer forventer, at omprioriteringsbidraget vil gå ud over servicen på det sociale område på sigt.

”Besparelserne er ikke overraskende. Især fordi regeringen ikke betragter hjælp til handicappede som kernevelfærd. Derfor er der fri jagt på handicapområdet, som må holde for at redde budgetterne. Der skal jo være penge til kernevelfærd, som ifølge regeringen kun er ældre og sundhed,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

”Jeg er bange for, at det kan få store konsekvenser både i forhold til konkrete nedskæringer, og i forhold til den utryghed, der følger med, når man ikke er sikker på at få den samme service,” fortsætter han.

Også Formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, ser besparelser for sig i fremtiden. Hun mener, at der er et ”kæmpe” forventningspres til kommunerne, som er svært at tilgodese i mange situationer.

”Vi har prøvet at lave omstruktureringer. Men det er stadig naivt at tro, at man ikke skal reducere på servicen, når der skal spares,” siger hun.

Retssikkerhed i fare
Besparelserne gør ifølge handicapordfører hos Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, at regeringen skal holde øje med kommunerne, der ifølge hende bør have råd til at fastholde serviceniveauerne:

”Udviklingen er bekymrende. Kommunerne skal sikre, at der foregår en individuel vurdering af borgerne. Jeg får rigtigt mange henvendelser fra folk om problemer. Desuden viser Ankestyrelsens undersøgelser, at der er et generelt problem med retssikkerheden,” siger hun.

Ifølge ekspert i socialret John Klausen fra Aalborg Universitet er det ikke nødvendigvis ulovligt i at nedsætte serviceniveauet for alle personer med et handicap, som Egedal vil. Kommunerne har nemlig ret til også at lade økonomiske hensyn vægte i vurderinger af borgernes hjælp.

”Der er dog krav på en individuel vurdering. Men alt andet lige vil der for manges vedkommende være et behov for en hjælp, der ligger over serviceniveauet, når man sænker niveauet. Og her kan ligge en fare for fejl,” siger han

V: Ikke vores ansvar
Socialordfører fra Venstre, Jan E. Jørgensen, afviser kritikken fra Danske Handicaporganisationer om, at regeringspartiet ikke ser handicapområdet som kernevelfærd.

”Handicappede er kernevelfærd ligesom skoler, hjemmepleje og daginstitutioner. I valgkampen er det ikke det, der har fyldt meget. Det er rigtigt. Men hvis man vil opprioritere noget, er man nødt til at nedprioritere noget andet. Men vi har aldrig sagt, at kommunerne skal nedprioritere handicapområdet," siger han og fortsætter:

”Alle bliver jo presset. Der er de penge, der er. Jeg forsvarer meget gerne omprioriteringsbidraget. Og hvis politi og sundhed lå i kommunerne, så havde de selvfølgelig fået flere penge. Men hvad besparelser sker på bekostning af, er op til den enkelte kommune at vurdere."

Der er ingen hellige køer for Venstre, lyder det fra Jan E. Jørgensen. 

”Men jeg vil gerne vide, hvor meget de kommuner, som vil spare, har konkurrenceudsat, og hvor meget de bruger på kulturområdet,” lyder det.

Er det med andre ord deres egen skyld, hvis de sparer på handicappede?

”Jeg siger, at det er en lokal prioritering, som jeg ikke vil blande mig i. Vi tror stadig på det lokale selvstyre. Men jeg er med på, at det er nemmere for landsdækkende organisationer at skælde ud på ét folketing i stedet for at skulle forholde sig til 98 kommuner, der lægger deres egne budgetter," siger Jan E. Jørgensen.

For høje forventninger
Der er efterhånden så stor en forskel mellem det, folk forventer, og det, der rent faktisk er råd til i kommunerne. Det mener Helle Linnet, der savner en servicelov, der passer med den reelle økonomi ude i kommunerne.

Er loven for favorabel?

”Der er ikke sammenhæng mellem loven, økonomien, og det folk forventer. Kommunerne er udsat for et enormt pres fra det enkelte individ og interesseorganisationer i spørgsmålet, om hjælpen skal være det bedste eller det tilstrækkelige indenfor økonomiens rammer. Vi skal jo have økonomien til at passe,” siger hun.

”Vi skal have økonomien til at passe, og så ser vi på, hvordan vi får økonomien til at strække. Og hvis man er en borger eller interesseorganisation, ønsker man jo det bedst mulige.”

Er der ikke økonomi til det, som loven stiller krav om?

”Den stiller os i nogle vanskeligheder. Jeg har lige været udsat for en situation om en kørestol, hvor en borger ville have den sidste nye, selvom den gamle ikke fejlede noget. Det svarer til, at man ikke er tilfreds med sin iPhone 5 og vil have en iPhone 6, selvom den gamle ikke er slidt op,” siger hun.

Dokumentation

Eksempler på besparelser på handicapområdet:

Fald på 30 procent i tilskud til dækning af merudgifter 2010-2013
De samlede offentlige udgifter til at dække merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med nedsat funktionsevne er faldet fra 1159 mio.kr. i 2010 til 801 mio.kr. i 2013.

Fald på 21 procent i løbet af 2010-2013 i antallet af personer, der får tilskud til dækning af merudgifter
Antallet af personer med tilskud er faldet fra 32.500 i 2010 til 25.700 i 2013. Det er et fald i antallet af modtagere på 6.800.

Forventet fald på 45 procent i tilskud til dækning af merudgifter 2010-2016
De samlede offentlige udgifter til at dække merudgifter til forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med nedsat funktionsevne vil falde fra 1159 mio. kr. i 2010 til 642 mio. kr. i 2016 (sidstnævnte tal er regeringens skøn).

Forventet fald på 33 % i det gennemsnitlige tilskud pr. person 2010-2016
I 2010 var den gennemsnitlige udgift pr. person 36.000 kr. I 2016 skønner regeringen, at den gennemsnitlige udgift vil være 23.000 kr. 

Kilde: Danske Handicaporganisationer


Omtalte personer

Helle Linnet

Formand for foreningen af social, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark ( FSD), formand for Social Udviklingscenter (SUS)
sygeplejerske (Sankt Lukas Stiftelsen 1982), merkonom i ledelse og samarbejde (Næstved Handelsskole 1988), KIOL (Metropol 2013)

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Karina Adsbøl

MF (løsgænger), næstformand, Social- og Indenrigsudvalget
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser