Første flueben i forsyningsstrategien

AFTALE: Mandag lavede regeringen en bred aftale om ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne, som sigter efter besparelser på 600 millioner kroner årligt. Og dermed kunne Lilleholt sætte sit første flueben i forsyningsstrategien.

Foto: www.jeppebnielsen.com
Klaus Ulrik Mortensen

En bred politisk aftale om ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne gav mandag energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mulighed for at sætte første hak i forsyningsstrategien.

Aftalen, som rummer alle partier med undtagelse af Alternativet og Liberal Alliance, sigter efter at effektivisere elnetvirksomhederne og sænke elregningen for husholdningerne og virksomhederne med 600 millioner kroner årligt.

”Der er bred politisk enighed om at indføre en moderne økonomisk regulering af elsektoren med loft over priserne og løbende krav om effektiviseringer og høj forsyningssikkerhed, som regeringen nu vil arbejde videre på at udbrede til andre dele af forsyningssektoren til gavn for forbrugerne og virksomhederne,” siger Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse.

Letteste del af strategien
Energi-, forsynings- og klimaministeren sælger aftalen som udtryk for, at arbejdet med at omsætte forsyningsstrategien til en række politiske forlig nu for alvor er kommet i gang.

Dog skal man huske på, at aftalen i høj grad bygger på Elreguleringsudvalgets anbefalinger fra december 2014. Og vurderingen i ministeriet og blandt aktørerne har da også været, at netop elnetvirksomhedernes fremtidige vilkår ville være lettest at nå til enighed om.

Det kom også til udtryk i oktober måneds lovkatalog. Her var reformen af elsektoren det eneste forslag fra regeringens forsyningsstrategi, der var fundet plads til. Og resten af strategien er stadig sparket til hjørne som følge af statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at udskyde forhandlingerne om 2025-planen til efter finansloven.

Lilleholt: Elselskaber får stærkere incitamenter
Men tilbage til den konkrete aftale. I aftalen lyder det, at prisen for levering af el fremover vil blive tættere koblet til elnetvirksomhedernes faktiske udgifter, og at sektoren blandt andet vil blive mødt af løbende effektiviseringskrav, der tager udgangspunkt i sammenligninger mellem de dyreste og billigste elnetvirksomheder.

Hvis en elnetvirksomhed gør det bedre end effektiviseringskravene, får den lov at få gevinsten i en kortere periode. Og ifølge Lars Christian Lilleholt giver den nye regulering dermed et stærkt incitament for elnetvirksomhederne til at effektivisere det de kan, men sikrer samtidig, at effektiviseringerne på den lange bane tilfalder forbrugerne.

”De fleste danskere går næppe og tænker over, hvordan deres el bliver leveret, og om prisen er rimelig. Derfor er det vigtigt, at vi politikere tager de ansvarlige beslutninger, der sikrer, at danskerne – også i fremtiden – kan regne med en stabil levering af elektricitet til den lavest mulige pris på langt sigt,” siger han.

Glæde og bekymring
I Dansk Energi tager administrerende direktør Lars Aagaard positivt imod aftalen. Men minder om, at det haster med at få de sidste elementer af arbejdet på plads, så den nye lovgivning kan træde i kraft.

"Det er positivt, at et bredt udsnit af Folketinget nu er samlet om et afbalanceret grundlag for fremtidens regulering af danskernes elnet på det principielle niveau. Men der ligger et stort, ja nærmest et bjerg af arbejde foran os med at udfylde rammen, så den kommer både nuværende og fremtidige elkunder til gode. Og vi har travlt, for så længe reguleringen er under udarbejdelse, skabes der usikkerhed, hvilket gør det svært at disponere i sektoren," siger han.

Lars Aagaard pointerer, at i en kapitaltung sektor, som hvert år foretager langsigtede milliardinvesteringer, ligger djævlen i detaljen. Derfor må branchens og elkundernes endelige dom afvente udmøntningen af aftalens principper.

"Når en branche på en gang stilles over for både en ny benchmarkingmodel, individuelle krav til selskaberne og nu også som noget helt nyt et generelt krav, bliver vi naturligvis bekymret. Man risikerer at lave dobbeltregulering, og ende med at afkræve selskaberne de samme effektiviseringer flere gange. Det kan man af indlysende årsager ikke," siger han.

