Fødevarebranchen raser over brugerbetaling

Danske fødevarevirksomheder kan se frem til ekstraomkostninger, når de i fremtiden vil prøve at få hul igennem til nye eksportmarkeder. Den 1. juli i år indfører Fødevarestyrelsen nemlig brugerbetaling i forbindelse med en række eksportopgaver, og det betyder, at styrelsen nu skal betales for at udføre eksempelvis inspektionsbesøg i udlandet og udstede nye eksportcertifikater.

Brugerbetalingen kommer som følge af de besparelser på fem procent, som alle ministerier og bestyrelser er blevet pålagt at udføre. Men blandt fødevareindustriens brancheorganisationer er der alt andet end tilfredshed med, at besparelserne rammer eksportarbejdet.

"Problemet er, at man nu vil indføre brugerbetaling på et område, som er et grundelement i den offentlige opgavevaretagelse. Hvis danske fødevarevirksomheder eksempelvis vil eksportere oksekød til Libyen, så skal der først laves en aftale med de libyske veterinærmyndigheder. Det er Fødevarestyrelsens dyrlæger, der i samarbejde med de libyske kollegaer laver denne aftale, og det er det, vi nu skal til at betale for. Det kan vi ikke bakke op om," siger Ole Linnet Juul, branchedirektør hos DI Fødevarer, til Altinget | Fødevarer.

Dæmper på eksportgejsten
Sammen med Landbrug & Fødevarer, Danish Seafood Association og Brancheforeningen for Danske Frysehuse har DI Fødevarer tidligere på måneden sendt et brev til både fødevareminister Mette Gjerskov (S) og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Her skriver brancheorganisationerne blandt andet, at brugerbetalingen er i direkte strid med regeringens strategi om at fremme eksporten til nye markeder, da det vil blive dyrere for producenterne at få en fod inden for på de udenlandske markeder.

Problemet er, at man nu vil indføre brugerbetaling på et område, som er et grundelement i den offentlige opgavevaretagelse.

Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer

Det er endnu uvist, hvordan betalingsmodellen helt konkret vil blive strikket sammen. Men som det ser ud nu, skal brancheforeningerne årligt betale et samlet beløb i forskud til styrelsen, og det vil ifølge Poul Melgaard, direktør i Danish Seafood Association, betyde årlige meromkostninger for godt en million kroner for fiskeriindustrien.

Han er ikke i tvivl om, at det vil lægge en dæmper på producenternes eksportgejst.

"Det vil betyde, at fiskerivirksomhederne bliver mere tilbageholdende med at gå ind på nye markeder. Hvis det kommer til at koste en masse penge at lave det indledende papirarbejde, så tror jeg, at de vil tænke sig om en ekstra gang, før de kaster sig over nye eksportprojekter," siger Poul Melgaard til Altinget | Fødevarer.

DI: Det handler om prioritering
Fødevareminister Mette Gjerskov har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Altinget | Fødevarer. Men ministeren har indbudt de fire brancheorganisationer til et møde i begyndelsen af juli i år, og her håber Ole Linnet Juul fra DI Fødevarer, at de kan nå frem til en løsning.

Men brugerbetalingen kommer jo som en del af de besparelser, som alle ministerier og styrelser skal igennem. Bør vi ikke alle sammen hjælpe til på det punkt?

"Vi vil gerne hjælpe til, og vi er ikke afvisende over for brugerbetaling. Men vi mener, at den nuværende model er skruet forkert sammen, og det er derfor, vi har taget fat i ministeren," siger Ole Linnet Juul og fortsætter:

"Det handler om at prioritere rigtigt, og jeg kan nemt finde andre steder i Fødevarestyrelsen, hvor man kan spare i stedet for. Det handler eksempelvis om fødevarekontrollen og kontrollen med kosttilskud, hvor man nemt kunne spare nogle penge. Her mener, jeg at man fører en overproducerende kontrol i forhold til målet," siger han.