Første status på parallelsamfund: Sådan er det gået

STATUS: Regeringen løftede mandag sløret for den første årlige redegørelse for, hvordan det går med en række indikatorer i de såkaldte parallelsamfund. Få et overblik over udviklingen siden 2010 her.

Gellerupparken opfylder sammen med Vollsmose, Mjølnerparken og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, som de eneste områder, alle fem ghettokriterier per 1. december 2018.
Gellerupparken opfylder sammen med Vollsmose, Mjølnerparken og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, som de eneste områder, alle fem ghettokriterier per 1. december 2018. Foto: /ritzau/Axel Schütt
Andreas Arp

I sin nytårstale sidste år gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at det er regeringens mål, at Danmark skal være ghettofrit i 2030.

Siden har regeringen omsat flere initiativer til aftaler og lovgivning, der har til opgave at komme parallelsamfund til livs.

Til et topmøde om parallelsamfund på Marienborg mandag præsenterede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) så den første årlige redegørelse, der skal hjælpe regeringen med at gøre status over indsatsen:

”At bekæmpe parallelsamfund er et langt, sejt træk. Men det er nødvendigt, for vi kan ikke acceptere, at nogle borgere melder sig ud af vores samfund og modarbejder grundlæggende værdier om at forsørge sig selv, frihed, ligeværd og retssikkerhed," sagde ministeren i forbindelse med offentliggørelsen og fortsatte: 

"Målet er klart: ingen ghettoer i 2030. Jeg er glad for at se, at flere af landets kommuner er godt i gang med at arbejde for, at vi når det."

Redegørelsen konkluderer blandt andet, at antallet af personer med ikkevestlig baggrund med indikationer på at indgå i et parallelsamfund målt i forhold til befolkningen med ikkevestlig baggrund er faldet fra 20 til 18 procent fra 2010 til 2015.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Udviklingen i indikatorer
Personernes risiko for at indgå i et parallelsamfund bliver i redegørelsen målt ud fra otte forskellige indikatorer. Da 2015 er det seneste år, hvor der er tilgængelige data fra alle indikatorerne, forklarer det også, hvorfor analysen ikke kan måle udviklingen længere frem.

Analysen tager desuden højde for, at man ikke nødvendigvis lever i et parallelsamfund, hvis man alene opfylder én af de otte indikatorer.

Undersøgelsen tager i stedet udgangspunkt i familier med ikkevestlig baggrund, som opfylder flere forskellige indikatorer på samme tid. Argumentet er, at jo flere indikatorer en familie er berørt af, jo større er risikoen også for, at familien kan siges at leve i et parallelsamfund.

For at være i risikogruppen skal en familie være omfattet af minimum tre indikatorer, mens det kun behøver at være to indikatorer for små familier med et-tre medlemmer.

Nedenfor kan du se både den absolutte og procentvise udvikling inden for de otte indikatorer.

*Udviklingen er målt i procent af den relevante gruppe i befolkningen med ikkevestlig oprindelse.

Dokumentation

Otte indikatorer til at afgrænse parallelsamfund
De personer, som tilhører familier, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, identificeres på baggrund af otte indikatorer, som er konstrueret ved at koble en række registerdata.

Alle personer, som tilhører en familie, der opfylder flere indikatorer, anses for at være i risikogruppen for at leve i parallelsamfund. Det er alene personer, som tilhører familier, hvor alle familiemedlemmer er indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig oprindelse, der kan indgå i risikogruppen.

De otte indikatorer er defineret som følger:

  1. Bor i alment boligområde, hvor mindst 25 procent af beboerne har ikkevestlig oprindelse.

  2. Børn (1-4 år), der ikke er i dagtilbud (vuggestue, dagpleje, børnehave eller aldersintegreret institution).

  3. Børn (0-6 år) i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

  4. Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

  5. Børn (12-14 år) sigtet efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer samt våbenloven i løbet af et år.

  6. Unge (15-29 år) dømt efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer samt våbenloven i løbet af et år.

  7. Unge (15-29 år), der i en periode på seks måneder fra 1. juli til 31. december hverken er under uddannelse eller har erhvervsindkomst.

  8. Unge og voksne (22-59 år), som i mindst fire ud af de seneste fem år er offentligt forsørgede, ikke er under uddannelse eller ikke har nogen erhvervsindkomst. Skal have opholdt sig i Danmark i alle fem år.
     

Kilde: Redegørelse om parallelsamfund 2019.


E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA), radiovært, 24syv
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)