FN-rapport: Antallet af flygtninge og fordrevne slår igen rekord

Artiklen blev bragt første gang 21. juni

Rekordmange mennesker er på flugt.

I alt er 79,5 millioner nu enten flygtet fra deres hjemland eller internt fordrevne, som konsekvens af krige, konflikter og andre humanitære kriser.

Det svarer til over én procent af verdens befolkning.

Det skriver FN's flygtningeagentur UNHCR i den seneste udgave af den årlige rapport Global Trends, der netop er blevet offentliggjort i juni.

Siden sidste år er antallet steget med 8,7 millioner, og det hænger sammen med, at der er historisk ringe mulighed for, at flygtninge og fordrevne kan vende tilbage til deres hjemlande, siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er UNHCR's talsperson i de nordiske lande.

"Det er et udtryk for, at mens kriser og konflikter rundt omkring i verden stadig driver folk på flugt, kan folk ikke vende hjem i samme tempo som tidligere," siger hun.

Færre kan vende hjem
Det rekordhøje antal flygtninge og fordrevne er presset fra deres hjem af konflikter og kriser i hele verden, herunder blandt andet i Myanmar, Sydsudan, Venezuela, Sahel-regionen og Yemen.  

Den største flygtningegruppe kommer fra Syrien, hvor borgerkrigen, der har været i gang siden 2011, har sendt 13,2 millioner mennesker på flugt fra deres hjem.

Den næsten ti år lange konflikt er et sigende billede på den globale flygtningesituation, forklarer Elisabeth Arnsdorf Haslund.

"Der er færre og færre flygtninge, som hvert år er i stand til at vende tilbage til et trygt hjemland. Det er en global udfordring, som verdenssamfundet bliver nødt til at være opmærksom på. De konflikter, der driver folk på flugt, trækker ud i langdrag, så der skal gøres noget," siger hun.

De lange konflikter har ifølge FN-rapporten resulteret i, at blot 385.000 mennesker sidste år var i stand til at vende tilbage til deres hjemlande. Det er markant færre end i 1990'erne, hvor der i gennemsnit kunne sendes 1,5 millioner mennesker retur, skriver UNHCR.

"Vi ser i dag nogle kriser og konflikter, som bare bliver ved og ved, og hvor der ikke bliver skabt den nødvendige fred og stabilitet, som er nødvendig for, at folk kan vende hjem. Det betyder, at vi også i vores del af verden må erkende, at landflygtigheden ikke kun er blevet mere omfattende. Den er også blevet mere langvarig," siger Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Artiklen fortsætter efter grafikken. 

Antallet af mennesker på flugt er næsten fordoblet på ti år

Opfodrer til øget solidaritet
De mange og langvarige konflikter øger behovet for, at verdens nationer står sammen for at hjælpe det rekordhøje antal på flugt, siger Haslund.

"Det kalder på, at der i hele verden er mere fokus på at sikre, at flygtninge og fordrevne kan få skabt sig en fremtid, enten ved at de kan rejse tilbage til deres hjemland trygt og sikkert, eller ved at give dem mulighederne for det, der hvor de har søgt tilflugt eller i et tredjeland længere væk fra konflikten," siger hun.

Som eksempler på international solidaritet nævner hun FN's kvoteprogram eller bedre adgang til familiesammenføring, der ifølge talspersonen er vigtige instrumenter, hvis nationerne skal leve op til den flygtningeaftale, der blev indgået i slutningen af 2018.

Derfor er hun glad for, at regeringen har lovet igen at tage imod kvoteflygtninge fra i år.

"Det er klart, at kvoteprogrammet er en af de måder, hvor man kan sikre en mere solidarisk og ligelig fordeling af ansvaret. Vi håber, at det snart kommer i gang, og at Danmark vil genstarte på mindst samme niveau som tidligere, fordi vi kan se, at det globale behov er så stort," siger hun.