Dokumentation

Her er aftalen om økonomisk regulering af elnetvirksomhederne

Aftalen er del af opfølgning på Elreguleringsudvalget anbefalinger til en fremtidssikret regulering af elsektoren.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale, SF og Konservative:

"I forlængelse af aftalen om en vækstpakke af juni 2014 og det besluttede effektiviseringsmål på op til 600 millioner kroner i 2020 har partierne indgået følgende aftale om rammer og principper for den økonomiske regulering af netvirksomhederne. Aftalen erstatter tidligere aftaler på området.

Parterne er enige om, at formålet med en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne er at sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for forbrugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed, der samtidig efterspørger ny og effektiv teknologi.

Parterne er enige om at lægge følgende principper til grund for en ny regulering:

1. Sammensætning af rammen for tilladte indtægter (indtægtsrammen)
Med henblik på at netvirksomhederne kan få dækket alle omkostninger til en effektiv drift og til nødvendige investeringer, sammensættes indtægtsrammen af en omkostningsramme og en forrentningsramme.

2. Regulering baseret på reelle udgifter
Rammen for den enkelte netvirksomheds omkostninger fastsættes på grundlag af de udgifter, som netvirksomheden reelt har haft i den foregående reguleringsperiode. Dette indbefatter blandt andet, at indtægtsrammen vil blive korrigeret ved opgavebortfald.

3. Flerårige reguleringsperioder
Indtægtsrammerne fastsættes for en flerårig reguleringsperiode, hvor de overordnede forhold i reguleringen er låste, og hvor der kun foretages mindre og foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet af reguleringsperioden. Perioderne skal skabe stabilitet i reguleringen og sikkerhed for, at indhentning af ekstraordinære effektiviseringer har økonomisk værdi for både virksomhed og forbrugere.

4. Markedsbaseret afkast
Netvirksomhederne skal kunne opnå et markedsbaseret, risikojusteret afkast af deres investeringer i det omfang, de drives økonomisk effektivt. Afkastet i form af en forrentningssats bliver fastsat som en Weighted Average Cost of Capital (WACC). Forrentningssatsen skal
understøtte en høj forsyningssikkerhed og skabe incitament til effektivisering til gavn for forbrugerne.

5. Tilstrækkelig kvalitet
Reguleringen skal både understøtte effektivisering og høj kvalitet i form af høj forsyningssikkerhed. Derfor pålægges netvirksomhederne fortsat en økonomisk sanktion ved utilstrækkelig kvalitet i levering af el. Den økonomiske sanktion vil nu stige, hvis den utilstrækkelige leveringskvalitet konstateres gentagne gange.

6. Benchmarking og effektiviseringskrav
På grundlag af resultaterne fra anvendelsen af en ny og opdateret benchmarkingmodel pålægges ineffektive netvirksomheder et individuelt effektiviseringskrav. Desuden vil virksomhederne have et incitament til at opnå ekstraordinære effektiviseringer ved, at de kan beholde gevinsten i en hel reguleringsperiode. Hertil pålægges alle netvirksomheder et generelt effektiviseringskrav, som svarer til produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark, men med et forsigtighedshensyn, så virksomhederne ikke pålægges effektiviseringskrav, der overstiger potentialet i netvirksomhederne. Det er endvidere ikke hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav sker en dobbelttælling. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes af Energitilsynet på baggrund af en i bekendtgørelsen nærmere beskrevet model, der forudgående fremlægges til drøftelse i aftalekredsen. Med henblik på at give netvirksomheder råderum til - indenfor rammerne - selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst mulig, kan de selv vælge, om de vil indhente effektiviseringskravene på drift eller på investeringer.

7. Effektiv teknologiudvikling
Reguleringen skal understøtte en sektor, som efterspørger effektiv ny teknologi ved, at netvirksomhederne har incitament til at investere i de mest effektive løsninger, uden at netselskaberne løber unødige økonomiske risici, der kan belaste forbrugerne med højere priser. Der igangsættes derudover en analyse, som vil blive brugt til at tilvejebringe et grundlag for en drøftelse om, hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00