Flest vil stemme nej til retsforbeholdsændring

MÅLING: For første gang i år viser en måling hos Altinget flest nej-sigere til afstemningen om retsforbeholdet. Flygtningekrisen giver medvind til nej-siden, vurderer valgforsker.

Det ser ud til, at de kommende måneder kan blive op ad bakke for regeringen og de øvrige partier, som ønsker sig et ja til afstemningen om retsforbeholdet den 3. december.

Flest danskere ville stemme nej, hvis der var valg i morgen, viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

36 procent vil stemme nej, 31 procent vil stemme ja, mens 33 procent fortsat er i tvivl. Altinget har stillet det samme spørgsmål hver eneste måned siden januar, og det er nu første gang, at balancen er tippet til fordel for nej-sigerne. 

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er der ingen tvivl om, at flygtningekrisen og det indre kaos i EU har skudt afstemningen om retsforbeholdet ud af kurs.

“Der er ingen tvivl om, at alle ja-partierne ville have skudt den her folkeafstemning langt væk, hvis de havde vidst, at flygtningekrisen var på vej. I starten af året talte vi om Europol, men flygtningesituationen har mudret opfattelsen fuldstændig til,” siger professoren fra Københavns Universitet.

Ikke længere en teknikalitet
I stemmeboksen skal danskerne tage stilling til, om det danske retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan bestemme, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

Venstre har på forhånd indgået en politisk aftale med Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF om en tilvalgsordning, hvor Danmark tilvælger 22 retsakter og står uden for 10 andre - plus den fælles flygtninge- og asylpolitik. 

Se ja-partiernes aftale her

“Mange af ja-partierne har nok oprindeligt set afstemningen som lidt af en teknikalitet, fordi Danmark naturligvis skulle kunne være en del af Europol-samarbejdet, men lige pludselig er hele flygtningespørgsmålet sprunget i luften,” siger Kasper Møller Hansen.

Den følelsesladede flygtningedebat kan både skubbe til de vælgere, som vil have Danmark med i en fælleseuropæisk flygtningepolitik, og dem, som betragter tilvalgsordningen som en glidebane mod afgivelse af dansk suverænitet på flygtningeområdet.

Det mener også Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa.

“Lige nu tror jeg, at nej-siden har en fordel ved det kaos, som er opstået omkring flygtninge-  og migrantkrisen, og at den manglende debat om Europol og konsekvenserne ved at falde ud er noget, ja-siden taber terræn på,” siger han.

“Der er også et problem ved kommunikationen, der stritter i begge retninger. På den ene side anbefaler regeringen, at vi skal omdanne retsforbeholdet, men i flygtningekrisen har regeringen sagt, at Danmark takket være retsforbeholdet ikke behøver at være med i EU-asylfordelingsnøglen. Dette dobbelte budskab kan forvirre vælgerne."

Bjarke Møller mener dog, at man bør udvise forbehold over for meningsmålingen, fordi resultatet afviger fra andre meningsmålinger, hvor der spørges mere direkte til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan tage stilling fra sag til sag.

“Spørgsmålet kan fortolkes på for mange måder. Jeg ville være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner, fordi det adskiller sig markant fra de svar, der er kommet ind i andre undersøgelser,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.

 

 

,

Forrige artikel Udviklingsbistanden får ideologiske øksehug Udviklingsbistanden får ideologiske øksehug Næste artikel Det sker i EU: Monsterministermøder, kongerøgelse og tyrkisk visit Det sker i EU: Monsterministermøder, kongerøgelse og tyrkisk visit
Nu begynder forhandlinger om sundhed:

Nu begynder forhandlinger om sundhed: "Vi har god nok tid"

INTERVIEW: Dansk Folkeparti savner et tydeligere fokus på psykiatrien i regeringens sundhedsreform, siger sundhedsordfører Liselott Blixt. Her ridser hun partiets prioriteter op før de forhandlinger, der begynder i Finansministeriet onsdag.