Pernille Vermund
Lars Boje MathiesenFørst til oktober vælger Nye Borgerlige ny formand

Det bliver først på den anden side af efterårsferien i oktober, at Nye Borgerlige kan genvælge Pernille Vermund (NB) som ny formand for partiet.
Det oplyser partiet til Ritzau ifølge Berlingske.
Årsagen er, at der ikke bliver indkaldt til et ekstraordinært møde, hvor en ny formand kan vælges, erfarer Ritzau.
Det betyder, at Pernille Vermund derfor først officielt kan genvælges som formand ved partiets ordinære landsmøde i oktober. Den tidligere partiformand og stifter er indtil videre den eneste kandidat på bedding som ny formand efter Lars Boje Mathiesen dramatiske exit.
Fra seks mandater til to
I kølvandet på den seneste tids tumult i partiet meddelte Vermund, at hun agtede at vende tilbage som ny formand på partiet.
Når hun til oktober med al forventning genvælges på posten, vil hun lede et parti med en decimeret folketingsgruppe på blot tre medlemmer. I øjeblikket består den dog kun af to, da stifter og tidligere næstformand Peter Seier Christensen er sygemeldt med stress.
Partiet fik tilkæmpet sig seks mandater til folketingsvalget i november. Sidenhen er paritet blevet forladt af Mette Thiesen og Mikkel Bjørn, der er gået til DF og senest Lars Boje Mathiesen, der er blevet løsgænger og har varslet tanker om at starte et nyt parti.
Dertil kommer, at partiet har mistet en tredjedel af sine byrådsmedlemmer.
Nye Borgerlige ledes indtil det ordinære landsmøde i oktober af organisatorisk næstformand Jesper Hammer sammen med partiets hovedbestyrelse.
Omtalte personer
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt



































