Flere penge til Grønland i EU-sparebudget

Grønland og den grønlandske uddannelsessektor kan ånde lettet op. EU's planlagte nedskæringer i puljen med støtte til oversøiske territorier og Grønland kommer ikke til at ramme Grønland. Tværtimod bliver der mulighed for, at Grønland i fremtiden kan få endnu flere EU-penge, end man gør i dag. Det viser EU-Kommissionens nye budgetudspil for 2021 - 2027, der går mere i detaljer med de enkelte udgiftsposter end det første budgetudkast, der blev fremlagt for godt en måned siden.
Her fremgik det, at man ville reducere støtten til oversøiske territorier og Grønland med 14 procent fra 582,3 mio. euro i den indeværende budgetperiode for 2013-2020 til 500 mio. euro i perioden fra 2021 til 2027.
Det er for så vidt stadig planen. Det bliver dog kun de oversøiske territorier, der kommer til at mærke nedskæringerne. Den nuværende støtte til Grønland forbliver omtrent den samme. I den nuværende budgetperiode får Grønland 217,8 mio. euro til sin uddannelsessektor. Det foreslår EU-Kommissionen hævet til 225 mio. euro. På grund af inflation ender det sandsynligvis med at være status quo, men stadig langt væk fra hvad det kunne være endt med, hvis de 14 procents nedskæring var blevet fordelt ligeligt på de midler, der går til de oversøiske territorier og de midler, der går til Grønland.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år

















































