Flertal ønsker handicap-venlige erhvervsuddannelser

EUD: Et flertal på Christiansborg støtter forslaget om en ”fleks-erhvervsuddannelse”, hvor handicappede kan tage praktik på nedsat tid.

Unge med handicap skal have lettere ved at tage en erhvervsuddannelse.

Det mener et flertal på Christiansborg, som vil indføre en såkaldt fleks-erhvervsuddannelse, hvor elever med handicap kan tage praktikken på nedsat tid.

Eleverne skal visiteres på samme måde som ved fleksjob, siger Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye, som sammen med ordførerkollegaen Marlene Harpsøe (DF) har præsenteret ideen for undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Ministeren oplyser kort til Altinget, at hun ”har forståelse for problematikken”, og at forligskredsen omkring erhvervsuddannelsesreformen nu skal undersøge mulighederne nærmere.

Men selv uden regeringens opbakning, vil der kunne skabes flertal for forslaget. Foruden Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, oplyser Enhedslisten og Radikale nemlig til Altinget, at de bakker ideen om mere handicap-venlige erhvervsuddannelser op.

Nedsat arbejdstid – men ikke studietid
Hvorfor har vi egentlig ikke en fleks-erhvervsuddannelse ligesom vi har et fleksjob?

Det spørgsmål stillede formanden for Spastikerforeningens Ungdomsafdeling, Cæcilie Nisbeth, mandag i et opslag på Mattias Tesfayes Facebook-profil.

Cæcilie Nisbeth arbejder selv 16 timer om ugen i et fleksjob som kontorassistent. Den resterende del af arbejdsugen suppleres med en ydelse fra kommunen.

Nedsat tid findes dog ikke under erhvervsuddannelserne, hvilket undrer Cæcilie Nisbeth.

"Praktikperioden kan da bare forlænges, så vi samlet set når samme antal timer som de andre elever og lærlinge. Det kræver selvfølgelig, at kommunen vil hjælpe med en ydelse for "de tabte timer" til unge handicappede på erhvervsuddannelse. Men det er vel bedre end at betale kontanthjælp og førtidspension til folk,” skriver hun i Facebook-opslaget.

DF: ”En underlig forskelsbehandling”
På Christiansborg er Marlene Harpsøe enig med Cæcilie Nisbeth. Derfor skal politikerne give de unge en hjælpende hånd.

”Vi skal nedbryde de barrierer, der forhindrer handicappede i at tage en erhvervsuddannelse,” siger hun.

Marlene Harpsøe mener, at der findes en ubalance på området i dag, hvor de videregående uddannelser tilgodeses.  

”Vi har allerede stillet et forslag om, at man skal kunne få et handicaptillæg, hvis man læser en erhvervsuddannelse. Det kan man ikke i dag, selvom det er muligt, hvis man læser på en videregående uddannelse. Det er en underlig forskelsbehandling. Vi vil gerne skabe mere ligestilling på området,” siger hun.

DH: Må ikke blive discount
Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er glad for den politiske velvilje overfor forslaget.

Efter mange år med stærkt fokus på beskæftigelse, er der behov for, at fokus rettes mod uddannelserne, mener han.

”Vi mangler at se på ungdomsuddannelserne. Erhvervsskolerne har virkelig få med handicap, og derfor har vi det som særligt fokusområde i disse tider,” siger han.

Thorkild Olesen understreger samtidig, at fleks-uddannelsen for alt i verden ikke må blive et discount-forløb.

”Man skal ikke gå på kompromis med de faglige krav. Men man er nødt til at gå på kompromis med praktik- og skoleperioden for at få alle med,” siger han og bakkes op ad Mattias Tesfaye.

”Man kan ikke lære det samme på kortere tid, så uddannelsen skal strækkes lidt længere ud. Det tror jeg dog, de fleste unge handicappede har det fint med. Det er helt afgørende, at dem, som får et svendbrev eller et uddannelsesbevis som kontorassistenter, kan sige, at de kan det samme som alle andre,” lyder det fra socialdemokraten.

Thorkild Olesen ser dog en udfordring i at få praktikstederne med på ideen – og dernæst at sikre den offentlige kompensation ”for en arbejdskraft, som måske ikke er 100 procent”.

KL: God ide – som kommunen ikke skal betale for
Netop økonomien bag er indtil videre et åbent spørgsmål.

Cæcilie Nisbeth skriver i det omtalte Facebook-opslag, at kommunerne skal bidrage med en ydelse for "de tabte timer" til de handicappede på erhvervsuddannelsen.

Det afviser kontorchef i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse, Karoline Amalie Steen, imidlertid allerede nu.

”Det skal ikke være kommunen, der betaler for specialpædagogisk støtte og andre kompenserende tiltag som eksempelvis længere uddannelsesforløb. Det skal indbygges i ungdomsuddannelserne,” siger hun og roser i samme ombæring forslaget.

”KL har mange gange efterlyst øget inklusion i ungdomsuddannelserne, da den manglende inklusion kan medføre en urimelig forskelsbehandling af unge normalt begavede med handicap, hvoraf mange sendes over i fx STU, der har ringe udsigter til beskæftigelse,” siger Karoline Amalie Steen og tilføjer:

”Det er da kun rimeligt, at unge med normal begavelse skal have en almindelig ungdomsuddannelse og ikke en STU.”

S: Fleksibelt er et kodeord
Ifølge Mattias Tesfaye og Marlene Harpsøe er Undervisningsministeriet nu gået i gang med at udarbejde et notat om emnet, som ordførerne skal diskutere på et møde hos undervisningsministeren 4. maj.

Når den endelige model skal laves herefter, er det afgørende for Mattias Tesfaye, at den bliver mere fleksibel end fleksjobordningen.

”Før man får tilkendt et fleksjob, skal man ofte igennem en længere afklaring. Det mener jeg ikke, man skal bede de her unge om,” siger han og tilføjer:

”Hvis man aftaler med en praktikplads, at man kan være der i 20 timer om ugen, men så finder ud af, at man i praksis kan være der 16 eller 24 timer, så skal man kunne skrue op og ned. Det er ikke helt så fleksibelt med et almindeligt fleksjob. Det skal det være her.”

Forrige artikel Millioner til kampen mod falske nyheder Millioner til kampen mod falske nyheder Næste artikel Europæisk folkemøde kan være på vej til Danmark Europæisk folkemøde kan være på vej til Danmark