Folkebevægelsen mod EU’s leder vil have partiet tilbage i Europa-Parlamentet: ”Vi savner synligheden”
Ved et landsmøde i weekenden skal spydspidsen for den danske EU-modstand bekræfte, at de vil forsøge at indsamle de over 70.000 underskrifter, som det kræver for at kunne stille op ved næste EU-parlamentsvalg.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Det er nu to et halvt år siden, at et skuffende valgresultat for første gang i 40 år sendte Folkebevægelsen mod EU ud af Europa-Parlamentet.
Det kan mærkes, mener formand Susanna Dyre-Greensite, der i nu to år har tegnet den tværpolitiske EU-modstandsbevægelse udadtil.
”Vi savner synligheden, og vi savner at kunne komme ud med vores budskaber bedre. Vi savner den platform, som EU-Parlamentet var, og så savner vi nogle til at repræsentere de mange skeptiske stemmer, der trods alt er i Danmark,” siger hun.
Partier, der allerede er repræsenterede på Christiansborg, er automatisk opstillingsberettigede til EU-valg. Hvis et parti derimod står udenfor, skal det – udover at være godkendt af Valgnævnet – indhente over 70.000 vælgererklæringer. Det præcise tal varierer efter antallet af godkendte stemmer afgivet ved seneste valg.
Valgene til Europa-Parlamentet afholdes hver femte år.
Folkebevægelsen har været repræsenteret, siden de direkte valg blev indført i 1979. De mistede deres sæde i 2019 for første gang.
Folkebevægelsen er en tværpolitisk bevægelse, der blev dannet i 1972, kort før Danmarks indtrædelse i EU.
Folkebevægelsens leder putter ikke med det faktum, at det ikke er pladsen i Parlamentet i sig selv, der trækker mest. Det er en forsamling, som de som EU-modstandere ikke sætter den store lid til. Men spotlyset, taletiden, den indsigt og ikke mindst pengene og det medfølgende apparat, der kommer med at have en europæisk folkevalgt, er der hårdt brug for i sammenslutningen.
Lige nu lever de primært på en saltvandsindsprøjtning fra Enhedslisten på 470.000 årligt, der løber over den nuværende valgperiode. Det var en del af aftalen omkring det valgforbund, som de indgik, da Enhedslisten i 2019 for første gang i eget navn stillede op til et EU-valg og efterfølgende løb med den ene plads, som stemmerne på de to partier rakte til.
Oveni kommer medlemskontingenter, donationer og enkeltbevillinger. Men, som det lyder i et opråb hos Arbejderen fra sekretariatsleder Ditte Marie Gyldenberg Ovesen forud for weekendens landsmøde, så er alternativet til en genopstilling ”at blive en kaffeklub uden indsigt, uden en stemme i den offentlige debat og uden et stabilt økonomisk grundlag”.
Sekretariatslederen advarer også om, at det ”nødigt skulle blive bevægelsens sidste jubilæum”, når de til april næste år fejrer 50 år med aktiv EU-modstandskamp.
vi synes netop, at det er vigtigt fortsat at favne bredt, fordi ellers risikerer vi at overlade EU-modstanden til de yderste fløje.
Susanna Dyre-Greensite
Formand, Folkebevægelsen mod EU
EU
Miljø
