Flertal vil have loft over sociale ydelser

MÅLING: Mere end hver anden dansker er tilhænger af at indføre et loft over, hvad man samlet kan få i sociale ydelser. Det viser en ny meningsmåling, der giver medvind til Venstres offensiv for et "moderne kontanthjælpsloft". 

Et flertal af danskerne er klar til at sætte et loft over de sociale ydelser, den enkelte kan modtage fra det offentlige. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

Her erklærer 54 procent af de adspurgte sig som tilhængere af et loft over, hvad man samlet kan få af sociale ydelser såsom kontanthjælp, boligsikring, børnepenge. 25 procent er modstandere af ideen, mens 20 procent svarer ”ved ikke.”

Hos Venstre er partiets arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen begejstret for målingen.

Han mener, den er udtryk for, at mange danskere deler Venstres syn på de offentlige ydelser og dermed støtter ideen om at indføre et "moderne kontanthjælpsloft."

”Jeg tror, danskerne er optaget af rimelighed, og at det i endnu højere grad skal kunne betale sig at arbejde. Og at der simpelthen må være et rimeligt forhold mellem at være på offentlig forsørgelse og det at tage et arbejde,” siger han.

Målingen kommer oven på flere uges kampagne fra partiet Venstre, der med avisannoncer og reklamer på togstationer har krævet et loft over de sociale ydelser. Det har de gjort med henvisning til, at en gruppe af familier i Danmark modtager op til 454.215 kroner i offentlige ydelser om året. En kampagne, der har fået skarp kritik af rød blok.

Ifølge Torben Fridberg, der er seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kan målingen være udtryk for, at vælgerne reagerer på den debat, der de sidste uger har været om netop niveauet for offentlige ydelser.

”Generelt er danskerne helt med på, at dem, der har brug for sociale ydelser, skal have dem, og at det skal være på et rimeligt niveau. Men er der en debat om, at nogle får mere, end hvad der er rimeligt, ser man, at mange hurtigt tenderer til at stramme lidt op,” siger Torben Fridberg.

Til gengæld forventer Torben Fridberg, at holdningen blandt vælgerne formentligt ville ændre sig, hvis diskussionen var mere konkret, og der kom reelle tal på bordet.

”Så vil der straks være nogle eksempler på, at der er mennesker, der kommer i klemme. Og så vil vælgerne være mindre tilbøjelige til at sige, at de her grupper faktisk skal have en mindre ydelse,” siger han.

Læs hele historien på Altinget: arbejdsmarked her (kræver abonnement)

,

Forrige artikel EU-chefer vil puste nyt liv i frihandelsaftale med USA EU-chefer vil puste nyt liv i frihandelsaftale med USA Næste artikel Om ti år kan DSB være færdig med at køre tog Om ti år kan DSB være færdig med at køre tog