Flygtninge-chef efter tumult om indslusningsløn: Jeg er super tilfreds

Det hører til sjældenhederne, at en fagboss forlanger chefen for en humanitær organisation fyret på gråt papir, hvis ikke han makker ret.

Derfor var der mange, som fik pebernødden galt i halsen, da sektorformand Simon Tøgern fra HK/Privat i december opfordrede til boykot af Dansk Flygtningshjælp og fyring af generalsekretær Andreas Kamm.

Årsagen til den heftige energiudladning på Facebook var, at flygtningeorganisationen i fagforbundets øjne førte vedvarende kampagne for at bruge indslusningsløn til at få flere flygtninge i job.

Signalet var ikke gået ubemærket hen hos Claus Hjort Frederiksen (V), som ved flere lejligheder brugte flygtningehjælpens budskab til at understrege fornuften i regeringens eget ønske om at gøre indslusningsløn til trepartstema.

Vi kan sætte flueben ved, at det er lykkedes at sætte en dagsorden og rejse en debat, som udfordrer det nuværende system.

Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

For arbejdsmarkedets parter var der imidlertid tale om en aldeles utidig indblanding. Flygtningshjælpens opfordring var især en rød klud for øjnene af fagbevægelsen, som betragter indslusningsløn som den sikre vej til at undergrave overenskomstsystemet.

Samarbejde skal afløse uenighed
Nu står forhandlingerne for døren. Finansminsteren har for længst opfanget de negative vibrationer – og slukøret erklæret indslusningsløn for 'no go' ved trepartsbordet.

Vi har tabt skridt på al den her snak om indslusningsløn, og diskussionen har bevæget sig i en helt forkert retning med fare for at skabe større modsætninger end nødvendigt.

Simon Tøgern
Formand, HK/Privat

Også Dansk Flygtningehjælp og HK-toppen har tilsyneladende fået tøjlet uoverensstemmelserne, siden fyringstruslerne føg gennem luften.

På et forsoningsmøde i sidste uge blev der givet håndslag på, at der fremover skal samarbejdes for at sluse flygtninge ind på arbejdsmarkedet – blandt andet gennem bedre udnyttelse af de eksisterende redskaber i integrationskassen.

Simon Tøgern mener dermed, at man har fået fjernet en alvorlig snubletråd, som flygtningehjælpens lange insisteren på indslusningsløn har udgjort. Alligevel ærgrer han sig over forløbet.

"Vi har tabt skridt på al den her snak om indslusningsløn, og diskussionen har bevæget sig i en helt forkert retning med fare for at skabe større modsætninger end nødvendigt," siger han.

Går ikke at sparke medlemmer over benet
Flere andre fagbosser lagde afstand til fyringstruslerne på Facebook, men bakkede op om det bagvedliggende synspunkt – heriblandt LO-formand Lizette Risgaard, FOA-formand Dennis Kristensen og Simon Tøgerns egen forbundsformand Kim Simonsen.

Simon Tøgern mener dog fortsat, at han var i sin gode ret til at sætte hårdt mod hårdt. HK og flere andre faglige organisationer er nemlig medlemmer af Dansk Flygtningehjælp og sidder derfor også med i repræsentantskabet, som er organisationens højeste myndighed.

"Man kan jo ikke sidde og drive en forening, hvis man samtidig sidder og sparker mange af medlemmerne over knæet. Det går ikke. Jeg er jo medlem af foreningen, så kan jeg vel også sige noget til forretningsføreren," siger han.

Ifølge Andreas Kamm er der på ingen måde tale om, at han er blevet banket på plads.

"Jeg mener, at vi har fået rettet den misforståelse, at Dansk Flygtningehjælp havde en model for såkaldt indslusningsløn. Det har vi altså aldrig haft, og det har vi aldrig sagt, at vi havde," siger han.

Overrasket over reaktion
Generalsekretæren er overrasket over de stærke reaktioner, som opfordringen har fremkaldt.

"Jeg har måske været en lille smule overrasket over reaktionen, for jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at jeg havde modellen. Jeg er jo ikke eksperten her, jeg var træt af, at man nøjedes med at henvise til eksisterende værktøjer, som ikke har formået at løfte opgaven godt nok. Derfor efterlyste jeg en ny indslusningsmodel,” siger han.

Set i bakspejlet ville Andreas Kamm ikke have gjort noget anderledes.

"Debatten har bidt sig rigtig godt fast blandt dem, der kan gøre noget ved det – det vil sige arbejdsmarkedets parter, kommunerne og regeringen. Så jeg mener faktisk, at vi kan sætte flueben ved, at det er lykkedes at sætte en dagsorden og rejse en debat, som udfordrer det nuværende system. Det er jeg super tilfreds med,” siger han.

