Mattias Söderberg: Klima skal ikke prioriteres foran de andre verdensmål

KOMMENTAR: Selvom der reelt er udformet 17 forskellige verdensmål, er alle målene så tæt forbundet, at vi ikke kan nå det ene mål uden at prioritere et andet, skriver Mattias Söderberg.

Klima har i den grad stjålet dagsordenen i den politiske debat. Men betyder det, at klima skal prioriteres foran de andre verdensmål?

2015 var et år, der vil gå over i historien. Det var året, hvor verdens lande blev enige om en global klimaaftale – nemlig Parisaftalen. Men det var også året, hvor 17 verdensmål blev vedtaget, der blandt andet forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom, sult, ekstrem ulighed og sikre god uddannelse, bedre sundhed til alle, anstændige job og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Målene er ikke valgt tilfældigt. De er et resultat af lange forhandlinger og bygger på forskning og analyser af, hvad der skal til for at skabe en mere retfærdig verden, hvor alle får lige mulighed og en fremtid uden konflikter, sult, diskrimination og fattigdom.

Men nogle mål trænger sig mere på end andre, og lige nu er det særligt klima, der er i fokus. Foruden at være ét af de 17 verdensmål, så har klima også sin egen aftale, Parisaftalen.

Det illustrerer godt, hvor meget fokus der er på dette emne lige nu. Konsekvenserne af klimaforandringerne rammer os hurtigere end antaget, og til trods for at mange lande ikke kan blive enige om, hvad der skal gøres, er der stadig en stigende enighed om, at vi er nødt til at gøre noget nu, inden det er for sent.

Men for de mennesker, der går sultne i seng hver aften, eller de mennesker, der lever midt i glemte konflikter, er klimaet langtfra det vigtigste verdensmål. Så hvordan skal vi prioritere?

Svaret er relativt nemt; vi skal prioritere det hele, og vi er nødt til at skrue væsentligt op for ambitionerne. For selv om der reelt er udformet 17 forskellige mål, er alle målene så tæt forbundet, at vi ikke kan nå det ene mål uden at prioritere et andet.

Vi kan simpelthen ikke afskaffe sult og fattigdom, hvis vi ikke også prioritere uddannelse og bæredygtig vækst. Ligesom vi aldrig opnår ligestilling, hvis ikke alle har nem adgang til rent vand og bedre sundhed.

Derfor vil jeg også gå så vidt at sige, at vi på ingen måde kan begrænse den globale temperaturstigning til halvanden grad, som lige nu har politisk fokus, hvis vi kun fokuserer på hvert enkelt verdensmål. Lad os tage et par eksempler.

Verdensmål 11 handler om bæredygtige byer og lokalsamfund. Det er et selvstændigt mål, da bæredygtighed dækker over en lang række områder som transport, vand og skrald.

Men hvis vores samfund ikke udvikles med klimavenlige og grønne løsninger, vil vores samlede udslip af drivhusgasser blive ved med at vokse. Mål 8 handler om arbejde og vækst. Det er et mål, mange regeringer prioriterer, men hvis væksten ikke er grøn, så når vi aldrig vores klimamål.

Der er ingen tvivl om, at vedtagelsen af verdensmålene er en af de største globale succeser i nyere tid. Det er et fantastisk initiativ, som kan sikre os en fair og bæredygtig udvikling.

Men hvis vi fokuserer for meget på enkelte mål, spænder vi ben for os selv. Vi skal derfor stoppe med at diskutere, hvilke verdensmål der er vigtigere end andre.

I stedet skal vi spore debatten over på, hvordan vi bedre kan skabe synergi og sikre fremgang for et enkelt mål, der samtidig bidrager til en positiv udvikling for andre mål. Hvis vi skal løse klimakrisen, som lige nu har topprioritet hos mange, så kræver det, at vi tager verdensmålene seriøst.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Johanne Dalgaard: Udflytning har intet med reel decentralisering at gøre Johanne Dalgaard: Udflytning har intet med reel decentralisering at gøre Næste artikel Michael B. Klitgaard: Velfærdsloven er himmelsk harpemusik med mislyde Michael B. Klitgaard: Velfærdsloven er himmelsk harpemusik med mislyde