Flertal i København vil blande børn mere i skoler og børnehaver  

FORDELING: For mange folkeskoleklasser og daginstitutioner i København har en for høj andel tosprogede, mener et politisk flertal i København, som har aftalt at finde en løsning. Men de har ikke konkrete bud endnu.

Et stort flertal i København har besluttet at lægge en strategi for at få blandet børnene mere i kommunens skoler og daginstitutioner. Det oplyser medlemmerne af børne- og ungeudvalget med borgmesteren på området, Jesper Christensen (S), i spidsen.

For på elleve af Københavns 70 grundskoler gik der sidste år flere end 50 procent tosprogede elever.

På en enkelt skole var hele ni ud af ti elever tosprogede, viser en opgørelse fra Københavns Kommune.  

Og de høje andele af elever med dansk som andetsprog står både i vejen for børnenes læring og deres integration i det danske samfund, mener altså et flertal i Københavns Børne- og Ungdomsudvalg.

De har nu bedt forvaltningen foreslå, hvordan problemet kan løses, så der i løbet af ti år maksimalt er 30 procent tosprogede i klasserne.

”Vi kan se, at vi ikke får løftet de tosprogede godt nok. Det er et faktum,” siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S). 

Venstre-medlemmet afudvalget Jens-Kristian Lütken er enig: 

“Vi skal undgå at have skoler, hvor 70-80 procent er tosprogede og typisk med mellemøstlig baggrund. Hvis andelen er så høj, bliver den sproglige indlæring dårligere, og det bliver sværere at sikre en god integration,” siger han.

Begynder i vuggestuen
Det er Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre og Konservative, som står bag aftalen om at lægge en strategi for, hvordan sammensætningen af børn i de københavnske folkeskoler bliver mere ligeligt fordelt. Det skal ske over en tiårig periode. 

”Der er brug for et samlet bud på en løsning, der også har et længere tidsperspektiv. Vi må ikke tro, at det sådan lige kan klares. Det er en lang strategi, der skal gennemsyre hele tænkningen i forhold til institutionerne,” siger borgmesteren.

Derfor er han endnu ikke parat til at byde ind med konkrete politiske tiltag, men han er sikker på, at der skal gribes ind, allerede inden børnene begynder i skole.

”Vi vil gerne have nogle bredere sammensatte institutioner, fordi man jo gerne vil gå i skole med kammerater, man kender fra vuggestuer og børnehaver.”

SF: Bedre folkeskole
SF i København er også en del af aftalen. Klaus Mygind (SF) mener, at det vigtigste for en bedre elevfordeling, er, at kvaliteten i folkeskolen bliver bedre:

”Vi skal højne kvaliteten i folkeskolen. Det handler om, at vi bliver bedre til at samarbejde om børn med forskellige kulturelle baggrunde," siger han og fortsætter:

”Skolerne skal også være dygtige til at undervise i dansk som andetsprog, så de tosprogede familier ser, at deres børn får den ekstra støtte. Lige nu ser vi en stor afvandring af børn med andet modersmål end dansk fra folkeskolen til de etniske privatskoler. Det er også kritisabelt." 

Han nævner også muligheden for, at skoledistrikterne lægges om i byen for at skabe bedre balance mellem etniske danskere og tilflyttere. 

Kan ende med tvang
Ingen af de tre politikere er imidlertid begejstrede for tanken om at nægte tosprogede elever adgang til folkeskoler, hvor der i forvejen er mange indvandrere og efterkommere. 

"Vi vil gerne have en model, hvor man ikke tvinger folk til noget, de ikke har lyst til,” siger Jens-Kristian Lütken (V). 

Heller ikke den socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester mener, at det er vejen at gå. Han pointerer samtidig, at det frie skolevalg vil stå i vejen for den løsning: 

"Nej, det er ikke det første, og det er der desuden ikke hjemmel til i lovgivningen. Men nu må vi se, hvad der kommer med ghettoudspillet i forhold til de helt særlige områder," siger Jesper Christensen.

Kunne du tænke dig at få lovhjemmel til det fra Christiansborg?

”Det kommer an på, hvordan det bliver udformet. Vi skal gå efter at få blandet eleverne mere, men at arbejde med rigide grænser, om hvem der må gå bestemte steder, er et forkert sted at starte. Jeg oplever, at københavnerne gerne vil den blandede by," siger han.

Hvis det viser sig, at der skal tages skrappere midler i brug, kan det alligevel blive en nødvendighed, mener både SF og Venstre:

”Jeg står hundrede procent inde for, at skoler med udfordringer faktisk får mulighed for at opbygge et godt skolemiljø. Det kunne godt være, at man skulle sige, at de på et tidspunkt ikke skal have flere børn i en bestemt kategori," siger Klaus Mygind.

"Vi vil i hvert fald undgå, at der er skoler med 80-90 procent med indvandrerbaggrund. Så det kan det selvfølgelig i yderste konsekvens betyde,” siger Jens-Kristian Lütken.

Forvaltningens udspil til en løsning ventes klar i løbet af 2018.  

Forrige artikel I dag begynder EU's datarevolution: Det betyder den for dig I dag begynder EU's datarevolution: Det betyder den for dig Næste artikel Prognose: Sådan er Messerschmidts chancer for at komme i Folketinget Prognose: Sådan er Messerschmidts chancer for at komme i Folketinget
De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

De gamle kønsroller gælder stadig i Folketingets udvalg

LIGESTILLING: De traditionelle kønsroller dominerer stadig i Folketingets udvalg, hvor kvinder oftere beskæftiger sig med børn, ligestilling og sundhed, mens mændene tager sig af økonomi og udenrigspolitik. "Pilskævt og stereotypt," mener direktør i Kvinfo.