Iværksættere mangler starthjælp
Dansk Flygtningehjælp understreger, at løsningerne selvfølgelig skal findes inden for rammerne af den danske model. Hvad man kalder det, og hvordan man skruer det sammen, er op til arbejdsmarkedets parter, men Andreas Kamm fastholder, at der er behov for at tænke nye tanker ved trepartsbordet. 

"Der er meget af det, vi allerede gør, som vi kan gøre bedre. Men jeg efterlyser fortsat nye tanker om, hvordan vi kan skabe en vej ind på arbejdsmarkedet, sådan at flygtninge kan komme i gang hurtigt efter ankomsten. Altså en eller anden form for indslusningstænkning," siger han.

Der er for eksempel behov for et særligt fokus på iværksætteri, hvor mange flygtninge i dag løber panden mod en mur af bureakrati og uvante krav.

"Mange af dem, som kommer hertil, er jo opdraget til en eller anden form for iværksætteri, fordi der ikke er direkte efterspørgsel på deres arbejdskraft. Derfor bør man prøve at fokusere på at finde de lommer i det danske samfund, hvor der er brug for den type selvstændige iværksættere," siger Andreas Kamm.

Risiko for at afspore forhandlinger
Simon Tøgern er ikke enig i, at Dansk Flygtningehjælp er lykkedes med at fremprovokere en debat, som udfordrer vanetænkningen. Han mener tværtimod, at flygtningechefen gennem lemfældig omgang med grundprincipper i den danske model i værste fald kunne have afsporet trepartsforhandlingerne, før de kom igang.

"Jeg skal da ikke tage den gode følelse fra Andreas Kamm. Men han gør jo nærmest en dyd ud af at understrege sit manglende kendskab til det overenskomstmæssige system. Og hvis man erkender den begrænsning i sig selv, så synes jeg faktisk, at man skal lade være med at fremture," siger han.

Fagbevægelsen har hele tiden stået fast på, at man først og fremmest skal kigge i den eksisterende værktøjskasse efter løsninger. Her findes nemlig allerede såkaldte trappemodeller, hvor den ledige gradvist bevæger sig tættere på ordinær beskæftigelse gennem en på forhånd fastlagt kvalifikationsstige bestående af kompetenceafklaring, virksomhedspraktik, sprogundervisning, faglig opkvalificering og løntilskud.

"Det er jo også en form for indslusningsproces. Men indslusningsløn i den form, hvor du får lavere løn, bare fordi du kommer fra Afghanistan eller Syrien, det kommer aldrig til at ske med dansk fagbevægelses deltagelse," siger Simon Tøgern.

Regeringen skeler til lærlingeaftaler
HK-formanden understreger, at der allerede i dag findes en parallel til indslusningsløn i form af lærlingeaftaler.

"I 100 år har vi jo været enige om, at man kunne give lavere løn i et aftalt opkvalificeringsforløb. Det er jo i princippet det samme, vi snakker om for flygtninge. Det vigtige for os er, at det fører frem til ordinær beskæftigelse, og at det er nogen modeller, som man kan holde øje med, så vi undgår misbrug," siger han.

Netop ordningen for lærlinge danner angiveligt skabelon for det arbejde, som lige nu foregår i flere ministerier. Ifølge Politiken er det forsat regeringens ambition, at arbejdsmarkedets parter inden for forskellige brancher skal indføre særlige lønsystemer for flygtninge.

Så selv om begrebet 'indslusningsløn' formelt er dødt og begravet, arbejdes der stadig frem mod et system, hvor flygtninge som udgangspunkt skal kunne ansættes til et lavere lønniveau, der matcher deres sproglige og faglige begrænsninger.

Vil tage erhvervsskoler i brug
Men opgaven med at skabe bedre integration er en kompleks udfordring, som ikke kan løses ved hjælp af én smart ide, mener Simon Tøgern.

"Det er tusind små tiltag, som tilsammen kan medvirke til, at vi lykkes med den her udfordring," siger han.

HK/privat peger for eksempel på, at man tager de engelsksprogede linjer på erhvervsuddannelserne i brug. 

"Hvis man kan have internationale linjer, hvor rige kineseres dumme børn går mod betaling, så kan man nok også mod betaling lave forskellige linjer på skolerne, hvor man understøtter unge flygtninge i uddannelser, som kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Det er blot én af de små skruer, som man kan dreje på," siger han.

Og så er det vigtigt ikke at glemme dem, der allerede har været her i lang tid.

"Der er jo folk, som efter at have været her i årtier stadig ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet, lige som vi har unge, som ryger for meget moderne tobak, som heller ikke kan finde vej. Så det er vigtigt for os at sige, at man skal lave nogen modeller, som kan rumme forskellige typer af grupper, som skal have et håndholdt forløb for at komme ind på arbejdsmarkedet," slutter Simon Tøgern.

Trepartsforhandlingerne skulle være løbet i gang på et møde på Marienborg på mandag, men er nu angiveligt udsat til onsdag i næste uge, fordi regeringen mangler at slå de sidste søm i deres udkast til en integrationsplan.