EU-topmøde: Danmark klemt i det sociale Europa

ANALYSE: Danmark er ufrivilligt mønsterland ved det topmøde i Gøteborg fredag, hvor EU-kræfter vil blæse til kamp for, at det sociale Europa bliver overskriften på det næste kapitel i EU’s historie.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kommer til EU's sociale topmøde i Gøteborg med et helt andet udgangspunkt end Sveriges Stefan Löfven (t.v).
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kommer til EU's sociale topmøde i Gøteborg med et helt andet udgangspunkt end Sveriges Stefan Löfven (t.v).Foto: /ritzau/Joachim Adrian
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Lars Løkke Rasmussen (V) er i en svær position, når EU-spidserne mødes fredag i Gøteborg til det første sociale topmøde i EU-regi i 20 år.

På den ene side er Danmark – og dermed han som statsminister – udråbt som posterboy for succesfulde arbejdsmarkedsmodeller på EU-plan.

På den anden side kommer han selv ualmindeligt fodslæbende til mødet med sine EU-chefkolleger og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, fordi hele diskussionen om et socialt Europa absolut ikke er hans kop te. 

Ret og rimelighed
Med sig i tasken har han et indlæg, der – ud over at prale med, hvor dygtig Danmark er til at vinde i globalisering – også handler om, hvorfor EU i virkeligheden står i vejen for et fair arbejdsmarked. Det hele pakket ind i det, som hans embedsværk efterhånden bare kalder for ”rimelighedsdiskussionen”. Den om, hvorvidt det er retfærdigt, at EU-borgere har adgang til ydelser, når de arbejder i Danmark, og som blandt andet handler om indeksering af børnechecken og længere optjeningsperioder.

For ligesom at tone rent flag fra starten har han som optakt til mødet udbredt sine tanker hos Politico EU, der er pligtlæsning i Bruxelles og omegn. I tråd med ovenstående er hans budskab, at der skal tages mere hensyn til borgernes følelse af, at der er noget, der ikke er fair ved den måde, den frie bevægelighed udmønter sig på i dag.

Derudover er hans vigtigste budskab, at arbejdsmarkedspolitik er noget, som arbejdsmarkedets parter klarer, og som EU skal være så venlig at holde fingrene væk fra.

Her beskriver han også sit og regeringens arbejde for at sikre sig, at den nye såkaldte søjle for sociale rettighederne, som han og EU-kollegerne skal nikke officielt til ved en højtidelig ceremoni i Gøteborg, ikke får nogen retligt bindende vægt eller kan bane veje for nye kompetencer på EU-området.

Den næste bastion
Søjlen indeholder 20 principper om ting som adgang til uddannelse, lægehjælp, ligestilling med mere, som Danmark ellers ikke burde have noget problem med at forpligte sig på, i og med at vi allerede lever op til dem.

Men hele Løkkes udgangspunkt, når der tales om et socialt Europa, er, at det er noget, som landene har bedst af kunne bestemme selv uden indblanding fra EU.

Udfordringen er, at både EU-Kommissionen og ledende kræfter andre steder i Unionen ser det sociale Europa som den næste bastion, der skal erobres.

Den energiske franske præsident, Emmanuel Macron, er på den vogn. Han har samtidig kastet sin kærlighed på den danske model og har sendt sine ministre på studietur til København. Han har også haft Løkke til frokost, hvor den danske statsminister ifølge kilder ”blev heglet igennem 25 års danske arbejdsmarkedsreformer”, så den franske præsident kunne få inspiration til det arbejde, han selv er i gang med for at få blødt op på et stift fransk arbejdsmarked.

 (artiklen fortsætter under grafen)

Our Social Justice Index investigates the respective opportunities for social participation in the 28 EU member states.
Source: Bertelsmann Stiftung 2017

En dugfrisk undersøgelse fra tyske Bertelsmann Stiftung kårer Danmark som rollemodel for social lighed i EU. 

En milepæl i EU’s historie
I EU-Kommissionen har formand Jean-Claude Juncker gjort indsatsen på social- og arbejdsmarkedsområdet til det, der skal sikre hans eftermæle.

Han er selv, sammen med den svenske statsminister, Stefan Löfven, initiativtager til topmødet, som han betegner som en ”milepæl” i EU’s historie, når det kommer til at vise respekt for lighed, fairness og muligheder.

”Det første skridt af mange i den retning,” som han siger.

Udgangspunktet er forståeligt nok. Det giver mening efter årevis med krisehåndtering, hvor Bruxelles har været symbolet på nedskæringspolitik og har fået skylden for alt fra ungdomsarbejdsløshed til beskårede pensioner og social dumping.

Nu skal der gøres noget for borgerne, som en EU-kilde påpeger, ellers taber de tilliden til projektet.

Nordisk er bedst
Juncker har over for EU-landenes repræsentanter gjort klart, at den nordiske arbejdsmarkedsmodel for ham er modellen for, hvordan det burde gøres. Og selv om de godt ved i Bruxelles, at det ikke bare lige er noget, der kan replikeres, så er budskabet, at Danmark i hvert fald ikke skal være nervøs for, at EU vil gøre noget for at underminere det, der er opbygget.

Det har godt nok ikke altid føltes sådan, for eksempel når EU-regler er karamboleret med konfliktretten, eller når der stilles forslag om øremærket barselsorlov til fædre og leges med tanken om en EU-mindsteløn.

Alligevel har de i EU-Kommissionen uendeligt svært ved at forstå, hvorfor Danmark som mønsterland ikke vil bakke op om tiltag, der netop skal sikre, at andre lande bliver hevet med op på niveau.

Må kunne tale om det
Svenskerne, som har samme udgangspunkt som danskerne, når det kommer til arbejdsmarkedets parters hellighed, mener, at danskerne fejllæser takterne fra Bruxelles.

Löfven er selv gammel fagforeningsmand. Men hans holdning er, at man må kunne tale i fællesskab om de udfordringer, der er i et både mere europæiseret og globaliseret arbejdsmarked, mens man samtidig politisk demonstrerer, at der er forskellige måder at nå til fremgang på.

EU skal kunne rumme de forskelligheder, uden at det skal stå i vejen for, at man kan samordne politikker og udøve god indflydelse på hinanden, lyder parolen fra den anden side af sundet.

Svenskerne er opmærksomme på, at refleksen i EU-land ofte er at ty til lovgivning, hvilket heller ikke passer dem. Men de er mindre berøringsangst over for at tale om tingene end den danske regering. Den har bare travlt med at afvise den førertrøje, som mange gerne vil række den.

Dokumentation

Her er principperne i EU’s sociale søjle

1. Adgang til uddannelse og livslang læring
2. Ligestilling mellem kønnene
3. Lige muligheder uanset kø, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap eller seksuel orientering
4. Adgang til støtte til at komme i beskæftigelse
5. Ret til sikker og fleksibel beskæftigelse
6. Ret til rimelige lønninger
7. Ret til oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser
8. Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne
9. Balance mellem arbejdsliv og privatliv
10. Et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse
11. Adgang til børnepasning og støtte til børn
12. Ret til social beskyttelse
13. Ret til arbejdsløshedsunderstøttelse
14. Ret til en minimumsindkomst
15. Ret til pension
16. Adgang til sundhedsydelser
17. Inklusion af personer med handicap
18. Adgang til langtidspleje
19. Ret til bolig og støtte til hjemløse
20. Adgang til grundlæggende tjenesteydelser

Se mere her 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Stefan Löfven

Fhv. statsminister (S), Sverige, fhv. partileder, Socialdemokraterna
svejser (AMU, Kramfors)

0:000:00